Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrikson, Johan Gustaf - Fredrikstad, Købstad i Smaalenenes Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afbrydelser (1877—78, da han havde trukket sig
tilbage, og 1887—88, da han var knyttet til
»Stora Teatern« i Göteborg, hvor han fejrede
sit 25 Aars Jubilæum, og 1897—1902, da han
gæstererede i Provinserne) har F. stadig været
knyttet til Sthlm’s Teaterliv, og da »Mindra
Teatern« 1863 blev Talescene for »Kgl. Teatern«,
aabnede der sig et stort Repertoire for ham,
ligesom han som Iscenesætter og adm.
Direktør kom til at øve vægtig Indflydelse paa
Teatrets Virksomhed. F. har spillet utallige
Roller, bl. hans nordiske Opgaver maa nævnes
Steensgaard, Gulstad, Helmer, Relling hos
Ibsen, Rizzio, Darnley og Rus hos Bjørnson.
Fremdeles hos Shakespeare Mercutio og
Benedikt, Karl den VII hos Schiller. Sin egl.
Domæne fandt han dog som Ræsonnøren i Dumas’,
Angier’s, Sardou’s, Pailleron’s og Gondinet’s
Skuespil — nævnes maa især des Prunelles i
»Lad os skilles«, Raimond i »Hvor man keder
sig«, Brichanteau i »En Pariser«, Olivier de
Jalin i »Plet« og Gaston i »Hr. Poirier og hans
Svigersøn«. Han var paa Scenen den elegante
Pariser, der til Fulde forstod Konversationens
Kunst og at lege med de spirituelle Replikker.
Fra 1902—07, da den gl. Scene ved Kungsträdgården
blev lukket, var F. »Dramatiska Teatern«’s
Leder og blev ved sin Afskedsforestilling
varmt hyldet, en Hyldest, der gentoges
1912, da han baade fejrede sit 50 Aars
Kunstnerjubilæum og sin 80 Aars Fødselsdag.
Endnu i sin høje Alder har F. optraadt som Gæst.
I Kbhvn, hvor han sammen med sine Kunstfæller
spillede paa Folketeatret 1884, optraadte
han i Septbr 1912 paa »Det kgl. Teater« som
Gæst som Olivier de Jalin og Relling. Han har
1916 i »Bonnier’s Månadsheften« offentliggjort
fængslende Erindringer fra sit lange og
virksomme Kunstnerliv, der har gjort ham hædret
og anset som Nestor blandt Sveriges sceniske
Fremstillere.
C. B-s.
Fredrikstad, Købstad i Smaalenenes Amt,
(1910) 15597 Indb., er Amtets ældste Købstad.
Den ligger ved Udløbet af Glommen, hvor
denne deler sig i to Grene, Østerelven og
Vesterelven og har Dele paa begge Sider
af Hovedelven, nemlig Østre F. ell.
Fæstningen paa venstre Bred og Vestre F.,
ogsaa kaldet Forstaden, paa den højre.
Den første ligger paa en træbar Slette, der
forlænges S. over langs Østerelven og ender i den
i Fjorden udstikkende Halvø, Eksercerpladsen
Barakkesletten med Øren. N. over langs
Glommen hører ogsaa en Del af Sletten under F.,
de saakaldte Bymarker. Slettens
Ensformighed afbrydes kun af den lille Granitklippe,
hvorpaa Fortet Kongsten er opført. Den anden
Bydel ligger paa Rolfsøens sydlige mod
Vesterelven nedgaaende, stærkt kuperede Skraaning;
den største Bebyggelse findes fremdeles ved
denne Gren af Elven, men de nøgne
Granithauge, som strækker sig parallelt med
Glommen, bliver mere og mere udjævnede, ny
Gader anlægges, og snart vil en sammenhængende
Husrække ogsaa brede sig paa Glommens Vestside.
Mellem Elvens to Arme hæver Kragerøen
sine lave, men stejle Granitklipper.
Glommen er ved selve Byen c. 150 m bred;
Østerelven udvider sig derimod betydelig, først
til c. 400 m og noget længere S. til det
dobbelte og antager snart Udseende af en Fjord;
Vesterelven er derimod smal, paa en lang
Strækning ikke over 50 m bred, men udvider
sig uden for Byen i det saakaldte Græsvikflo,
beholder dog endnu i 5 km’s Længde til
Leret Karakteren af en Elv. Det er Glommen
og dens Arme, som danner F.’s Havn, der er
sejlbar for de største Skibe. F.’s Anlæg skriver
sig fra 1567; da var Sarpsborg afbrændt af
Svenskerne, og det bestemtes, at Borgerne i St
f. at opbygge deres By paa ny skulde flytte
længere ned til Elvens Udløb, hvor Gaarden
Bruberg var erhvervet. Allerede 1569 omtales
F. som By opkaldt efter den regerende Konge.
Det gik dog kun smaat med den ny By; gentagne
fjendtlige Hærgninger og Ildebrande satte
den tilbage, 1624 brændte største Delen af den
gl. By, og det var først, da den under
Hannibals-Fejden (1643—45) blev befæstet, at den
fik større Bet. og da navnlig i milit. Henseende.
Byen selv blev paa Landsiden omgivet af en
bastioneret Front med foranliggende vaad Grav
og et lidet Udenværk paa Sydsiden; paa den
ved Kragerøen liggende Holm Isegran laa
et Fort af s. N., hvor man vil have fundet
Spor af ældre Befæstninger. Disse Anlæg
antages at være udførte c. 1664—66. Senere blev
Fortet Kongsten opført 1685 paa en
Granitklippe Ø. f. Fæstningen og Overgangen af
Elven dækket ved Fortet Cicignon anlagt
1704 paa Rolfsøen ved den ny Toldbod, nu helt
nedrevet, ligesom ogsaa Opsejlingen ad
Vesterelven blev beskyttet ved Skansen Huth
paa Kragerøens Nordvestside. Bebyggelsen paa
Vestsiden, opr. en Forstad til F., blev først
lovformelig reguleret og tilladt ved Reskript af 1723.
Nogen direkte Rolle har F. ikke spillet som
Fæstning; den eneste Gang, den blev belejret,
var 1814, da den efter nogle Timers
Bombardement blev overgivet til Svenskerne,
men dens indirekte Bet. som Støttepunkt for de i
Smaalenene opererende Armeer og som Tilflugtssted
for norske Krigsskibe har været ganske stor.
Nu er F. en Handelsby, og Fæstningen har tabt
sin Bet., om end de milit. Etablissementer
vedligeholdes og benyttes baade af Armeen til
Depoter og Kaserner og af Marinen til
Oplagssteder for Materiel. F.’s Handel bestaar
væsentlig af Udførsel af Trælast; navnlig har
Eksporten af høvlet Last taget saadant Opsving,
at F. nu er den første i Rækken og langt har
overfløjet baade Kria og Drammen, saavel hvad
den udførte Tonnage angaar som i Anlæg og
Drift af industrielle Anlæg til Trælasts Forædling.
Trælasthandelen er for øvrigt ikke gl i F.
som den vigtigste Bedrift; det er egl. først fra
Midten af 19. Aarh., at det store Opsving
skriver sig. I 1905 nedflødedes der 3,3 Mill. Stk.
Tømmer og udførtes 0,55 Mill. m3. Opr.
udførtes Trælasten som Tømmer, fra 1860 indtraadte
heri en Forandring, idet Tømmeret fra dette
Tidspunkt blev forædlet i og ved F., og
Udførslen bestaar nu væsentlig i skaaret og
høvlet Last. Af andre Udførselsartikler kan nævnes
hugget Sten og Mursten fra de store Teglværker
ved Glommen ovf. Byen. F. er i det hele et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
