Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredning - Fredningsbælte - Fredonia - Fredricit, se Falerts - Fredrik I, sv. Konge og Landgreve af Hessen-Kassel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undtagne er Fisk og Krebs, der bevislig er
kunstig udklækkede og opdrættede i Dambrug,
men ogsaa i visse andre Tilfælde kan
Bestemmelserne ændres ell. bortfalde.
C. V. O.
Fredningsbælte. Ud for Vandløbenes
Udmunding i Havet opholder Legefisk af Laks og
Ørred sig gerne i nogen Tid for at vænne sig
til det ferske Vand før Opstigningen. Der er
her god Lejlighed til Fangst, men for at sikre
Bestanden mod overdrevent Fiskeri, og for at
ogsaa Fiskerne ved Aaløbene kan faa deres
Part, er det i L. om Saltvandsfiskeri af
2. Juni 1917 i § 12 fastsat, at der i et Areal
ud for Mundingen intet Fiskeri maa finde Sted.
C. V. O.
Fredonia [fri↱dounja], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 65 km SV. f. Buffalo og 8 km
fra Lake Erie, (1910) 5300 Indb. F. er bekendt
for sin naturlige Gas, der anvendes til
Belysning i en stor Del af Byen.
H. P. S.
Fredricit, se Falerts.
Fredrik I, sv. Konge (1720—51) og
Landgreve af Hessen-Kassel, Søn af Landgreve
Karl af Hessen og Maria Amalia af Kurland, f.
28. Apr. 1676, d. 25. Marts 1751. Efter en
omhyggelig Opdragelse og de sædvanlige
Rejser i Udlandet deltog F. paa den store
Koalitions Side i den sp. Arvefølgekrig mod
Frankrig og viste militær Dygtighed og
Tapperhed. 1700 ægtede han Lovisa Dorotea, Datter af
Frederik I af Preussen, men Ægteskabet, som
var barnløst, opløstes ved hendes Død 1705.
24. Marts 1715 ægtede F. i Stockholm den
svenske Prinsesse Ulrika Eleonora, Søster
til Karl XII. Han fulgte nu Kongen paa
Felttoget i Norge og blev haardt saaret
under Kampen ved Höland 1716. Hans Forhold
til Karl XII var godt, og denne udnævnte
ham til Generalissimus i den sv. Hær, en
Stilling, der dog kun var en Ærestitel.
F. var nærværende ved Fredrikstens Belejring
1718 og udfoldede efter Karl XII’s Død en
ivrig Virksomhed for at sikre Kronen for sin
Gemalinde, hvis Arveret egl. ikke længere var
i Kraft, da hun havde formælet sig uden
Rigsstændernes Samtykke; til denne Virksomhed
hører ogsaa, at han lod Karl XII’s mægtige
Minister Görtz arrestere, om hvem man kunde
formode, at han begunstigede Rivalen, Hertug
Karl Frederik af Holstens Tronkrav. Dronningens
Ønske om at gøre F. til Medregent kunde
ikke realiseres, men han fik den øverste
Ledelse af Hæren og Krigsvæsenet og havde for
øvrigt overmaade stor Indflydelse baade paa
det udenrigs- og indenrigspolitiske Omraade.
1720 nedlagde Dronningen Regeringen til
Fordel for F., dog saaledes, at hun beholdt
Arveretten og Retten til eventuelt efter hans
Død at overtage Kronen. F. havde Muligheder for
at spille en politisk Rolle, han havde Indsigt
i Udenrigspolitikken og havde uden Tvivl en vis
milit. Begavelse, var alm. anset for Tapperhed,
havde vindende personlige Egenskaber og var
gavmild, velvillig og omgængelig. Imidlertid
forspildtes disse Muligheder, og dette skyldtes
fremfor alt hans egne Karaktersvagheder,
manglende Ihærdighed, Sky for alvorligt
Arbejde, overdreven Forlystelsessyge, særlig i
erotisk Retning. Den stærke Indskrænkning af
Kongemagten, som han ikke alvorligt søgte at
frigøre sig for, det, at han var fremmed i
Sverige, hvis Sprog han aldrig lærte sig at
behandle skriftligt, Følelsen af Ensomhed, da
hans barnløse Ægteskab ikke gav ham noget
Haab om at se sit Dynasti fortsat, gjorde sit
til at sløve hans Interesse. Hans Anseelse havde
ogsaa lidt ved de sørgelige Fredsslutninger 1720
og 1721. Efter et ikke særlig kraftigt Forsøg
paa at faa Kongemagten udvidet maatte han
selv paa en ret ydmygende Maade bekræfte sin
Tilfredshed med den gældende Forfatning, og
efter 1723 var hans politiske Bet. meget ringe.
Hans Stilling var til en vis Grad truet ved
det holstenske Partis Indflydelse og ved dettes
og Ruslands Anstrengelser for at bevare eller
genfinde Hertug Karl Frederik’s Arveret til
Kronen. Den Fare ophørte imidlertid ved det
holstenske Partis Fald 1726—27. Fra 1730 stod
F. i Kærlighedsforhold til Hedvig Taube
(f. 1714, d. 1744), Datter af Admiral og Rigsraad
E. D. Taube; Rygtet om, at F. var formælet
med hende til venstre Haand, savner Grund.
Forholdet vakte stor Opsigt; ved det sv. Hof
havde hidtil ingen saa at sige officiel
Mætresse været kendt, og det var heller ikke uden
politisk Bet., idet F. derigennem fjernedes fra
Huepartiet og nærmede sig til Hattene.
F.’s Børn med Hedvig Taube fik Navnet, von
Hessenstein; de to Sønner blev sv. Grever. 1745
blev Katarina Ebba Horn F.’s Elskerinde, men
naaede ikke Hedvig Taube’s Bet. og Indflydelse.
1748 ramtes F. af et Slagtilfælde og var
fra. den Tid svag og kraftløs; han kom nu
næppe mere i Raadet og erstattede sin Underskrift
med et Navnestempel. 1730 havde han afløst
sin Fader som Landgreve i Hessen-Kassel, men
besøgte kun een Gang dette Land efter sin
Regeringstiltrædelse. I Sverige efterfulgtes han
af Adolf Fredrik af Holsten-Gottorp, i
Hessen-Kassel af sin Broder Wilhelm, som under
F.’s Ophold i Sverige fungerede som Regent.
(Litt.: Malmström, »Sveriges politiska
historia från Karl XII’s död till
statshvälfningen 1772« [Sthlm 1893 ff.]).
A. S.
 |
| Fredrik I. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
