- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
878

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksen, Niels Christian - Frederiksen, Hans Peter - Frederiksen, Tenna (Hortensia) Sophie Kristine - Frederiksgave, se Hagenskov - Frederikshaab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forretningsliv, han kastede sig ind i, men hvor
hans Rastløshed og svigtende Skøn skulde faa
skæbnesvangre Følger for ham selv og mange
andre. F., der havde været Medstifter af
Landmandsbanken, købte i Sverige udstrakte
Arealer, paa hvilke der dreves en stor agronomisk
og industriel Virksomhed, og ligeledes i
Danmark indlod han sig paa betydelige økonomiske
Foretagender. Men i Midten af 1870’erne
faldt alle disse indbyrdes sammenkædede
Forretninger sammen ved en stor Fallit, og F.
forlod Landet, nedlagde sit Rigsdagsmandat og
tog Afsked som Prof. (1877). Han bosatte sig i
Amerika, hvor han ved sin utrættelige Energi
efterhaanden fik startet en ny omfangsrig
Virksomhed, der imidlertid efter en Del Aars
Forløb atter endte med et Sammenbrud. Derefter
vendte han tilbage til Europa og var bosat først
i London og Paris, dernæst i Danmark, optaget
af forskelligartede Forretningsanliggender
(jfr Rubin’s Nekrolog i »Nationaløkonomisk
Tidsskrift«, Aarg. 1905).
M. K.

Frederiksen, Hans Peter, dansk
Industridrivende og Bankdirektør, f. i Kbhvn
10. Maj 1810, d. smst. 12. Febr 1891. Efter først
at have faret til Søs kom han i Snedkerlære,
blev Svend 1827 og drog 1831 til Udlandet. Han
opholdt sig navnlig i Paris, hvor han gjorde
Bekendtskab med A. F. Tscherning. Kommet
tilbage til Kbhvn arbejdede han som Dekupør,
til han 1841 fik dannet et Aktieselskab for
Anlægget af et Finerskæreri, som han blev
Bestyrer af. 1847 opløstes Selskabet, og da det
ikke blev til noget med Overtagelsen af en
Dampmølle, var han i Færd med at gøre
Mesterstykke som Snedker, da Martsdagene
1848 rev ham med sig. Han talte i
Haandværkerdannelsesforeningen, dirigerede i
Hippodromen og fik en saadan Stilling, at han
i et tysk Blad blev nævnt som Diktator i Kbhvn.
Han ønskede dog ikke at blive Politiker og
afslog at blive kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling. Da Tscherning
var blevet Krigsminister, ansatte han F. som
Forvalter i Kastellet, han vilde benytte ham ved
Omdannelsen af Hærens Intendantur. Senere
Krigsministre fortsatte dog ikke denne Plan,
og 1854 blev F.’s Plads inddraget. Han overtog
da Indretningen og Bestyrelsen af Lillemølle
paa Christianshavn, drev derpaa en Møbelhandel,
til han efter at have medvirket ved
Industribankens Dannelse 1862 blev dens
første Direktør, en Stilling, han beholdt, til
uheldige Konjunkturer 1877 bragte ham til at
fratræde. F. var altid ivrig for ethvert
Fremskridt i Danmarks industrielle Forhold,
saaledes for Oprettelsen af teknisk Institut (1843),
for Stiftelsen af den private Laanebank (1854),
for Næringslovens Gennemførelse (1857) o. s. v.;
med nogle faa Aars Afbrydelser sad han i
Industriforeningens Repræsentantskab fra 1839
til sin Død.
(C. N.). R. B.

Frederiksen, Tenna (Hortensia)
Sophie Kristine
, dansk Operasangerinde, f.
i Kbhvn 16. Maj 1889, Elev af J. L. Nyrop og
Fru Osta Schottländer, senere uddannet af
Mme. Artôt Padilla og Jean de Reszké i Paris.
Hun debuterede 4. Apr. 1906 paa det kgl.
Teater som Elsa i »Lohengrin«, og medens
hendes store og klangskønne Sopranstemme i
Forbindelse med en udpræget Musikfornemmelse
hurtig anviste hende en Førsterangsplads
mellem vore egne Sangerinder, udviklede hun for
hver ny Opgave sin sangtekniske Kunnen, sin
musikdramatiske Formaaen og sine sceniske
Evner saaledes, at hun, navnlig i det moderne
Repertoire, staar Maal med sine jævnstillede
paa de store udenlandske Scener. Efter
Elsa fulgte Traviata, Tosca, Margarethe i
»Faust«, Nedda i »Bajadser«, Butterfly,
Fiordiligi i »Cosi fan tutte«, Tatjana i »Eugen
Onegin«, Sophie i »Rosenkavaleren« og endelig
1918 hendes — til Dato — mest helstøbte
Fremstilling, Myrtocle i »De døde Øjne«. 1914
udnævntes hun til kgl. Kammersangerinde.
S. L.

Frederiksgave, se Hagenskov.

Frederikshaab, Koloni paa Grønlands
Vestkyst, 62° 0′ n. Br. og 49° 42′ v. L. f. Grw.
Kolonien ligger ved en lille Indskæring paa
en temmelig langt fremspringende Pynt af
Fastlandet, N. f. Kvane-Fjord, og er omgivet
af mange Smaaøer. Den har p. Gr. a. sin
yderlige Beliggenhed et raat og fugtigt Klima
og er navnlig om Sommeren meget hjemsøgt af
Taage. Omegnen af Kolonien er meget trist og
gold; de temmelig lave Bjerge veksler med
meget sumpede Sletter, begroede med Lav og
Halvgræsser og bedækkede hist og her med
Snedynger til langt ud paa Sommeren. F. er
anlagt 1742. Ved Kolonien er ansat dansk
Præst, Bestyrer og Assistent. Ved Udgangen
af 1916 boede der 325 Grønlændere, der
gennemgaaende er dygtige Kajakroere. Det er det
eneste Sted i Grønland, hvor der endnu fanges
Hvaler. Den saakaldte »Storis« kan ofte gøre
Besejlingen af Kolonien vanskelig. F.’s
grønlandske Navn er Pamiut.

F.’s Distrikt strækker sig fra den
saakaldte F.’s Isblink til Øen Sanerut, c. 100 Sm.
i lige Linie. Fjeldene naar en Højde af 1500 m.
Kysten er indskaaret af en halv Snes større
Fjorde, hvoraf Halvdelen strækker sig ind til
Indlandsisen, og fl. er 25 Sm. lange. Enkelte
af Fjordene, især Sermilik ved Narsalik, udskyder
aarlig en Masse Kalvis (smaa Isfjelde), som
undertiden ligger tæt pakket langt til Søs,
saa at man ofte paa Baadrejser maa vente flere
Uger, inden Isen spreder sig. De højeste
Isfjelde, der kommer fra denne Fjord, er dog
ikke højere end 20 m o. H. og kan saaledes
ikke maale sig med dem, der stammer fra
Nordgrønland. De bestaar af grovkornet, blaa
Is, hvori der hyppig er indblandet Grus og
Sten. Fl. Udhavsnæs med stejle Kyster kan
vanskeliggøre Baadrejser. I den sydligste Del af
Distriktet ligger Kryolitbrudet Ivigtut ved
Arsuk-Fjorden. Arbejdsstyrken ved dette Brud
bestaar af c. 140 danske Folk, hvoraf dog kun
Halvdelen bliver deroppe om Vinteren.
Distriktet var 1916 beboet af 869 Grønlændere.

F.’s Isblink, et stærkt fremskudt Parti af
Grønlands Indlandsis, c. 30 Sm. N. f. F. Bræen
træder paa en Strækning af 10 Sm. tæt ud til
Havet, fra hvilket Isens Rand er adskilt ved en
flad, lav Sandslette, der enkelte Steder har en
Bredde af 3 Sm. Hist og her afbrydes denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free