Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremiet, Emmanuel - Fremin, René - Freminet, Martin - Fremissement - Fremitus - Fremkalder - Fremkaldermaskine, se Rotationsfotografi - Fremkalderslør - Fremlaan ell. Overdragelsen af en Lejeret til Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marmorstatue af den hellige Gregor af Tours
for Panthéon, Condé’s Rytterstatuette (1881),
Meissonier’s Statue (1894) i Poissy. Fra 1896 er
»St Michael«. I Ny Carlsberg Glyptoteket
Bronzegruppen »Kentaur slæbende af Sted med en
Bjørn« (1863). (Litt.: J. de Biez, »E. F.«
[Paris 1896 og 1900]).
A. Hk.
Frémin [fre↱mǣ], René, fr. Billedhugger,
f. 1673 i Paris, d. smst. 1745. F. var Elev af
Girardon, vandt Rom-Prisen og kom i Italien
under Bernini’sk Indflydelse. Hjemkommen
udførte han adskillige dekorative Arbejder med
dreven Elegance i Tidens kokette Stil. 1722—29
arbejdede han for Filip V i Spanien og udførte
en Mængde mytol. og hist. Figurer til Haverne
ved det kgl. Slot »la Granja« i Guadarrama,
saaledes den berømte »Frøernes Fontæne«. Sine
sidste Aar levede F. i Paris, anset og rig. I
Paris ses hans elegante Statue »Santa Sylvia« i
Invalidekapellet.
A. Hk.
Fréminet [fremi↱næ], Martin, fr. Historie-maler,
f. i Paris 1567, d. smst. 1619. Han var
Elev af Cousin, opholdt sig længe i Italien (til
Rom 1591), hvor han særlig paavirkedes af
Michelangelo da Caravaggio’s Kunst. Efter
Hjemkomsten til Fædrelandet sysselsattes han af
Henrik IV med Arbejder for Fontainebleau-Slottet,
prægede af den herskende, italieniserende
Retning. I Louvre i Paris: »Merkur befaler
Æneas at forlade Dido«.
A. Hk.
Frémissement [fremisə↱maŋ], fr. fremis↱mã]
(fr.), Snurren, anvendes i Medicinen som
Betegnelse for snurrende Lyd ell. Fornemmelser,
som fremkommer under visse sygelige Tilstande.
F. som Lyd kendes især ved Sygdomme i en
af Hjerteklapperne (Mitralklappen); den er
her blevet sammenlignet med en Kats Spinden
(F. cataire) og kan antages fremkommet
ved, at en Flig af Klappen ell. et paa den
afpisket Blodkoagel ligger saaledes for Blodstrømmen,
at den kan komme i en hurtig spillende
Bevægelse. Den er ikke konstant til Stede hos
Patienten. F. kan ogsaa høres udgaaende fra
Luftrørene, men her tales oftest om Ronchi,
Rallelyd. — F. fremkommer for Følelsen,
naar visse Svulster med Vædskeindhold ved
raske Slag (Perkussion) med Fingeren sættes i
Bevægelse. Som Betingelse for Fremkomsten af
denne Fornemmelse kan sættes, at Indholdet er
af en vis geléagtig Beskaffenhed, at Væggen er
udspilet til en vis Grad, dog ikke for stærkt.
Den Svulst, ved hvilken man hyppigst iagttager
denne Slags F., er Echinokoksvulsten
(se Echiriokoksygdom), ja man har endog
villet gøre F. til et usvigeligt Kendetegn paa
denne Sygdom, hvilket dog er urigtigt; men saa
karakteristisk er dog Følelsen af F. ved
Echinokoksvulsten, at man har benævnt Fornemmelsen
som Hydatidesvirren efter et af
Navnene (Hydatide) paa denne Svulst.
E. A. T.
Fremitus (lat.) er den rystende Bevægelse,
som føles paa Brystkassen, naar Personen taler
— især naar han udtaler snurrende Lyd som
rrr. F. benævnes maaske oftere som
Stemmefremitus og har stor Bet. ved Erkendelsen af
en Del Brystlidelser, idet den forstærkes, naar
Lungens Væv er af tættere Beskaffenhed end
normalt, f. Eks. ved Lungebetændelse, medens
den svækkes, naar Lungens Overflade fjernes
fra Brystkassen ved en Udsvedning i Lungesækken
(Pleuritis, Hydrothorax). — F. dentium er
et kun sjælden anvendt Udtryk for
Tænderskæren.
E. A. T.
Fremkalder kaldes i Fotografien en
Opløsning, der formaar at omdanne det usynlige
(latente) Billede til et synligt Sølvbillede (se
Fotografi) ell. til at give et svagt synligt
Billede den rette Kraft. Man skelner mellem
kem. F. og fys. F. Med en kem. F. reduceres
belyst Brom-, Klor- og Jodsølv til metallisk
Sølv, en fys. F. udfælder Sølv af frit
Sølvnitrat, og Sølvet slaar sig kun ned paa de
belyste Steder af Pladen ell. Papiret.
Daguerre fremkaldte det latente Billede med
Kviksølvdampe (1839). 1841 angav Talbot en
Metode, ved hvilken han fremkaldte det
latente Billede paa Jodsølvpapir med en fys.
Fremkalder, nemlig Gallussyre og Sølvnitrat. Til
den af Archer 1851 opfundne Kollodiummetode
(vaade Plader) benyttedes ligeledes den fys.
Fremkalder, hvorimod den kem. F. først fik
Indpas ved Brugen af de af Maddox 1871
opfundne Bromsølvplader (tørre Plader).
De fleste Fremkalderstoffer hører til de
organiske Fremkaldere, kun en enkelt, Jern-Oxalat F.,
hører til de uorganiske. Af organiske
Fremkalderstoffer kan nævnes: Pyrogallussyre,
Hydrochinon, Eikonogen, Rodinal. Metol,
Glycin, Amidol, Ortol m. fl.
Den alm. benyttede F. bestaar af en vandig
Opløsning af tre Hovedstoffer: et Fremkalderstof,
der formaar at omdanne det latente Brom-
ell. Klorsølvbillede til et sort, metallisk
Sølvbillede, Natriumsulfit, der gør
Fremkalderopløsningen holdbar, samt et Alkali
(kulsur Kali, kulsur Nation, Natronhydrat o. l.),
der giver det fremkaldte, men svage Sølvbillede
Dækkraft; desuden kan tilsættes lidt
Bromkaliumopløsning, hvorved Negativet holder
sig klarere i Skyggerne. Anvendes en meget
fortyndet Fremkalderopløsning (Standfremkalder),
tager Fremkaldelsen lang Tid, hvorfor Pladen
maa henstaa i F. i fl. Timer, medens en
normal Fremkaldelse kun tager faa Minutter.
C. E. A.
Fremkaldermaskine, se Rotationsfotografi.
Fremkalderslør kaldes i Fotografien en
Graafarvning af det fot. Negativ paa de Steder,
der burde holde sig klare under Fremkaldelsen
(se Fotografi). F. stammer fra
Reduktion af ubelyst Bromsølv og forekommer
navnlig paa meget lysfølsomme Plader og paa
underbelyste Plader, der fremkaldes alt for
længe ell. i for varm Fremkalder.
C. E. A.
Fremlaan ell. Overdragelsen af en Lejeret til
Ting vil i Henhold til D. L. 5—8—12, N. L.
5—8—15 — i Mangel af udtrykkelig ell. stiltiende
Tilladelse — i Alm. være forbudt og give
den, der har udlaant Tingen, Ret til straks at
søge den tilbage fra den, som havde modtaget
den til Laans, ell. som sidder inde med den,
uanset at Tingens Ejer opr. maatte have laant
den ud for en bestemt længere Tid.
K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
