- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frenologi - Frenopati - Frenosin - Frensdorff, Ferdinand - Frenssen, Gustav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udprægede Sider, udvikledes paa Bekostning af
de andre og derigennem maatte sætte Spor i
Kraniets Bygning. Skønt denne Teori stod paa
meget svage Fødder, og til Trods for dens
Absurditet paa mange Punkter, vakte dog den
»Gall’ske Lære« uhyre Opsigt, ikke mindst ved
en Række Foredrag og Demonstrationer, som
Gall holdt i fl. af Europas Hovedstæder.
Man holdt frenologiske Saloner, i hvilke de
Tilstedeværende blev undersøgte og sammenlignede
med Buster, paa hvilke det Gall’ske System var
indtegnet (Eks. i med.-hist. Museum), anlagde
Kraniesamlinger til Systemets Belysning og bar
det aftegnet paa Snustobaksdaaser.
Tilhængerskaren voksede stærkt, da Gall’s Nevø
og Ven J. C. Spurzheim (1776—1832) var begyndt
at arbejde for de Gall’ske Teorier og endog
havde udvidet Systemet til at omfatte et
betydelig større Antal Hjerneafsnit end de opr. 27.
Ham skyldes ogsaa Betegnelserne Frenologi
og Kranioskopi. Gall’s Lære kom forholdsvis
hurtigt i Vanry, efter at den var blevet
udnyttet til al Slags Svindel, men den har atter
haft Lejlighed til at komme frem i vor Tid,
støttende sig til Okkultisme og Mysticisme,
atter indført til Europa fra Amerika, hvorhen
Spurzheim havde bragt den Gall’ske Lære. Selv
havde Gall fremstillet sine Teorier i Anatomie
et physiologie du système nerveux en général
et du cerveau en particulier avec des
observations sur la possibilité de reconnaître
plusieurs dispositions intellectuelles et morales de
l’homme et des animaux par la configuration
de leurs têtes
(1810—19). — Naar Gall’s Lære
vakte saa stor Opsigt, skyldes det bl. a., at
man troede at staa over for noget nyt; dette
var dog ikke Tilfældet. Lgn. Teorier kendes i
gr. og arab. Medicin og findes hos mange
middelalderlige Forf. I 16. Aarh. skrev
Hieronimo Cardano (s. d.) »Metoposcopia« i
13 Bøger, et Forsøg paa af Ansigtets Linier og
Folder, Ar o. a. l. Ting at fastslaa Menneskets
Karakter og Skæbne. Under Hensyn til Cardano’s
andre Værker er det dog lidet sandsynligt,
at han er Forf. til dette Nonsens. Han
fandt en Efterfølger i Samuel Fuch’s
Metoposcopia et Ophthalmoscopia (1615). En Del af de
Anskuelser, der meddeles i disse Bøger, peger
hen imod de i vor Tid af Cesare Lombroso
fremsatte Teorier.
J. S. J.

Selve Kernen i Spørgsmaalet, Hjernelokalisation,
er et Omraade, paa hvilket der arbejdes
meget inden for Hjernefysiologien, men som
endnu paa mange Punkter er uopklaret. Det er
hidtil lykkedes med Sikkerhed at lokalisere i
Hjernebarken sjælelige Centrer for Syn, for
Hørelse, for Lugt, for Bevægelse af de forsk.
Legemsdele, Tale og Opfattelse af andres Tale.
Lokalisation af psykiske Egenskaber er kun
lykkedes i meget ringe Grad. De væsentligste
Holdepunkter i den Retning er, at Hunde efter
Fjernelse af Hjernens Pandelapper bliver mere
ondskabsfulde, samt at nylig lært Dressur
glemmes, medens gl tillært Dressur erindres efter
denne Fjernelse. Endvidere, at Patienter med
Svulster i Pandelapperne under Sygdommens
Forløb ofte faar Tendens til stadig at sige
Vittigheder og komme med smaafjollede Sarkasmer.
Endvidere mener man at have fundet, at der
skulde være et vist Forhold mellem den musikalske
Sans og Udviklingen af Tindingelapperne,
hvor der sidder Centra for Hørelsen.
Nogen yderligere Lokalisation af sjælelige
Egenskaber til bestemte Centra er det ikke lykkedes
at paavise, og selv om det er muligt, at
adskillig fl. sjælelige Ejendommeligheder har deres
bestemte Lokalisation, maa man ogsaa i høj
Grad regne med den Mulighed, at de beror paa
Samspillet af Processer i de finere Elementer i
store Dele af Hjernebarken. I alle Tilfælde maa
en Bestemmelse af saadanne Egenskaber ved
Undersøgelse af Kraniets Yderside anses for
udelukket, bl. a. p. Gr. a. Kranievæggens
vekslende Tykkelse. Kun i de allergroveste Træk
kan det paavises, at visse aandssvage og
degenererede Forbrydere har en abnorm Hovedform,
saaledes at Hjernens defekte Tilstand
afspejler sig paa Kraniets Form.
K. H. K.

Frenopati (gr.), forældet Betegnelse for
Sindssygdom.

Frenosin, C34H67NO8, et Stof, der hører til
Cerebrinerne ligesom Cerebrin, C34H66N2O5,
og Kerasen, C46H91NO9. Disse Cerebriner
ligner for saa vidt Musin, som de repræsenterer
kvælstofholdige Glykosider. De findes i
Nervevævets hvide Substans og giver ved Kogning
med Syrer en Sukkerart, sandsynligvis
Galaktose.
(O. C.). R. K.

Frensdorff [↱frænsdårf], Ferdinand, tysk
Retshistoriker, f. 17. Juni 1833 i Hannover, 1857
Dr. jur., 1860 Privatdocent i Göttingen, 1866
ekstraord. Prof., 1873 ord. Prof. smst.
Sin grundige og solide Viden har F. nedlagt i en
lang Række større og mindre Skr, med Forkærlighed
sysler han med Emner, hvor Retshistorien
og den alm. Historie ell. Litteraturhistorie
berører hinanden. Han har bl. a. skrevet
»Die Stadt- und Gerichtsverfassung
Lübecks im XII und XIII Jahrhundert« (1861),
»Die Chroniken der Stadt Augsburg«, I—II
(1865—66), »Das Lübische Recht nach seinen
ältesten Formen« (1872), »Karl Friedrich
Eichhorn« (1881), »Dortmunder Statuten und
Urtheile« (1882), »Reinhold Pauli« (1882), »Jacob
Grimm in Göttingen« (1885), »Zur Erinnerung
an Dr. Heinrich Thöl« (1885), »Das statutarische
Recht der deutschen Kaufleute in Nowgorod« (1887),
»Die ersten Jahrzehnte des staatsrechtlichen
Studiums in Göttingen« (1887), »Göttingen
in Vergangenheit und Gegenwart« (2. Opl. 1887),
»Halle und Göttingen« (1894), »Das
Wiedererstehen des deutschen Rechts« (1908),
»Von und über Schlözer« (1909), »Gottlieb
Planck, deutscher Jurist und Politiker« (1914),
foruden en Mængde Afh. i »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte«,
»Hansische Geschichtsblätter«, »Preussische
Jahrbücher« o. a. F., der er Medarbejder ved
»Allgemeine Deutsche Biographie«, udgav 1886
6. Opl. af Kraut’s bekendte »Grundrisz zu
Vorlesungen über deutsches Privatrecht«.
I »Verzeichnis der Schriften von Ludvig von Bar«
(1916), S. VII—XXIII, gav han en Skildring af
von Bar.
Fz. D.

Frenssen [↱frænsən], Gustav, tysk Forf.,
f. 19. Oktbr 1863 i Barlt i Ditmarsken som Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free