- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederikshaab - Frederiskhamn (Fredrikshamn), finsk Hamina - Frederikshavn, Købstad i det nordlige Jylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slette ved lavere Fjelde, der som Øer hæver
sig op over den. Bræen er meget iøjnefaldende
fra Søen, hvorfor den ofte benyttes som
Landkending af Skibe, der har mangelfuld
Pladsbestemmelse. Den giver sig paa lang Afstand
til Kende ved en stærk, gullig Lysning i Luften.
Ud for Bræen har Vandet en særegen blegagtig
Farve p. Gr. a. det med Lerpartikler blandede
Ferskvand, som strømmer ud fra dens Rand.
(Litt.: Rink, »Grønland« [Kbhvn 1857];
»Meddelelser om Grønland«).
G. F. H.

Frederikshamn (Fredrikshamn),
finsk Hamina, By i det sydøstlige Finland, Guv.
Wiborg (Landskabet Nyland), ligger c. 100 km
VSV. f. Wiborg ved en lille Vig af den finske
Bugt. (1913) 3250 Indb. F. har Jernbaneforbindelse,
men mindre gode Havneforhold, hvorfor Handelen
er ringe. Den vigtigste Industrigren er
Savskæreri. Fra det højtliggende Raadhustorv
udgaar Gaderne straaleformet gennem den
ældre Del af Byen; de nyere Kvarterer ligger
uden for de nu sløjfede Fæstningsværker.
F. har 3 Kirker, et Lyceum og en Haandværkerskole.
— F. blev anlagt ved Midten af 17. Aarh.
og hed oprindelig Vekkelaks; da
Grænsen mod Rusland ved Freden i Nystad
kom til at gaa nær Vekkelaks, fik denne By
Stapelstadsrettigheder og befæstedes, og
Navnet forandredes til F. 1743 blev den dog ved
Freden i Åbo afstaaet til Rusland. Ved
Freden i F. 17. Septbr 1809 maatte Sverige
afstaa hele Finland til Torne-Elv samt Ålands-Øerne
til Rusland. 1887 hærgedes F. af en voldsom
Ildebrand.
G. Ht.

Frederikshavn. Købstad i det nordlige
Jylland, Horns Herred, Hjørring Amt, under 57°
26′ 32″ n. Br. og 2° 2′ 28″ v. L. f. Kbhvn
(Banegaarden), ved Kattegat paa det fremspringende
Punkt, der afslutter Aalbæk Bugt mod S., c. 34 km
ØSØ. for Hjørring og 13 km N. for Sæby. Den ligger
paa et temmelig jævnt og lavt Terrain (det højeste
Punkt, i den nordlige Del, er 12 m), men mod S.
og V. er den omgivet af høje, til Dels skovklædte
Bakker (Jyske Aas, Bangsbobakker). F.,
der er vokset ret betydeligt, især efter
Midten af 19. Aarhundrede, havde 1. Febr 1916:
680 Huse og 8532 Indb. (1801: 463, 1840: 1247,
1870, da et særskilt lille Landdistrikt
blev lagt til den, 2133, 1880: 2891,
1901: 6538). Med Bangsbostrand, med
Baader m. m. (1726 Indb.), og Øster Flade By
(694 Indb.) — s. d. —, som ligger S. og V.
f. F., og som regnes som dens Forstæder,
havde Byen 1916: 10952 Indb. F. strækker sig
langs Kysten c. 2575 m fra N. til S., hvor den
breder sig ved Havnen; fra V. til Ø. er den paa
det bredeste Sted højst 700 m. Hovedaaren er
den brede og lige Danmarks- og Storegade,
som gaar gennem Byen i næsten hele dens
Længde og mod S. udmunder i Sæbyvejen, mod
N. i Hjørring- og Skagensvejen; af Tværgader
mærkes den smukke Jernbanegade. Husene er
for en Del nye og ret anselige, især i den
sydlige, ny Del. Af offentlige Bygninger nævnes
den ny, af Kridtsten opførte romanske Kirke
(1890—92, V. Ahlmann; den gl. Kirke N. f.
Byen bruges nu til Ligkapel), Metodistkirken
(1881, J. Eckersberg), Raadhuset (1845),
Kommuneskolerne, Fattiggaarden, det ny Syge-
og Epidemihus (1908—09), Alderdomshjemmet
(i det gl. Sygehus), Emil og Anna Casper’s
Stiftelse (oprettet 1901), de to ny stilfulde
Bygninger for F. Bank (1904, Jensen Klint) og
Apoteket (1898, Mørk Hansen), Toldkammerbygningen
m. fl. samt den 1870—71 opførte Banegaard,
der er Endestation baade for den østjyske
Længdebane og Nørresundby—Sæby—F.-Banen
samt Udgangspunkt for Skagensbanen.
Der er to Realskoler, Handelsskole, teknisk
Skole og Fiskeskipperskole, Vandværk,
Elektricitetsværk (1900), Bank (oprettet 1892),
Sparekasse (1844), Badehoteller og Sanatorier
(Frydenstrand) m. m. Den eneste mærkelige gl.
Bygning er det 1686 opførte Kampestenstaarn,
»Krudttaarnet«, den sidste Rest af det nu
nedlagte Kastel Fladstrand (se ndf.). N. f.
Byen ligger Anlægget »Plantagen«, S. f. den et
større Lystaniæg ved Pikerbakken (76 m), fra
hvilken der er en smuk Udsigt, og hvor der staar
en Mindesten for Frederik VIII’s Besøg 1908.
Byens største Seværdighed er dog den
fortrinlige Havn, som ejes af Staten, den bedste
Havn paa Jyllands Østkyst næst Aarhus’, og
af særlig Bet. som Nødhavn og Havn for Skibe,
som afventer gunstig Vind for at komme om
Skagen. Beg. til den nuv. Havn — den tidligere
»Fladstrand Havn« mod N. var egl. kun en
Ankerplads — skete 1805 ved Anlæg af en
mindre Baadehavn; men 1830—41 anlagdes den egl.
Havn, som var indtil 4,5 m dyb; fra 1855
foretoges ny Udvidelser, og endelig fik Havnen
1882—94 sin nuv. Skikkelse som Nød- og
Tilflugtshavn. Omkostningerne ved de sidste
Arbejder var c. 2,5 Mill. Kr., og Havnen mentes
da at staa Staten i c. 8,2 Mill. Kr.; 1913—14
har der fundet yderligere Uddybning Sted.
Den bestaar af en Forhavn, c. 18 ha, og en
Inderhavn, delt i en østre og vestre, tilsammen
c. 15 ha; Dybden er indtil godt 8 m; under
de ugunstigste Forhold, med Paalandsstorm
og det stærkeste Lavvande, kan den besejles
af 7,5 m dybtgaaende Skibe. Ved Havnen er
der Lodser, som lodser mod N. til Skagen,
mod S. til Bælterne (Fredericia, Nyborg,
Korsør, Sundet). Der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med København, Gøteborg,
Kristiania, Kristianssand og Newcastle. Den er en af
Landets betydeligste Fiskerihavne, og Fiskeriet
sammen med Handel og Skibsfart er Byens
vigtigste Erhverv. Tillige er der en Del
Industri, bl. a. et Jernskibsværft med stor
Flydedok (fra 1906), et Eksportslagteri og
Konservesfabrik, Jernstøberi og Maskinfabrik,
Korkvare-, Cementvare- og Mineralvandsfabrik,
Bryggerier, Olietøjs- og Skotøjsfabrik, Dampmøller,
Andelsmejeri m. m. Handelsflaaden ved Toldstedet
(hvortil Læsø hører siden 1903) bestod
ved Udgangen af 1915 af 123 Skibe med 3016 t
Drægtighed (deraf 7 Dampskibe med 1478 og

illustration placeholder
Frederikshavn

Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free