Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremmedord - Fremmedpoliti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pellement (Kævleri, Mundhuggeri), Sise.
Det er Ordene Parlament, Accise. Der
træffes dog Tilfælde, hvor den forvanskede
Form ikke er bleven opdaget og afskaffet, f. Eks.
Paryk (fr, peruque). Smlgn. Per Tot
(udtalt Pa Tot). I det hele har Moderetninger
gjort sig stærkt gældende m. H. t. Stavning,
Udtale og Bøjning. I Stavningen er vi nu
naaede til det Standpunkt, at de fleste bruger en
Bogstavering, der er halvt dansk og halvt fr.
ell. lat. I Udtalen af fr. Ord synes man i
Danmark mere og mere at bestræbe sig for at
efterligne den franske. For faa Aar siden hørtes
her alm. en bogstavret Udtale f. Eks. af Ord
som Avertissement, Pensionat, Ballon.
Nu derimod siges alm. Avertissemang,
Pangsionat, Ballong. Ved den
stærke Udvikling af Nationalfølelsen og
Folkebevidstheden i 19. Aarh.’s første Halvdel er der
i Danmark udrettet overordentlig meget for
Sprogets Renhed. (Litt.: M. Hammerich,
»Om de fremmede Ord i vort Modersmaal« [1848];
H. Dahl, »Dansk Hjælpeordbog« [1875];
K. Knudsen, »Unorsk og norsk« [Kria
1879—81]; Samme, »Skolen og Fremmedordene«
[Kria 1881]; L. Meyer, »Fremmedordbog« [6.
Udg. 1884; ogsaa i mindre Udgaver]; F. P. J.
Dahl, »Fremmedordbog« [1885]; B. T. Dahl,
»Fremmedordbog for Folket« [1886].
P. K. T.
Fremmedpoliti. Herved forstaas de
Retsregler, der ordner Statens Kontrol med
Fremmedes Adgang til og Ophold i Landet. I
Middelalderen øvedes dette Tilsyn, der særlig gik
ud paa at hindre en for de Indfødte skadelig
Handelskonkurrence, ofte derved, at de
fremmede Købmænd blev henviste til at bo i
særlige Kvarterer i Byen (Jødekvarteret i
Amsterdam er en af de sidste Rester af denne
Ordning). Efter som Samkvemmet mellem
Landene øgedes, maatte et finere udformet
politimæssigt Tilsyn træde i Stedet. Dette Tilsyns
Strenghed har skiftet meget til de forsk. Tider og i
de forsk. Lande, alt efter som de herskende
statsøkonomiske Teorier tilraadede Landet i
egen Interesse at lukke Grænserne mere ell.
mindre gæstfrit op for fremmed Indvandring.
Mere og mere gik Bevægelsen dog bort fra tidligere
Tiders Isolering, og under Frihandelsteoriens
Herredømme var man endog i Beg. af det
19. Aarh. i de fleste Lande, fremfor alt i
England, naaet til at afskaffe næsten enhver
Art af F. Heri skete dog en Reaktion i Midten
af forrige Aarh., da de enkelte Stater som Følge
af den stærkere Nationalitetsbevægelse skarpere
udformede deres Lovregler om Erhvervelse og
Tab af Statsborgerret (Indfødsret) og derved
tillige trak Skillelinien mellem Indfødte og
Fremmede skarpere op. I denne Tid falder
derfor en Række særlige Fremmedlove, deriblandt
den endnu gældende danske Lov om Tilsynet
med Fremmede og Rejsende af 15. Maj 1875.
Senere er dette F. stadig blevet skærpet for
nu under Verdenskrigen — dog forhaabentlig
kun ganske forbigaaende — at stige til
uhyggelig Strenghed.
F. viser sig for det første i Kontrollen med
Indvandringen. Bortset fra enkelte Lande som
de Forenede Stater og Australien, hvor
Indvandring af Kinesere er forbudt, staar
Adgangen til Landet almindeligvis — under
Fredsforhold — aaben for alle uden Hensyn til
Nationalitetsforskel. En Undtagelse gælder dog
stadig — saaledes ogsaa i Danmark — med
Hensyn til Zigeunere, og undertiden, saaledes
tidligere i Rusland, m. H. t. Jøder. Derimod
er visse Fremmede oftest forbudt Adgang, saaledes
straffede Personer, Personer, der ikke kan
legitimere sig, ell. som er uden Eksistensmidler,
ell. som lider af smitsomme Sygdomme. Selv
England, der tidligere lod enhver frit komme
ind, har nu (1905) indført ret strenge Regler
for Indvandring, og endnu mere gælder det om
det Land, der skylder Indvandringen sin
største Vækst, de Forenede Stater af Amerika,
hvis Indvandringslove, der begynder fra 1875,
udelukker stadig fl. og fl. Klasser af farlige
ell. besværlige Elementer fra Indvandring.
Derimod var Nødvendigheden af at være forsynet
med Pas for at komme ind i Landet forinden
Verdenskrigen afskaffet i de fleste Lande med
Undtagelse af Rusland; under Verdenskrigen er
derimod Pastvang midlertidigt indført igen alle
Vegne, saaledes ogsaa i Danmark, og da Visum
(s. d.) kun meddeles i indskrænket Omfang, er
derved ad en Omvej Indvandring midlertidigt
faktisk gjort afhængig af særlig Tilladelse.
Under de Fremmedes Ophold i Landet ytrer
F. sig dernæst deri, at de Fremmede ofte maa
gøre Anmeldelse til Politiet, naar de ønsker at
tage varigt Ophold i Landet, ell. endog maa
søge særlig Tilladelse dertil, samt i Statens
Ret til igen at udvise dem, naar de falder til
Besvær, medens derimod særlig Tilladelse til
igen at forlade Landet regelmæssig ikke er
nødvendig. I Danmark er dog hverken nogen
Anmeldelse ell. endnu mindre særlig Tilladelse
til at tage fast Bopæl i Landet nødvendig,
alene fremmede Arbejdere maa have en særlig
Opholdsbog for at faa Lov til at søge Arbejde
her. I fl. Lande er dog Anmeldelsespligt
foreskrevet. Saaledes skal f. Eks. i Norge iflg.
en L. af 1916 enhver, der ikke er hjemmehørende
i Riget — dette gælder for øvrigt ogsaa
norske Borgere — ved sin Ankomst til Landet
melde sig hos Politiet, naar han vil tage fast
Ophold dér, ell. blot blive boende dér i over
4 Maaneder. I enkelte Lande, f. Eks. i Frankrig,
er en særlig Tilladelse til Nedsættelse nødvendig,
for at den Fremmede paa alle borgerlige
Omraader — ikke derimod m. H. t. de politiske
Rettigheder, der er forbeholdt Statsborgerne —
kan blive ligestillet med de Indfødte. Endelig
kan de Fremmede saa, godt som altid udvises
(af Politiet, ved Dom, af Regeringen ell. ved
kgl. Anordning), naar de ved deres Forhold
giver Anledning dertil, ell. Statens Tarv i øvrigt
kræver det. Selv England, der tidligere kun
ved særlige Fremmedlove hjemlede Regeringen
Ret til at udvise Fremmede, har nu ved en L.
af 1905 hjemlet Indenrigsministeren en ret vid,
men dog til bestemte Betingelser knyttet Ret
dertil. I Frankrig bestaar denne Regeringens
Udvisningsret selv over for Fremmede, hvem
der er givet Tilladelse til Nedsættelse i Landet.
Kun undtagelsesvis, saaledes i Belgien og
Holland, er Udvisningsretten udelukket over for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
