Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrikstad, Købstad i Smaalenenes Amt - Fredriksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Norges Fabrikcentrer; inden for Byens Grænser
ligger dog kun 4 Dampsave og 3 Teglværker,
men regner man med Anlæggene i de omliggende
Herreder, faar man henimod 40 Fabrikker,
af hvilke de fleste er Savbrug og Teglværker,
samt et stort mek. Værksted med Skibsbyggeri
(F. mek. Værksted) og 3 andre mek. Værksteder.
I østre F. ligger inden for Murene fl. af
de offentlige Bygninger: Raadhuset, Toldboden,
Sparebanken, Hospital og Almueskole foruden
de milit. Boliger, Vagthuse m. v. Den
herliggende Kirke er en 1764 af Sten opført
Korskirke. Uden for Voldene ligger Smaalenenes
Amtssygehus og paa Sydsiden den gl. Forstad
Vaterland. Der er Planer oppe angaaende
Regulering af hele Bymarken, ligesom der i
1916 blev afholdt en Arkitektkonkurrence med
Sigte paa Villabebyggelse af Terrainet lige uden
for gl. F. Volde. I de senere Aar er der bygget
fl. store Fabrikker i Nærheden af Øren,
saaledes De No Fa. Denne Del af Byen er i det
hele i stærk Fremvækst. I vestre F., der har
sin egen Kirke, findes Byens bedste Butikker;
her ligger ogsaa Jernbanestationen for den
bredsporede, ydre Smaalensbane, en Middelskole
og 2 Folkeskoler, Ridehus, Brandstation,
Retslokale m. v. Hovedveje fører til Moss,
Sarpsborg og Fredrikshald; Færdselen op over
Glommen mellem de der liggende Brug besørges af
smaa Dampskibe; derimod findes der for
Skibsfartens Skyld ingen Bro over Elven mellem
begge Bydele; Trafikken her foregaar med
Dampfærger. Byen har forøvrigt alle moderne
Indretninger som Telegraf, Telefon og
Gasværk, og elektrisk Belysning med Kraft fra
Sarpfossen. F. Privatbank, F. Sparebank,
F. Spareskillingsbank og Glemminge Sparebank
har deres Sæde i F. Der udkommer F. Blad, F.
Dagblad, F. Tilskuer og Smaalenenes Social-Demokrat.
F. vælger en Stortingsrepræsentant. Den er
Standkvarter for Smaalenenes Infanteriregiment
Nr. 1, der ligesom Feltartilleriregiment
Nr. 1 har sin Eksercerplads paa Barakkesletten
og Øren. F. staar ved Smaalensbanen i
Forbindelse med Kria og Smaalensbyerne samt i
livlig Dampskibsforbindelse med Kystbyerne i og
ved Kristianiafjorden. Flødningstrafikken er
blevet betydelig lettet ved den 1908 fuldførte
c. 2 km. lange Tømmertunnel mellem Isnesfjorden
og Visterflo. Byen har faaet Elektricitetsværk
og Vandværk (færdigt 1908) med en over
20 km lang Ledning fra Tvetevandet i Skjeberg.
Juni 1908 hjemsøgtes Byen af en Ildebrand,
hvorved 23 Huse nedbrændte. Toldintraderne
udgjorde 1909 559025 Kr. Den samlede
Indførselsværdi udgjorde 4,4 Mill. Kr.,
Udførselsværdien henimod 17,4 Mill. Kr.
(deraf Trælast til en Værdi af 17 Mill. Kr.).
Handelsflaaden bestod 1909 af 36 Dampfartøjer med
10045 t (netto) og 105 Sejlfartøjer med 29057 t.
Den antagne Formue var i 1917 36 Mill. Kr,
Indtægten 13,5 Mill. Kr. (Litt.: A. Western,
»F. 1814—1915« [F. 1914]; S. H.
Finne-Grøn, »Købmand P. Bulls Optegnelser. Et
Handelshus i F. 1770—1800« i »N. T. f.
Genealogi«, I, S. 272; R. Tank, »F. 1660—99« i
»Hist. Tidskr.« [1909]; C. Plünneke, »F.’s
Opkomst og Udviklingstid« [F. 1893—98];
Samme, »Norsk Industri i Tekst og Billeder: F.«
[Kria 1898]; Samme, »F. indtil det 20. Aarh.
Retslig og kommunal Administration« [Kria
1904—06]).
(J. F. W. H.). M. H.
Fredriksten. Over Tistedalselven hæver sig
paa Sydsiden en Aas, hvis højeste Parti ligger
nær Mundingen og dannes af fl. Afsatser. Da
Bohus Len var afstaaet, og den tidligere
Grænsefæstning Bohus var overgaaet til Sverige,
frembød netop dette Bjergparti ved sin
fortrinlige milit. Beliggenhed sig til Anlæg
af de Befæstninger, som paa denne Kant skulde
værge Norge mod fjendtlige Angreb. Herfra
beherskedes Overgangen over Tistedalselven,
den fra Sverige over Id til Fredrikshald førende
Hovedvej samt til Dels den foranliggende Fjord.
Allerede tidligere, maaske endog før Svenskernes
Angreb 1658—60, var der paa Toppen af den 210 m
høje Klippe anlagt en Skanse, »Kressensten«
(Cretzensten). Denne Skanse blev nu i
Aarene 1661—66 ombygget til den nuv.
Fæstning, hvorved der ogsaa blev taget særligt
Hensyn til den ndf. liggende Bys Forsvar. Paa
den øverste Del anlagdes den egl. Fæstning,
»Øvrefæstningen«. Sydsiden blev omgivet med
Palisader, lang’s Stranden laa 3 Blokhuse
foruden Træskansen Huitfeldtsholm mod
Eskevigen. Op over Knauserne S. og Ø. f. Byen
laa Værkerne Kik-ud, Christianopel, Roland,
Braateland, og ved Vejen til Id Gamleporten, lige
under Cretzensten. Fremskudt paa Vejen til Id
laa Værkerne Dragen, Øglen og Pas paa. Fra
Cretzensten og nedover mod Byen laa
Georgskarsen, Hornværket Skt Petri og Blokhuset
Borgerskansen. Ogsaa Rødsberget var forskanset.
Ved Kongebrev af 28. Juli 1660 besluttedes,
at Haldens Befæstninger skulde afløses af en
permanent Fæstning, der fik Navnet F.
Grundstenen blev lagt 1661, og i de flg. 10 Aar
fuldførtes den indre Befæstning efter Plan af
Generalkvartermester W. Coucheron af Mester
Fabian Stang. Hovedværkerne er de endnu
bestaaende: Bastionerne Kongen, Dronningen og
Prins Christian, samt Halvbastionerne Dragen
og Prins Georg; Østre og Vestre Ravelin blev
kun udførte som Palisaderinger (se Kortet over
Fredrikshald).
Befæstningerne omkr. Byen nedbrændte sammen
med denne 1667, men da Krigen igen 1674—75
stod for Døren, genrejstes Palisaderne af
Peder Olsen Nordmand, som ogsaa byggede
Blokhuset Petersborg mod Eskevigen samt den
Indre Borgerskanse m. m. Efter Fredsslutningen
1679 begyndte en stærk Byggeperiode,
der varede til 1701. Herunder anlagdes: den
indre og ydre Kontreskarpe (Redan’en og de
Tettauske Værker), Donjon og Langelinje, Ydre
Borgerskanse samt Prins Fredriks Batteri
(Salutbatteriet) og ligeledes de detacherede
Forter Gyldenløve, Stortaarnet (det gl. Pas paa)
og Overberget. Det var først 1716, at
Fæstningen, skulde staa sin Prøve. Kong Karl XII
havde N. fra nærmet sig F. (Kommandant Hans
Jacob Brun) og bestemte sig for ved et
natligt Overfald at forsøge en Storm paa
Fæstningen. Angrebet blev foretaget Natten til
4. Juli 1716 ved en Kolonne, som vadede over
Elven ved Skaaningsfos, marcherede under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
