Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredro, Alexander - Fredsblokade - Fredsbrud - Fredsdommer - Fredsforeninger, se Fredssagen - Fredsformation - Fredsfyrste - Fredsgudinde - Fredskonference - Fredskongres - Fredskov - Fredskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at udkomme i Warszawa 1880. —
Hans Søn Jan Alexander (1829—91)
fortsatte med Held sin Faders Virksomhed
med en Række Komedier, der udmærker sig ved
godmodig, ikke særlig dybtgaaende Satire.
En samlet Udg. af dem udkom 1881.
H. C-e.
Fredsblokade. Om F. taler man, naar en
Stat i Fredstid spærrer en anden Stats Havne
ell. Kyststrækninger, for derved at
gennemtvinge Opfyldelsen af et Krav. Fra den alm.
Blokade (s. d.) adskiller F. sig derved, at den
ikke forudsætter Krigstilstand, og at de
anholdte Skibe ikke prisdømmes, men kun holdes
tilbage indtil Blokadens Slutning.
N. C.
Fredsbrud betegner i Folkeretten en
krigersk Handling, som ophæver Fredstilstanden
mellem to Stater. Undertiden bruges Udtrykket
ogsaa om en Misligholdelse af de ved en
Fredstraktat paatagne Forpligtelser ell. om
enhver folkeretsstridig Handling, som giver
Anledning til Krig (casus belli).
N. C.
Fredsdommer. Herved forstaas gerne i al
Alm. en med Øvrighedsmyndighed beklædt
Borger, hvis Opgave er at holde Fred og Orden
og mindelig afgøre Tvistigheder inden for et
vist Distrikt. Som mere specifik Benævnelse
kendes det ikke i Norden ell. Tyskland, men
derimod i England og Frankrig, af hvis tilsvarende
Ord justice of the peace og juge de paix
det formentlig er en Overs. De eng. justices
of the peace indførtes af Edvard III 1360. Da
de viste sig som et godt Middel til Haandhævelse
af Ro og Orden og Styrkelsen af den
kgl. Myndighed, udvidedes efterhaanden deres
Kompetence, saaledes at de foruden Politimyndighed
fik Domsmyndighed i alle Straffesager,
med Undtagelse af de største, der henhører
under the Assizes (se assises), og derhos
en Række forskelligartede administrative Hverv.
Ved the Local Government Act 1888 henlagdes
dog største Delen af disse sidste til de
nyoprettede kommunale Raad (county councils).
Derimod udøves endnu en stor Del af den
kriminelle Retspleje af F., nemlig dels af fl. i
Forening og i Forbindelse med en Jury (quarter
sessions), dels — for Politisagers Vedk. — af
hver enkelt i hans specielle Distrikt (petty
sessions), ligesom det er F., der leder den
retslige Forundersøgelse i Straffesager, for saa vidt
saadan finder Sted. Kun i London og enkelte
større Byer er F.’s Virksomhed overgaaet til
jur. Embedsmænd (Central Criminal Court,
Recorders, Magistrates). F. udnævnes bl. de mest
ansete og velhavende Folk i vedk. Grevskab.
Stillingen er ulønnet og efter Omstændighederne
besværlig. — De fr. juges de paix er
instituerede 1790. Se nærmere ang. dem
Frankrig, »Retspleje«; de havde tidligere i civile
Sager paa indtil 300 frc. Bemyndigelse til at
fravige Lovens Ord og dømme efter Billighed;
men dette er ændret ved en L. af 25. Decbr
1915, der giver Ret til at indanke saadanne
Kendelser til Kassation, ikke blot, naar F. har
overskredet deres Kompetence, men ogsaa, naar
de har tilsidesat Loven.
E. T.
Fredsforeninger, se Fredssagen.
Fredsformation er Hærens Sammensætning
i Fred i Modsætning til Krigsformationen. Jo
mere begge Formationer ligner hinanden,
desto lettere er Overgangen til Krigsformation.
Den bedste Fredsordning er derfor den, i
hvilken Stammen for alle i Krigstid opstillede
Troppedele altid er til Stede. Den uhyre
Udvikling, som den moderne Krig kræver af
Hærene, bevirker, at en saadan F. — bl. a.
af Bekostningshensyn — er umulig.
B. P. B.
Fredsfyrste (Principe de la paz), sp. Titel,
tilstodes første Gang Luis de Haro (1599—1661),
som 1659 sluttede Pyrenæer-Freden, og anden
Gang Manuel Godoy, som 1795 sluttede Freden
i Basel.
E. E.
Fredsgudinde, se Eirene (gr.) og Pax (rom.).
Fredskonference, se
Haag-Konferencer.
Fredskongres, se Fredsslutning og
Fredssagen.
Fredskov er i Danmark den gængse Betegnelse
for de Skovarealer, som falder ind under
Frd. af 27. Septbr 1805; iflg. denne skal F.
være »indfredet« ɔ: den er underkastet
Hegnspligt, og der maa ikke holdes andre
planteædende Huspattedyr end Svin i den; endvidere
hviler der Vedligeholdelsespligt paa
F. ɔ: Arealet maa ikke dyrkes paa anden
Maade end som Skov, og det maa ikke
henfalde til Overdrev ell Hede, det skal til
Stadighed holdes bevokset med Træer. Endelig er F.
underkastet endnu nogle andre Baand, som
imidlertid til Dels gælder ogsaa andre Skove.
— F. er de Skovarealer, hvis Bevoksning 1805
havde en vis Karakter (var »Overskov«),
medmindre Arealet ved den samtidig paabudte
Udskiftning blev udlagt til fri Raadighed,
endvidere de Skove, paa hvilke der senere ved
tinglæst Deklaration er lagt Fredskovstvang i
Overensstmmelse med Frd. 27. Septbr 1805,
samt de Arealer af »Bondejord«, som indtages
til Skovanlæg. — Frd. 27. Septbr 1805 kaldes
alm. Fredskovsforordningen; den
blev i sin Tid udstedt for at sikre Danmark
mod Træmangel; Skovene henlaa nemlig for
største Delen i Fællesskab og var, særlig i den
nærmest foregaaende Tid, blevne stærkt
medtagne, medens man paa den anden Side ansaa
dem for nødvendige til Landets Forsyning med
Brændsel og til Dels Skibsbygningstræ. — Der
er gjort forsk. Forsøg paa at faa ophævet Frd.
27. Septbr 1805, men de har mødt stærk
Modstand i Befolkningen. Naar Statsskov sælges,
lægges der næsten altid Fredskovtvang paa
Arealet; og naar der modtages Statsbidrag til
Anlæg af Hedeplantager, skal disses Areal til
Gengæld gøres til F.
C. V. P.
Fredskys kaldtes i den ældre kristne
Menighed det Kys, som de Troende til Tegn paa den
indbyrdes Kærlighed gav hinanden ved den
hellige Nadver og ved andre gudstjenstlige
Handlinger; det omtales allerede i Ny Testamente
(Rom. 16, 16, 1. Kor. 16, 20, 2. Kor. 13, 12, 1.
Thess. 5, 26, 1. Pet. 5, 14). Da Hedningerne
imidlertid heraf tog Anledning til at bagtale de
Kristne, forbød de apostolske Konstitutioner og
andre kirkelige Forordninger Mænd og Kvinder at
give hinanden F. indbyrdes. I den vesterlandske
Kirke holdt F. sig indtil 13. Aarh., og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
