Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frère, Charles Théodore - Frère, Peirre Édouard - Frere, Henry Bartle Edward - Frere, John Hookham - Frère-Côme, se Baseilhac - Frère-Orban, Hubert Josephe Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bosat i Kairo) satte Frugt i talrige virkningsfulde
Oliebilleder og Akvareller: »Torv i
Constantine« og en Række andre smst. fra
(1840—48), »Arabernes Hvileplads« (1850),
»Gade i Konstantinopel«, »Basar i Damaskus«
(1859), »Karavane i Mekka« (1867), »Brønd ved
Nehemy« (Mus. i Stettin) etc.; et Album med
Akvareller fra Nil-Egnene for Kejserinde Eugénie.
— 2) Pierre Édouard F., foreg.’s Broder,
fr. Genremaler, f. i Paris 10. Jan. 1819,
d. i Anvers sur Oise 24. Maj 1886, Elev af
Delaroche og af Akademiet, blev meget populær
ved sine Malerier fra Børneverdenen og Smaafolks
Liv (mange gengivne i Stik og Litografi):
»De smaa Nysgerrige« og »Den lille Gourmand«
(1843), »Den lille Tusindkunstner« (1844),
»Hønen med de gyldne Æg« (1846) o. s. fr.
Et Par Billeder i Hamburgs Kunsthalle.
A. Hk.
Frere [↱fri.ə], Henry Bartle Edward,
kaldt Bartle-F., nedenn. J. H. F.’s
Brodersøn, eng. Embedsmand, f. 29. Marts 1815,
d. 29 Maj 1884, traadte 1834 i det ind. Kompagnis
Tjeneste og blev 1844 Resident hos Mahratfyrsten
i Sattarah og 1848 Regeringskomrnissær
smst. efter Landets Inddragelse under engelsk
Styrelse. 1850 blev han Overkommissær i Sindh
og gjorde her udmærket Tjeneste saavel ved
Ordningen af dets indre Forhold som under
den store Opstand 1857; fremhævedes særlig af
J. Lawrence og blev 1859 til Løn Ridder samt
Medlem af Vicekongens Raad. 1862—67 var han
Guvernør i Bombay, hvis Udvikling han fremmede
i fl. Retninger, og fik derefter Sæde i
det ind. Raad i London. 1872 sendtes han til
Sansibar for at udvirke Forholdsregler mod
Slavehandelen; fulgte 1876 Prinsen af Wales
paa hans Rejse gennem Indien og blev ophøjet
til Baronet (Sir). 1877 blev han Guvernør paa
Kap, søgte forgæves at gennemføre Sydafrikas
Sammenslutning til en Forbundsstat og fremkaldte
1879 Krigen med Zulukafferne, men blev
1880 kaldt tilbage af Gladstone’s Ministerium,
idet han gjordes til Syndebuk for de indtrufne
Ulykker. I fl. Skr har B.-F. udtalt sig med
stor Varrne for Missionen i Indien og Østafrika.
1888 rejstes hans Statue i London paa
Thems-Bryggen.
E. E.
Frere [↱fri.ə], John Hookham, eng.
Diplomat og Forf., (1769—1846), gik i Skole i
Eton, hvor han sluttede Venskab med Canning.
Fra Eton gik han til Cambridge, hvor han
studerede og tog sine Grader ved Caius College.
1796—1802 var han Medlem af Parlamentet,
hvor han sluttede sig til Pitt, hvis varme
Beundrer han var. 1799 blev han Statssekretær;
Aaret efter gik han som overordentlig Gesandt
til Lissabon, 1802 til Madrid i samme Egenskab;
senere bosatte han sig paa Malta og levede
der til sin Død. Medens han var Medlem
af Parlamentet, blev han Medarbejder ved
Gifford’s Blad The Anti-Jacobin, i hvilket han
skrev Digtet The Loves of the Triangles som
en Parodi paa Erasmus Darwin’s sentimentale
Digt The Loves of the Plants, samt fl. Digte
sammen med Canning, som The needy knifegrinder
o. a. Senere udgav han en ypperlig Overs.
af Aristofanes samt et Skrift om Theognis.
1871 udkom hans samlede Værker med en
Levnedsskildring ved hans Nevøer, W. E. F.
og Sir Bartle F.
(T. L.). I. O.
Frère-Côme [↱fræ.r-↱ko.m], se
Baseilhac.
Frère-Orban [↱fræ.r-år↱bã], Hubert
Joséphe Gautier, belg. Statsmand, f. 24. Apr. 1812
i Liège, d. 2. Jan. 1896, hed opr. kun F.,
men antog Navnet Orban efter sin Hustru. Han
blev 1832 Sagfører i sin Fødeby og senere
Medlem af Byraadet og tog fra 1842 virksom
Del i Valgkampen mod det klerikale Parti.
1847 valgtes han til Repræsentantkamret,
hvor han uafbrudt havde Sæde indtil 1894,
blev August s. A. Arbejds- og Maj 1848
Finansminister i det ny liberale
Ministerium. Han fik indført Skat paa
Arv og organiserede 1850 den belg. Nationalbank,
men afgik 1852 p. Gr. a. Frankrigs
Forlangende om Forbud mod Eftertryk af fr.
Bøger. I et stort Skr. »Om den døde Haand og
Velgørenheden« (2 Bd, 1854—57) drøftede han
det brændende Spørgsmaal om de velgørende
Stiftelser, og da hans Parti havde sejret ved
Valgene, blev han Novbr 1857 Finansminister.
Som ivrig Frihandelsmand gennemførte han
vigtige Toldnedsættelser og afskaffede 1860 de
kommunale Acciseafgifter, men trak sig tilbage
Juni 1861, da han misbilligede, at fr.
Guldmønter fik lovlig Kurs i Belgien. Oktbr s. A.
traadte han dog igen ind i Ministeriet og afløste
Jan. 1868 Rogier som Førsteminister indtil Juli
1870; fik 1868 afskaffet Saltskatten og Told paa
Fisk, samt nedsatte Brevportoen, men vandt
især Ry, da han 1869 fik hindret Salget af
nogle belg. Jernbaner til et fr. Selskab; han var
nemlig meget omhyggelig for at hævde Landets
Uafhængighed over for Frankrig. Juni 1878 blev
han Første- og Udenrigsminister og førte nu et
Hovedslag imod sine gl. Modstandere ved en
Folkeskolelov, der skarpt adskilte Skolen fra
Kirken og fremkaldte talrige kommunale Skoler;
ja han brød endog 1880 den diplomatiske
Forbindelse med Pavestolen, fordi denne
hemmelig støttede Bispernes Opposition. Juni 1884
maatte han efter Valgenes Udfald trække sig
tilbage og saa snart sin Skolelov væsentlig
lemlæstet. Hans stivsindede Fastholden ved gl.
Doktriner gav ham en lgn. Stilling som den
Guizot før 1848 indtog i Frankrig, og bragte
ham i Strid med den nyere Retning af det
liberale Parti i Spørgsmaalet om Valgrettens
Udvidelse. Han vilde nemlig ikke nedsætte den
høje Valgretscensus, men kun indrømme Valgret
efter en vis Grad af Dannelse, og afviste enhver
 |
| H. J. G. Frère-Orban. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
