Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredsslutning - Fredsstyrken - Fredstraktat - Fredstrup, Carl Barner - Fredstrup, Petrine Georgine Caroline - free Church, se Frikirke - Freehold - Freeland - Freeman, Edward Augustus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden Beg. af 19. Aarh. plejer Fredstraktaterne
dog at indeholde en saakaldt Optionsklausul,
som giver de Paagældende Ret til at forbeholde
sig deres tidligere Statsborgerret, mod
at de inden en vis Frist forlader det afstaaede
Territorium. Særlig bekendt er Optionsklausulen
i Wien-Fredens Art. XIX, om hvilken henvises
til Optanter.
N. C.
Fredsstyrken dannes af de under
Fredsforhold til Tjeneste værende Officerer,
Underofficerer og Menige, samt Heste. Økonomiske
Hensyn taler for at indskrænke denne, medens
Hensynet til at uddanne saa meget Mandskab
som muligt og Hensynet til hurtig at kunne
komme fra Freds- til Krigsformationen gør en
stor F. ønskelig. For ringe F. bevirker, at
Befalingsmændene ikke kan faa tilbørlig
Uddannelse og Mandskabet ikke et rigtigt Blik af
de milit. Forhold, samt at ved Mobilisering det
indkaldte Mandskab vil udgøre Flertallet i
Afdelingerne, hvilket er uheldigt. En ringe F.
af øvede Heste influerer særdeles stærkt paa
Rytterafdelingernes Kampdygtighed, hvorfor F.
i disse i de store Hære ogsaa i Reglen kommer
Krigsstyrken temmelig nær. F. fastsættes i de
fleste Stater ved Lov, undertiden for hvert
enkelt Aar, undertiden for fl. Aar ell. paa ubestemt
Tid; i andre retter den sig efter det aarlige
Antal brugelige Værnepligtige (saaledes for
Fodfolkets Vedk. i Danmark, forinden den
aarlige Rekruttilgang fastsattes ved L.).
F. er meget forsk. paa de forsk. Tider af Aaret,
navnlig i Hære med kort Uddannelsestid (Danmark),
og øges stærkt ved Indkaldelse til store
Øvelser ell. til fortsat Tjeneste. Hensynet til
at uddanne saa meget Mandskab som muligt og
Hensynet til en hurtig Overgang til Krigsformation
har foranlediget, at F. i de store Stater i de
senere Aar er vokset til en saa betydelig
Størrelse, at den for mange Afdelingers Vedk. stærkt
nærmer sig Krigsstyrken.
B. P. B.
Fredstraktat, se Fredsslutning.
Fredstrup, Carl Barner, dansk
Etnograf, (1868—1903), ansat ved Nationalmuseet,
hvor han særlig havde sin Virksomhed i den
etnogr. Samling, og fra 1899 ved det kgl.
Bibliotek. Efter forsk. mindre Arbejder af hist. og
etnogr. Art overdroges det ham efter Kr. Bahnson’s
Død 1897 at udarbejde de sidste Dele,
omfattende de asiatiske Folk, af dennes
ufuldendte Hovedværk, »Etnografien«.
H. A. K.
Fredstrup, Petrine Georgine Caroline,
dansk Danserinde, f. 2. Apr. 1827 i
Kbhvn, d. 24. Septbr 1881. Hun tilhørte en
Balletfamilie, som virkede omtr. gennem et
Seculum ved Teatret, og hvis Medlemmer
Bournonville i sine »Erindringer« giver det
Vidnesbyrd, at de alle »havde noget Talent, megen
Tjenstiver og usædvanlig Intelligens«. Petrine
F. blev Slægtens mest fremtrædende Medlem,
skønt hun ikke havde faaet Skønhed i Vuggegave,
men hun forstod ved Omhu og Korrekthed,
ja stundom ved Genialitet at afvinde sine
Partier interessante Sider og give enhver Dans
ell. Rolle sin særegne Karakter. Af hendes
Repertoire kan fremhæves Martha i »Faust«, Ulla
i »Bellmann«, Kirsti i »Brudefærden i Hardanger«
og navnlig Birthe i »Et Folkesagn«. 1851
blev hun Solodanserinde og optraadte sidste
Gang 16. Jan. 1871 som Veronica i »Napoli«,
hvorefter hun virkede som Lærerinde ved
Balletskolen.
(A. A.). R. N.
free Church [↱fri.-↱t∫ə.t∫], se Frikirke.
Freehold [↱fri.hou£d] er i England enhver
Grundbesiddelse, der er udstyret med en Ejers
Rettigheder, bortset fra den i vore Dage
betydningsløse Indskrænkning, at eng. L.
fremdeles opretholder den Retsfiktion, at al Jord
egl. tilhører Kronen. F. er altsaa praktisk talt
fri og fuld Ejendoms- og Brugsret til Jord.
Freeholder er en Mand, der har en saadan
Ret, i Modsætning til Copyholder, der
opr. var en Livegen. En stadig voksende Del
af Englands Jord befinder sig nu under F., og
snart vil alle ufriere Former af Jordbesiddelse
være forsvundne.
K. V. H.
Freeland [↱fri.£ənd], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 50 km SV. f. Scranton,
(1910) 6200 Indb.
H. P. S.
Freeman [↱fri.mən], Edward Augustus,
eng. Historiker, f. 1823 i Harborne i Staffordshire,
d. 16. Marts 1892 i Alicante i Spanien.
Efter at have studeret i Oxford optraadte han
allerede 1849 som Forfatter. Hans første
Bøger omhandlede kunsthistoriske Emner;
A history of architecture (1849) giver saaledes en
god og ungdommelig begejstret Fremstilling af
Bygningskunstens Historie. Krimkrigen vakte
imidlertid hans Interesse for andre Sider af
Historien; 1856 kom The history and conquests of
the Saracens, og under Indtryk af den
nordamerikanske Borgerkrig skrev han det i øvrigt
ufuldendte Værk A history of the federal
government (1 Bd, 1863). Derefter kom efter
mange Aars Arbejde hans Hovedværk History
of the Norman conquest of England, its causes
and its results (Bd I—VI, 1867—79), der af alle
senere Forskere anerkendes som grundlæggende.
Hertil sluttede sig 1882 The reign of
William Rufus and the accession of Henry I (2 Bd).
Under den russ.-tyrk. Krig deltog F. ivrig i den
eng. Presses Diskussion om Englands orientalske
Politik fra et tyrkisk-fjendtligt Standpunkt,
og samtidig vaktes hans Interesse for en
Genoptagelse af Studierne over tyrk. Historie;
1877 skrev han The Ottoman power in Europe, its
nature, its growth and its decline.
1880 foretog han en Rejse gennem Landene ved
Østkysten af Adriaterhavet og beskrev den i
Sketches from the subject and neighbour lands of
Venice (1881). 1882 drog han ud paa ny, denne
Gang til Nordamerika, hvor han holdt en
Række historisk-politiske Forelæsninger, der udkom
i London under Titlen Lectures to American
audience. 1884 blev han Prof. i nyere Historie
i Oxford. Allerede de citerede Værker vidner
om en overordentlig Alsidighed, men endnu en
stor Mængde Emner optog han til Behandling;
paa alle Omraader udmærker hans Studier sig
ved Grundighed og en frisk Originalitet i
Synspunkter og Behandlingsmaade; hans Stil er
klar og kraftig, men hans Fremstillingsmaade
er noget tung og vidtløftig i hans større
Bøger, hvad der hænger sammen med hans
Grundighed og Bestræbelser for en udtømmende
og paalidelig Behandling af Kilderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
