Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 905 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freetown - Free-Will-Baptists - Fregat - Fregatfugle (Fregatidæ) - Fregatkaptajn - Fregellæ - Fregenal de la Sierra - Fregilupus - Fregilus, se Ravnefugle - Fregner (Ephelides)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har der været et usædvanlig stort Antal
betydelige Mænd saasom Biskop Crowther og
Sir Samuel Lewis, begge fuldblods Afrikanere.
C. A.

Free-Will-Baptists [↱fri.-wi£-↱bäpt_ists], se
Baptister.

Fregat, et Orlogs-Sejlskib med et lukket
og et aabent Batteri. I Sejlskibsperioden var en
F. fuldrigget, letbygget og hurtigsejlende. I
Flaaderne brugtes de mest til Forpost- og
Depecheskibe; i Søkampene optraadte de sjældent
i Linien, men kæmpede med Fjendens F.
Letfregat, F. med eet lukket Batteri,
men uden Kanoner paa det aabne Dæk. —
Fregatskib, ældre Betegnelse for et fuldrigget
Handelsfartøj, kaldtes ogsaa Skib alene. Da
Sejlkrigsskibene blev forsynede med Dampkraft,
fik F. Betegnelsen Skruefregatter, og da de
senere blev pansrede, Panserfregatter,
der var søgaaende større Panserskibe, hvis
Kanoner var anbragte i 2 Lag.
H. E.

Fregat.

Fregatfugle (Fregatidæ), en Familie af
Svømmefugle hørende til de Aareføddedes
(Stegonopodes) Gruppe, kun rummende een
Slægt med 2 Arter. F. (Fregata aquila L.) har
en Længde af over 1 m, en slank, langstrakt
Krop, meget lange, spidse Vinger og en lang,
dybt kløftet Hale. Næbbet er gult, langt, i
Spidsen rovfugleagtig kroget, savtakket langs
Randene som hos Ænder. Løbet er ganske kort,
fjerklædt, Tæerne kun ved Roden forbundne
med Svømmehud. Farven er hos den gamle
Han sort med grøn og rødlig Glans; en nøgen
Strubeplet og Fødderne er røde. De unge Fugle
er hvidlige paa Hoved, Hals og Underside; de
gl. Hunner beholder Undersidens hvide Farve.
— F. er udbredt overalt i de sydlige Have,
ruger rundt om paa Øer og Kyster saavel i
Atlanterhavet som Stillehavet. Lejlighedsvis
træfles den i de nordligere Have, er en Gang
truffet i Tyskland ved Weserens Munding. Den
hører til de Fugle, som Søfarende altid lægger
Mærke til, men den fjerner sig ikke langt fra
Kysterne, da den vel er Svømmefugl, men
mangler Svømmeevnen og ikke engang kan
hvile paa Havfladen, hvorfra den næppe ville
kunne hæve sig. Den er udelukkende skabt til
Flugt, og dens Evne til at flyve, svæve og
manøvrere i Luften paa den behændigste Maade
er forbavsende; denne Evne i Forbindelse med
dens hyppigste Maade at søge Føde paa ved
at jage andre Fugle, til de slipper deres Bytte,
har givet den Navn. Reden bygger den
kolonivis i høje Træer ell. paa Klipper, lægger kun
1 Æg med en blød Kalkskal som Skarvernes.
— En mindre Art, F. ariel, Gould, tilhører
udelukkende det indiske Ocean og den sydlige Del
af Stillehavet, ligner i Levevis ganske F.
O. H.

Fregatfugl (Fregata aquila).

Fregatkaptajn, en Søofficersgrad i enkelte
fremmede Mariner; i Frankrig Capitaine de
frégate, i Østerrig Fregattenkapitän, der
rangerer mellem Kaptajns- og Kommandørsgraden i
den danske Flaade.
H. E.

Fregellæ, By i Volskernes Land ved
Liris-Floden. P. Gr. a. dens strategiske Bet. førte
Romerne 328 f. Kr. en Koloni derhen for i F.
at have et Støttepunkt mod Samniterne. Under
den herefter flg. Krig med disse havde Byen
vekslende Skæbne. 125 f. Kr. blev den ødelagt
af Romerne, fordi den var traadt i Spidsen for
den misfornøjede Befolkning i Italien.
I Nærheden af de ubetydelige Ruiner af F.
ligger nu Byen Ceprano.
C. B.

Fregenal de la Sierra [fræкæ↱nal-ðæ-la-↱s_iær.a],
By i det sydvestlige Spanien, Provins
Badajoz, ligger i Sierra Morena i frugtbare
Omgivelser 65 km SSØ. f. Badajoz. (1901) 9600
Indb. F. har et gl. Slot, der i sin Tid tilhørte
Tempelherrerne. I F. afholdes et fl. Dages
Marked sidst i Septbr.
H. P. S.

Fregilupus, en Slægt af Stærefamilien med
kun 1 Art (F. varius Badd), der levede paa
Øen Réunion, men blev udryddet for c. 50 Aar
siden. Kun 1 Skelet og ganske enkelte Skind
af Fuglen findes i Museer.
O. H.

Fregilus, se Ravnefugle.

Fregner (Ephelides) kaldes smaa, omtr.
linsestore, brune ell. gulbrune Pletter i Huden,
som dannes ved Ophobning af Hudens Farvestof
(Pigment), og som skyldes Lysets Indvirkning
og derfor viser sig stærkest fremtrædende
om Sommreren og paa Ansigt og Hænder. De
ses hyppigst i Ungdommen og hos blonde ell.
rødhaarede Individer med lys, fin Hud. Som
Forebyggelsesmiddel maa i første Række nævnes
Beskyttelse mod Sollysets direkte Indvirkning.
Behandlingen sker i Reglen ved Hjælp af
Midler, der fremkalder en forøget Afstødning
af Overhuden og det deri aflejrede Pigment,
saaledes Sublimat ell. Salicylsyre; de fleste
»Fregnevande«, saasom Lait antéphélique,
Gowland’s lotion o. a. indeholder derfor Sublimat.
E. P-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>