- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
892

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrika, Dorotea Vilhelmina, sv. Dronning - Fredrika-Bremer-förbundet, se Bremer-f. - Fredrik Adolf, sv. Prins - Fredrikshald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fredrika, Dorotea Vilhelmina, sv.
Dronning, f. 12. Marts 1781, d. i Lausanne
25. Septbr 1826, var Datter af Arveprins Karl
Ludvig af Baden, der omkom paa en Rejse i
Sverige 1801. F. blev 31. Oktbr 1797 gift med
Gustaf IV Adolf. Hun var sjælden smuk, livlig
og munter, men Forholdet mellem hende og Kongen
blev ikke særlig hjerteligt, hvilket skyldtes
Gustaf Adolf’s tvære og indesluttede Karakter.
Til Trods for, at hun ved Katastrofen 1809 viste
stor Trofasthed mod sin Gemal, forlod denne
hende dog snart, og Ægteskabet blev 17. Febr 1812
formelig opløst. F. skal senere have
indgaaet Ægteskab med en fr. Baron Polier.
A. M. D.

Fredrika-Bremer-förbundet, se Bremer-f.

Fredrik Adolf, sv. Prins, f. 7. Juli 1750,
d. i Montpellier 12. Decbr 1803, var Søn af Kong
Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika. F. A. fik
8. Septbr 1772 Titlen Hertug af Östergötland.
F. A. var en Mand med et smukt Ydre og et
vindende Væsen; nogen større Begavelse var han
ikke i Besiddelse af, og han var heftig og
letsindig. Nogen politisk Bet. havde han ikke.
Han døde ugift.
A. M. D.

Fredrikshald (hertil et Kort), Købstad i
Smaalenenes Amt, (1910) 11992 Indb., ligger
med sin Hoveddel omkr. Tistedalselvens Udløb
i Fjorden. Denne gaar i østlig Retning ind fra
Singlefjorden, gaar derpaa forbi Sponviken
og gennem Svinesund, hvorfra den
antager Navnet Ringdalsfjorden, 9 km
lang ind til F. Her bøjer den mod S. og
danner under Benævnelsen Idefjorden i
17 km’s Længde Grænsen mellem Norge og Sverige.
Til F.’s Territorium hører ogsaa den 2,5 km
længere oppe i Nærheden af Tistedalselvens
Udløb af Femsøen liggende Brugs- og
Arbejderby Tistedalen. Ved L. 15. Aug. 1908
er Byens Grænser udvidede, idet Dele af Berg
Herred er henlagte til F. Den nedre By deles
ved Elven i to omtr. lige store Dele
Nordsiden og Sydsiden, den sidste liggende
paa en ganske flad Slette under det Bjerg,
hvorpaa Fredriksten er bygget, samt paa Skraaningen
af den Fjeldkam, som danner dette Bjergs
Fortsættelse mod S. Den sydligste Del af Byen,
Sørhalden, ligger her under Knardalsfjeldets
bratte Styrtning. Nordsiden hæver sig op
over mod de omliggende lave og til Dels
skovbare Højder, af hvilke Rødsbjerget
falder inden for F.’s Grænser. Elven er kun
i den nedre Del farbar for Baade, længere
op løber den med stærkt Fald og danner fl.
Fosse (Tistedalsfossen, Skaaningsfossen), der
afgiver Drivkraft til de mange her opførte Fabrikker.

illustration placeholder
Situationskort over Fredrikshald med Fredriksten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free