- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremskridtspartiet - fremskudt Fort, se Fæstning - fremskudt Signal - fremskudt Stilling - Fremstad, Olive - Fremstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tjente ikke til at styrke dets Magt. Dog talte
det endnu 1914 42 Medlemmer og samlede 1 1/2
Mill. Stemmer bl. Vælgerne til Rigsdagen. I det
Preuss. Underhus udgør de to Grupper tilsammen
kun 33 som Følge af den ugunstige Valglov. —
1862 tog ogsaa Enhedstyskerne i Bayern
og Hessen Navn af F., men de gik faa Aar
efter op i det nationalliberale Parti. Om det
sp. F. se Progressister.
E. E.

fremskudt Fort, se Fæstning.

fremskudt Signal, den ved de danske
Statsbaner anvendte Betegnelse for Forsignal
(s. d.).
J. F.

fremskudt Stilling kaldes en befæstet
Stilling, der ligger foran Hovedstillingen, og som
har til Formaal at tvinge Angriberen til tidlig
Udvikling og sinke hans Fremrykning, men som
ikke er bestemt til at forsvares til sidste Mand.
Skønt de ved en f. S. opnaaede Fordele er
uomtvistelige, har disse Stillinger dog mange
Modstandere, fordi de let fører til partielle
Nederlag, hvis Forsvareren bliver for længe i
dem, og fordi det altid virker uheldigt paa
Troppernes Moral, naar de straks i Beg. af et
Forsvar skal foretage en Tilbagegang, selv om
denne, som det vil være Tilfældet i dette Forhold,
sker planmæssig. I Praksis er de f. S. imidlertid
ikke til at undgaa, idet Terrainforholdene
næsten altid vil være af en saadan
Beskaffenhed, at der foran Hovedstillingen vil
findes betydningsfulde Punkter, Højdepunkter,
Defileer, Landsbyer o. l., som det ikke har
været muligt at inddrage i denne, men som det
vil være at største Bet. saa længe som muligt
at hindre Angriberen i at komme i Besiddelse
af, og som derfor vil blive befæstede. I
Frankrig, hvor man er ivrig Tilhænger af f. S., er
disse i stor Udstrækning anvendte ved de
permanente Befæstninger, og Anlægget af dem er
forberedt allerede i Fredstid.
Sch. P.

Fremstad, Olive, norsk-amerikansk
Sangerinde, f. 1872, udvandrede med Familien til
Amerika, hvor hun, endnu et Barn, maatte
ernære sig selv ved at synge i en Kirke,
samtidig med at hun tog Undervisning i Sang.
1893 indledede hun en lysende Bane som
Kunstnerinde med en Koncerttourné i Staterne
sammen med New Yorks Filharmoniske Orkester
under Anton Seidl. Efter afsluttende Studier
hos Lili Lehmann i Berlin havde hun fra 1895
Engagementer ved Operaerne i Köln, Wien,
Bayreuth og, efter et Ophold i Italien 1899,
i München, hvor hun kreerede over 30 Roller,
hvoriblandt mange af Wagner’s og en glimrende
»Carmen«. 1903 optraadte hun som Venus i
»Tannhäuser« ved Covent Garden i London og
i Paris, hvorefter hun tiltraadte et fleraarig
Engagement ved Metropolitan Opera i New
York, hvor hun havde en Rk. Successer,
navnlig som Salome i Rich. Strausz’ Værk og i
Wagner’ske. Hovedroller (Kundry i »Parsifal«,
Brynhilde i »Sigfried« o. fl.). 1913 optraadte
hun som Gæst ved Wagnerfestspillene i
München. I de senere Aar har hun gjort mange
Koncert-Rundrejser i Amerika, hvor hun har
Ry som en af Samtidens mest fremragende
Sangerinder. Fra Jan. 1918 er hun paa ny knyttet
til Metropolitan Opera.
K. V. H.

Fremstilling. Vi fremstiller noget, naar vi
gør det til Genstand for indre ell. ydre, sanselig
Anskuelse, skaber Billeder. Det kan være noget
virkeligt, en Maskine, en Ting, der fremstilles
f. Eks. i en Tegning ell. i et Fotografi,
ell. det kan være noget aandfuldt opfattet
virkeligt, der gengives i en kunstnerisk F., som i
Plastik og Maleri, ell. en Idé, Tanke- og
Forestillingsrækker, der fremstilles, som i Poesien,
ell. endelig en Stemning ell. Følelsesbevægelse,
der gives anskueligt Udtryk gennem Toner,
som i Musikken. — Begrebet F. faar da
særlig Betydning i Kunsten, kunstnerisk ell.
æstetisk F. Al Kunst gaar ud paa at
fremstille, at give en Idé, en sjælelig Værdi i
Billedform. Maalet er, at den sjælelige Værdi,
Følelsen, Stemningen, Ideen, faar sit adækvate
konkrete Formudtryk (Billede, Skikkelse), der i
den Billedet opfattende Bevidsthed (Tilhøreren
ell. Tilskueren) kan avle den samme Følelse,
som har besjælet Kunstneren og afgivet Motivet
til den kunstneriske F. Det samme, der afgiver
Inddelingsgrunden for Kunstnerens Inddeling,
Materialet, Fremstillingsmidlerne, er ogsaa
bestemmende for, hvad de forsk. Kunster bedst
evner at give. Det mulige Billedmateriale kan
enten være Forestillingsbilleder, der,
naar de skal meddeltes, udløses ved Ordet,
ell. det kan være legemligt. Derved
adskilles Poesien fra de andre Kunster. Den
legemlige Billedligheds Elementer kan i Art være
hørlige ell. synlige, og derved adskilles
Musikken fra de bildende Kunster. I disse er
Elementet enten blot Farve- og Fladeform, som i
Maleriet, ell. tredimensioneret legemlig Form
som i Plastikken, hvis Genstand særlig er
Artsbilledet, navnlig det menneskelige Legeme,
i Arkitekturen, hvis Genstand er Boligen, og
i Have- og Parkanlæg, der kunstnerisk former
den landskabelige Natur. — Sammenligner man
nu med vaagent Øje for det Materiale,
Kunsterne har til F., f. Eks. de bildende Kunster
med Poesien, vil det straks ses, at hine bedst
fremstiller det i Rummet givne, samværende
(Omrids, Flader, Legemer), Poesien bedst det
successive (Forestillinger og Tankerækker,
Handlinger, Begivenheder), saaledes som Lessing
udtrykte det: Maleriet fremstiller Legemer og
antydningsvis gennem Legemer Bevægelser, Poesien
Handlinger (Bevægelser, Begivenheder) og
antydningsvis gennem Handlinger og Bevægelser
Legemer. I at give et sanseligt-anskueligt
Billede, f. Eks. af et Menneske, kan Digteren
selvfølgelig ikke tage det op med Billedhuggeren
ell. Maleren, og han vil snart lære, at
han ikke vil kunne naa dette ved den mest
minutiøse Beskrivelse. Dog vil Digteren kunne
skabe den Illusion, hvorved en Skikkelse
fremtrylles for vort Øje, men det sker ved rask
at henkaste enkelte »malende« Billedelementer,
navnlig saadanne, der er fyldte med sjæleligt
Indhold og særlig med Bevægelse. Ved at sørge
for, at den Proces, ved hvilken Tilhøreren
opbygger Billedet, er fyldt af sjælelig og
anskuelig Bevægelse, opnaar han at fremtrylle et
konkret Billede i os. — En særlig Stilling
indtager den reproducerende F. P. Gr. a.
Ufuldkommenheden af den producerende F.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free