Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frekvensmaaler - Frekventativ eller Iterativ - frels, oldn. frjáls, fri - Frelse - Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 3 viser et komplet Apparat med to Rækker
Tunger til Montering paa en Instrumenttavle.
Fig. 4 viser en Tungerække set forfra. I Fig. 4 gør
den med 66 mærkede Tunge det største
Udslag. Nabotungerne svinger dog noget med. Af
Udsvingenes Størrelse ser man, at Aflæsningen
snarere ligger over end under 66.
Abs. L.
Frekventativ eller Iterativ. I mange
Sprog optræder der af samme Rod jævnsides
to ell. fl. Verber, af hvilke det ene (undertiden
endog fl. end eet) indeholder den Bet., at det,
Verbet udsiger, gentager sig fl. Gange. F. er i
Grammatikken Benævnelsen paa et saadant
Verbum. Eks.: lat. ventito (jeg kommer ofte,
jeg plejer at komme). Derimod venio (jeg
kommer). Den stadige Gentagelse af en Handling
er tit ensbetydende med, at Handlingen udføres
med Iver og Kraft. Derfor er Sammenfald af
F. og Intensiv (s. d.) meget alm., saa alm.,
at der ofte i grammatisk Litt. slet ingen
Adskillelse gøres mellem F. og Intensiv. Men
hyppig Gentagelse kan ogsaa være Udtryk for lige
det modsatte af Iver og Kraft. Derfor sker der
ogsaa Sammenfald af F. og Diminutiv
(s. d.), hvad navnlig er alm. i mange nulevende
europ. Sprog. Endelig kan den stadige
Gentagen være det samme som den stadige
Begynden. Derfor kan der ogsaa ske Sammenfald af
F. og Inchoativ (s. d.). I Tidernes Forløb
er det ofte sket, at et F. ganske har mistet
sin opr. Bet., saa denne kun kan erkendes
gennem Sprogsammenligning og sproghistoriske
Undersøgelser. Dette gælder i høj Grad de
ældgamle F. i de nordiske Sprog. Det hedder paa
Oldnordisk freista, hrista, vænta; deraf paa
Dansk friste, ryste, vente. At det opr. er F.,
dannet ved Afledningsendelsen -ta (dansk -te),
viser Ordenes got. Form fraisan, hrisjan,
wenjan. I nogle danske Dialekter hedder det skætte,
opr. F. til skage, der bruges i andre. Det
hedder tvætte (frekventativ Sideform til to, hvis
opr. danske Form var thwaa). Det hedder
hudflette (af flaa), fritte (oldn. frétta). Med dette
sidste Ord kan sammenlignes tysk fragen, oldn.
freg-na, got. fraih-nan, der alle har Bet. spørge.
Ordet flyde (gl-dansk flytæ, oldn. fljóta) synes
at være et opr. F. Uden for de germanske
Sprog træffes Roden endende paa en Vokal.
Smlg. Imperfektiv.
P. K. T.
frels, oldn. frjáls, fri, er opr. dannet ligesom
det got. Substantiv freihals, egl. »fri Hals«,
»Frihed (for Slaveringen)«. I de ældste nordiske
Kildeskrifter bruges Ordet kun om den
fribaarne Mand (modsat Trællen). Men i de
middelalderlige Love bruges det ogsaa i Bet.
»som der ikke paahviler Forpligtelser (især:
til at svare Afgifter)«; have et Bo frelst ɔ: ikke
skulle svare Afgifter af det. Da Adelen og dens
Gods var skattefri, kom »fri og frelse
Mænd« til at betyde »Adelsmænd« og »frelst
Gods« var det samme som »Adelsgods«.
V. D.
Frelse (gr. σωτηρία) er i Ny Test. Udtryk
for det Livssamfund med Gud, der saavel for
den hele Menneskehed som for det enkelte
Menneske indeholder den højeste, fuldkomne og
evige Tilfredsstillelse. Som den, der alene er
i Stand til at give Menneskene Del i dette
Samfund, betegnes Jesus som Frelser (σωτήρ).
F. C. K.
Frelsens Hær (Salvation army) er en
Organisation af kristne Mænd og Kvinder, især af
Arbejderklassen, hvis Opgave er at forkynde
Frelse for alle Mennesker for al Synd til alle
Tider og hjælpe de Fattige og Lidende; oprettet
1878 i London af William Booth
omspænder den nu hele Jorden.
William Booth brød med Metodisterne 1861,
fordi han som Præst ikke vilde være bundet
til en enkelt Menighed, men vilde drive fri
Mission. I 4 Aar rejste han rundt som
Forkynder, fulgt af sin Hustru Catherine
Mumford, der med Rette er blevet kaldt F. H.’s.
Moder. Da han 1865 tog fast Ophold i London,
begyndte han at missionere bl. de allerfattigste
og dybest Faldne i Whitechapel, han prædikede
paa Gader og Markedspladser og i Dansebuler,
medens hans Hustru arbejdede paa lgn. Vis
ude paa Landet. Deres Arbejde kaldtes »den
kristelige Mission«, det stod uden for alle
Partier, uden andet økonomisk Rygstød end
frivillige Gaver og uden anden Organisation end
W. Booth’s Villie; da man under hans Sygdom
1870 søgte at faa Bevægelsen organiseret
ligesom andre Kirkesamfund, protesterede han.
1875 skrev hans Sekretær til Aarsberetningen:
»Den kristne Mission er en frivillig Hær«, Booth
slettede »frivillig« og skrev i St f. »Frelsens«.
Fra da af kaldtes »den kristelige Mission« for
»F. H.«, samtidig udarbejdede Booth Regler
for den (Orders and regulations for the
Salvation army, Part I) med Sir Garnet Wolseley’s,
Soldaterbog som Forbillede, og den fik sit
trefarvede Banner: den blaa Rand som Tegn paa
Hellighed og Renhed, den røde Grund som Tegn
paa Frelsen i Jesu Blod, i Midten den gule
Stjerne som Tegn paa den Helligaands Ild; i
Stjernen er indsyet F. H.’s Motto: »Blod og Ild«.
En Frelsersoldats hele Færd ordnedes indtil
de mindste Enkeltheder, og alt stilledes under
Generalens ubetingede Villie, de stedlige
Missionsstationer blev til Korps under
Officerer af forsk. Rang.
Fra 1878 gik F. H. sejrende frem fra Land til
Land, fra Verdensdel til Verdensdel, dens
tapreste Soldater var Kvinderne (»Hallelujapigerne«).
Kvinderne er Mændenes jævnstillede, hvad
Arbejdet angaar, ligesom Catherine var Will.
Booth’s jævnstillede; en Hustru kan saaledes
være sin Mands Overordnede i Arbejdet.
1880 tog Hærens Medlemmer Uniform, og dens
Ugeblad »Krigsraabet« (War Cry) begyndte at
udkomme. 1890 døde Catherine Booth under
Samarbejdet med sin Mand paa den epokegørende
Bog: In the darkest England and the way out,
der solgtes i hundrede Tusinder Eksemplarer.
Der strømmede Millioner ind til Hærens sociale
Arbejde, og de eng. Bisper, der lavede Church
army som et Sidestykke til F. H., saa med
Sympati cg Deltagelse paa Arbejdet, men Haan
og raadne Æg regnede ned over Soldaterne,
naar de søgte at oplyse det mørkeste London.
1882 regnede man, at 769 Soldater (391 Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
