Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frembringelse (jur.) (lat. specificatio) - Fremdenblatt - Fremfald (Prolapsus) - Fremiet, Emmanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føres tilbage til sin tidligere Skikkelse, navnlig
ikke saaledes, at i bekræftende Fald Stofejeren
skulde kunne rejse Krav derpaa, thi naar den
ny Tings Værdi maaske langt overstiger Stoffets,
vilde der ved Tilbageførelsen forvoldes et
Spild af Værdier, som ikke bør tillades.
Ved de anførte Regler er i det hele forudsat,
at Frembringeren har udfoldet en virkelig
produktiv Virksomhed. Har han derimod væsentlig
kun forringet en Ting, f. Eks. omsmeltet et
Guldsmykke til en Guldbarre, foreligger ingen
Grund til, at Stoffets, in casu Guldets, Ejer
skulde være gaaet Glip af sin Ejendomsret.
Om det beslægtede Tilfælde, hvor ikke i den
angivne Forstand en ny Ting er frembragt,
men blot nogen har indføjet sin Ting som
Bestanddel i en andens, for Eksempel bygget
paa en anden Mands Grund, se Tilvækst.
K. B.
Fremdenblatt [↱fræmdənblat], en i Wien
siden 1846 udkommende officiøs Morgen- og
Aftenavis for Politik, Handel, Litteratur og Kunst
og med to milit. Bilagsblade, »Die Vedette« og
»Reichswehr«. Sit Navn skylder F. den
Omstændighed, at der i en egen Afd.,
»Reisezeitung«, meddeles Lister over
alle Tilrejsende i Wiens Hoteller.
K. V. H.
Fremfald (Prolapsus) kaldes i Lægekunsten
den Tilstand, hvor Dele af Legemet pludselig
forlader deres naturlige Plads og oftest
kommer til Syne uden for Legemets Overflade.
Man taler saaledes om F. af Glaslegemet ved
Beskadigelser af ell. Operationer paa Øjet; om
F. af Tarme ell. af andre Underlivsorganer,
naar Bughulen aabnes o. s. v. Under Fødselen
taler man om F. af Navlesnor ell. af
Fosterlemmer, naar disse Dele skyder sig ud af
Livmoderen forbi den forliggende Fosterdel.
Særlig benyttes dog F. som en højere Grad
af Nedsynkning (Descensus) om den
Tilstand, hvor Livmoderen sænker sig ell.
endog synker (helt ell. delvis) uden for
Indgangen til Moderskeden. Idet Livmoderen
synker, omkrænges Moderskeden, og ved det
fuldstændige F. ser man en Klump hænge mellem
Patientens Laar, dannet af Livmoderen, der
ofte er betydelig svullen og dækket af den
omkrængede Moderskede, der er bleven tør,
pergamentsagtig, ofte saaret. F. fremkaldes ved
Slaphed og Løshed af de Baand o. s. v., der
ellers sikrer Livmoderens Leje, Udvidelse og
Slaphed af Moderskeden og Bækkenbunden,
Inddrivning ell. Eftergivelighed af Mellemkødet.
Disse Forhold fremkaldes navnlig ved Svangerskab
og Fødsel, især mange, hurtig paa hinanden
følgende, og særlig hvis Kvinden maa
arbejde strengt snart efter Fødselen. Ikke
sjælden afgiver Fødslerne kun nogle af
Betingelserne for F., medens dette først udvikler
sig i den højere Alder, især ved pludselig
Afmagring. F. kan ogsaa skyldes Pres ovenfra af
Underlivssvulster. Opstaaen af F. hos Børn ell.
hos unge Kvinder, der ikke har født, er yderst
sjældent, fremkaldes undertiden ved en pludselig
Indvirkning som Løften af en meget tung Byrde
eller et Fald paa Sædet. Det kan være
Livmoderen, der synker først og drager Moderskeden
med sig, men vistnok hyppigere sænker sidstnævnte
sig først, og Lidelsen kan indskrænkes
hertil. Meget ofte gaar der en Udposning af
Urinblæren ned med i F. (Cystocele), langt
sjældnere af Endetarmen (Rectocele). Ved
roligt Leje gaar F. ofte tilbage af sig selv.
F. fremkalder en Følelse af Gene og Ubehag
der, navnlig ved de højere Grader, kan stige
til fuldstændig Arbejdsudygtighed. Dog ser man
i denne Henseende de største individuelle
Forskelligheder: Nogle Patienter generes i høj
Grad af en ringe Nedsynkning af Moderskeden,
og andre bærer deres komplette F. uden at
ænse det synderlig. Foruden de nævnte
Symptomer findes forøget Udflaad, undertiden
Blødninger, samt Smerter i Underliv og over
Lænderne. Ofte er Urinladningen besværet.
Medens man tidligere søgte at holde F. inde
ved forskelligformede Moderringe og Apparater
(saaledes de saakaldte Hysteroforer, der oftest
havde Form af en lille Skaal, som bares af en
Stang, der var sat fast paa en Bandage, der gik
mellem Laarene og for og bag var knappet paa et
Underlivsbælte), behandles F. nu mest operativt.
Lader en saadan Behandling sig ikke udføre,
kan man undertiden se Nytte af en Bandage
som den sidstnævnte (men uden Skaal og
Stang), især naar heri indføjes et langstrakt
Stykke tykt, fast Læder (ell. betrukket Træ),
der skal presse paa og erstatte Mellemkødet.
Operationerne mod F. gaar hovedsagelig ud paa
at forsnævre Moderskeden (Kolporafi — for og
bag) og danne et nyt Mellemkød (Perinæorafi).
Undertiden maa tillige Dele af den svulne
Livmoderhals udskæres. Som yderligere Indgreb
føjes hertil ofte Fastsyning af Livmoderen til
Bagfladen af forreste Bugvæg (Ventrofiksation).
Lp. M.
Frémiet [fre↱miæ], Emmanuel, fr.
Billedhugger, f. 1824 i Paris, d. 1910. F., der var
Elev af sin Onkel, Rude, dyrkede først
Dyrplastikken, modelerede, bl. a. i Voks til
Bronzestøbning, talrige Smaaarbejder (Hunde,
Katte, Ænder, der slaas om en Rotte, etc.), der
vidner om indgaaende og skarp Iagttagelsesevne;
berømt blev hans legemsstore Bronzefigur af
en saaret Jagthund (1850, Luxembourg-Museet).
Ogsaa senere spiller Dyret en væsentlig
Rolle: »Pan, der leger med to unge Bjørne«
(1867, Luxembourg), »Centaur i Kamp med en
Bjørn« etc. samt hans maaske populæreste
Værk: »Gorilla med en Kvinde« (1887; det
kæmpestore Dyr holder i sin højre Arm den
røvede nøgne Kvinde, i venstre Haand Stenen,
som det vil slynge ned paa sine Forfølgere).
Hans talrige Rytterfigurer er gerne roligt
holdte, uden dram. Handlen, men energisk
karakteriserede og byggede paa nøje arkæologiske
og hist. Studier: »Gallisk Rytterhøvding« (1864),
»Mand fra Stenalderen«, »Romersk Rytter«
(1867), »Minstrel fra 15. Aarh.« (Statuette i
forsølvet Bronze, 1875), »Falkoner«, »Fakkelbærer«
(1883) etc. Af hist. Monumenter har F. udført en
Rytterstatue af Napoleon I, den lille Rytterstatue
af Jeanne d’Arc (1874, paa Rivoli-Pladsen
i Paris; en senere Rytterstatue af Pigen fra
Orléans [1889] er mere teatralsk-patetisk), en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
