Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremmede. F. ell. Udlændinge - fremmede Legemer (corpora aliena) - Fremmedkollegier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længere Tid og driver Næring i Landet ell. har
Indtægter fra dette, er underkastede
Skattepligt ligesom de Indfødte.
Ogsaa de i Forfatningerne garanterede alm.
menneskelige Frihedsrettigheder ell. saakaldte
alm. Borgerrettigheder som Retten til fri
Religionsøvelse, Retten til Beskyttelse af Person
og Ejendom samt ogsaa oftest, men ingenlunde
altid Retten til at indgaa i Foreninger og
deltage i offentlige Forsamlinger tilkommer de F.
lige saavel som de indfødte Statsborgere.
Derimod mangler de de egl. Statsborgerrettigheder:
den ubetingede Ret til at være i Staten
og Retten til aktivt at deltage i Statens Styre
ved at udøve politisk, aktiv og passiv, Valgret,
ligesom de heller ikke kan udnævnes til
Statsembedsmænd. Til Gengæld er de fritagne for
de egl. statsborgerlige Pligter, navnlig Pligten
til Militærtjeneste; enkelte Lande som
Danmark og Norge lader dog endnu som Regel
ogsaa F. blive værnepligtige, naar de erhverver
fast Hjem i Landet.
Denne de F.’s alm. Ret til under normale
Fredsforhold at komme ind i og opholde sig i
Landet og nyde fuld Beskyttelse dèr udelukker
dog naturligvis ikke, at der i enkelte Tilfælde
kan nægtes besværlige F. Adgang til ell. fortsat
Ophold i Landet, og at ethvert Land derfor
maa have Ret til at føre Tilsyn med alle F.,
der kommer til Landet, se Fremmedpoliti.
Endnu mere klart er det, at den kun gælder
under Fredsforhold, ikke i Krigstilfælde, i
hvilket Fald ikke blot F. tilhørende en
fjendtlig Nation kan enten udvises af Landet ell.
interneres i dette, men ogsaa neutrale F. vil
kunne formenes Adgang til Landet. Under
Verdenskrigen har endog de neutrale Stater af
Bolignød og Næringsmangel set sig nødsaget til
i vidt Omfang at formene F. Adgang til at
komme ind i eller tage længere Ophold i Landet.
K. B.
fremmede Legemer (corpora aliena) kalder
man saadanne — som Regel faste — Legemer,
der optræder paa ell. i Legemet, men ikke er i
levende Forbindelse dermed, paa Steder, hvor
de ikke normalt skal findes. F. L. kan komme
ind udefra: Sandskorn, Krudtkorn. Naale,
Kugler, Splinter, Metalstøv, Smuds af forsk. Art,
ell. de kan være dannede i Legemet selv ved
kem. Omsætninger (Blæresten, Galdesten o. l.)
ell. ved Stød (visse Ledmus) ell. ved Betændelser
(afstødt Ben = Sekvestre). — De udefra
kommende f. L. kan blive paa Overfladen ell. i
de mest overfladiske Partier, ell de kan gaa i
Dybden og endogsaa naa til livsbetingende ell.
dog vigtige Organer, hvorved de kan fremkalde
Død ell. Forstyrrelser af alvorlig Art. Saaledes
kan Metalsplinter i Øjet fremkalde Synsforstyrrelser
ell. Tab af Øjet. Nedslugte Benfliser ell.
andre Genstande fremkalder undertiden Kvælning
ell. alvorlige Betændelser omkr. Spiserøret.
Genstande, som Gafler e. l., der tilfældig ell. i
Sindsforvirring indsluges, og Sabelklinger, der
som Kunststykker indføres i Maven, kan
gennembore Mavevæggene og fremkalder da ofte
Døden; Instrumenter, der indbringes i Blære
eller Tarm i helbredende Øjemed, kan afbrækkes
ell. slippe fra en, og paa samme Maade har
man set Genstande som Haarnaale, Glasbeholdere,
Kviste enten i Kaadhed, i vellystigt Øjemed
ell. p. Gr. a. en Slags Forvirring indbragte
paa de forskelligste St. i Kønsorganer, i
Tarmkanal og under Huden (Synaalejomfruen,
se Hud); her kan ogsaa henregnes de Naale,
som hellige Mænd i Orienten stikker ind i
Legemet i stor Mængde, hvorved de over for
Omverdenen godtgør Religiøsitet og derfor opnaar
Almisser, saa at deres Fromhed samtidig
bliver et Levebrød. — Et særligt Forhold ved en
Del f. L. er det, at de kan medbringe
Infektionsstoffer, hvorved Saarsygdomme opstaar;
paa denne Maade kan en særlig Fare fremkomme
ved tilsyneladende smaa og ubetydelige f. L.
som Splinter, Kornavner. Hvis saadanne
Sygdomme ikke indføres med de f. L., afhænger
Faren ved dem udelukkende af, hvor vigtige
Organer der berøres af dem. Hvis f. F. ikke
medfører Saarsygdomme og ikke berører vigtige
Organer, kan de ofte ligge lang Tid uden
at ell. næsten uden at paavirke Personens
Befindende; undertiden ser man saadanne f. L.
vandre langt bort fra deres oprindelige Plads
og komme frem paa ganske uventede Steder;
saaledes kan Naale vandre lange Strækninger;
Kugler har sænket sig mellem Musklerne. Hos
Dyr har man Eksempler paa, at nedslugte
Naale af store Dimensioner har boret sig Vej
ud fra Tarmen og er komne til Overfladen uden
at skade ell. har trængt sig ind i andre
Organer (Hjertet).
Af det foregaaende fremgaar det, at den
Fremgangsmaade, der maa følges af Lægen over for
f. L., afhænger af mange forsk. Omstændigheder,
som maa afvejes nøje. Lettilgængelige
f. L. og saadanne, som viser sig at forvolde
Smerte og anden Ulempe eller Fare, maa
fjernes ell. paa anden Maade uskadeliggøres
(f. Eks. ved slugte Naale ved forceret Spisning af
Kartoffelmos og Grød). Er der hverken Fare ell.
Ulempe til Stede, maa man kun skride til
Fjernelsen, naar denne ikke i og for sig medfører
nogen Fare for Patienten; det samme er
Tilfældet, hvis det f. L. alt har gjort den Skade,
der kan ske, saa at ikke dets Nærværelse i og
for sig er det skadelige. Saaledes er Forholdet
ofte ved Kugler, som man derfor ofte undlader
at opsøge. Ogsaa Usikkerheden om, hvor det
f. L. har sin Plads, har ofte gjort, at man har
opgivet at forsøge at fjerne det. I øvrigt har
man nutildags i Gennemlysningen med X-Straalerne
fundet et Middel, der kan hjælpe meget
m. H. t. Bestemmelsen af metalliske f. L.’s
Plads, saa at man enten kan vide, hvor man
skal finde dem, ell. kan se, at man skal lade
være at opsøge dem.
Af de i selve Legemet opstaaede f. L. maa
især nævnes de ovenomtalte Sten i forsk.
Organer, Ledmusene og Sekvestrene, om hvilke
der henvises til de paagældende Artikler.
E. A. T.
Fremmedkollegier var i Middelalderen
Benævnelse paa de Herberger, der underholdtes
ved Universiteterne til Hjælp for fremmede
Studerende. Deres Blomstringstid var i 13. og 14.
Aarh., og de er navnlig knyttede til
Paris-Universitetets Historie.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
