Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Freund [fråj´nd], Hermann Ernst, dansk
Billedhugger, f. i Uthlede nær Bremen 15. Oktbr 1786,
d. i Kbhvn 30. Juni 1840. 1803 sendte hans
Fader ham til Kbhvn, hvor han skulde uddannes
til Smed hos en Morbroder, der kunde lære ham
noget ud over det rent haandværksmæssige.
Han tilegnede sig især Færdighed i at gravere,
blev Svend 1806 og gennemgik samtidig
Kunstakademiets lavere Klasser; 1807 deltog
han som Artillerist i Forsvaret mod
Englænderne, og 1811 fik han, der tidligt havde
lært at føle sig som Dansk og at tale Sproget,
Indfødsret. Af J. Conradsen lærte han at skære
Stempler til Medailler og havde i nogen Tid
Arbejde ved Mønten. Paa Akademiet naaede
han kun langsomt gennem Klasserne og havde
Uheld med sine første Forsøg paa at vinde
Medaillerne, men fik dog den lille
Guldmedaille 1813, den store 1817, da han havde
modeleret Relieffet »Abraham forjager Hagar«,
stort og ejendommeligt i Anlægget, men noget
ujævnt i Gennemførelsen. Af hans tidligere
Arbejder foruden dette er kun eet bevaret,
Frederik den Sjette’s Buste paa
Garnisonshospitalet.
Med Medaillen fulgte 3 Aars Rejsestipendium,
og Foraaret 1818 var F. i Rom, efter kortere
Ophold i Berlin, Dresden, Wien, Venezia og
Firenze. I Rom søgte han straks Thorvaldsen,
kom hurtigt i venskabeligt Forhold til denne
og fik Arbejde med at modelere i hans
Værksted. Fra Hjemmet havde han medbragt
Bestillinger fra Kommissionen til Genopførelsen af
Christiansborg Slot og Frue Kirke; før han tog
fat paa dem, udførte han dog foruden et Par
Portrætbuster, Ingemann og Maleren C. A.
Jensen, en Gruppe, Hyrdepigen Chloë med et
drikkende Lam; helt fuldendt i Marmor fik han den
ikke, men den blev langt senere gjort færdig
af ovenn. G. C. F. og solgt til Statens
Skulptursamling. Saa gik han i Gang med Bestillingerne,
af hvilke de 12 Apostle til Kirken var
den betydeligste; han modelerede 3 af dem i
omtr. halv Størrelse, lod dem støbe i Gips og
udførte en af dem, Thaddæus, i fuld Størrelse;
til de andre gjorde han Skitser. Da kom
Skuffelsen, Slaget, Indledningen til, hvad man har
kaldt F.’s Livstragedie: Fra Kbhvn underrettedes
han om, at Bestillingen paa Apostlene nu
var overdraget til Thorvaldsen, der paa den
Tid ophøldt sig i Hjemmet — en Ulykke,
hvorpaa der kun i forsvindende Grad bødedes med,
at andre Arbejder overdroges ham som en Slags
Erstatning; af dem fik han ringe Glæde og end
mindre Udbytte; med de 4 Evangelister til
Slotskirken gik det saaledes, at Lukas blev
udført i fuld Størrelse, de andre i knap halv.
Den førstnævnte blev hjemsendt og magasineret
indtil efter Kunstnerens Død, da den endelig
kom paa Plads, de øvrige 3 naaede ikke til
endelig Udførelse; sin Betaling fik han aldrig.
Hovedskylden for den øvede Svig ligger hos
Slotsbygmesteren Hansen, der var ham fjendsk
fra hans tidlige Ungdom af.
Nogen Oprejsning fik han, da han,
foranlediget ved en Konkurrence, anlagde og
udførte sit Livs Hovedværk, »Ragnaroksfrisen«, der
var bestemt for en Sal paa Slottet; heller ikke
ved denne Lejlighed sparedes han dog for
Skuffelser og Krænkelser af forsk. Art, idet han
nødtes til at nedsætte Værkets Dimensioner til
1/5 og i Sammenhæng hermed ombygge sin
Plan, der opr. havde gaaet ud paa at give alle
de fremtrædende Skikkelser og Begivenheder
fra Nordens Mytologi, men maatte reduceres til
kun at omfatte Gudekampen ved Verdens
Undergang. Til Trods herfor, og uagtet
Kunstneren maatte tage megen Hjælp til Udførelsen
af underordnede Kræfter og endda efterlade
det ufuldendt ved sin Død, saa det blev H. V.
Bissen, der gjorde det færdigt, for at det
kunde anbringes paa Slottet, blev det dog et af de
betydeligste og mest egenartede i Danmarks
Kunst, rigt som det var paa storslaaede, dram.
bevægede Situationer og pragtfuldt bevægede
Grupper saavel som paa Enkeltskikkelser, fulde
af Liv og Kraft; paa lineær Sammenhæng kan
det vel siges at skorte, om end det hele for
saa vidt holdes sammen af den samme Aand,
undfanget og født i Eddadigtningens, vel hist
og her noget mildnet ved Paavirkning fra
Oehlenschläger’s Digtning. Ved Slotsbranden
1884 gik Frisen til Grunde, men blev senere
reproduceret af G. C. F., væsentlig efter
Tegninger af Olrik. Til den nordiske Gudelære kom
F. noget senere tilbage, da han modelerede
Statuetten af Odin, der, støbt i Bronze, nu
tilhører Kbhvn’s Kunstforening, et skønt og
storstilet Værk, men snarere hellenisk end
nordisk præget i Form som i Bevægelse og
Ansigtsudtryk; desuden Skitserne Thor
(Glyptoteket) og Loke (Kunstmuseet), af hvilke navnlig
den sidstnævnte, der med Flagermusvinger paa
sin Ryg sniger sig frem mod et ondt Maal, er
kosteligt karakteriseret.
Marts 1828 rejste F. hjem for at overtage
den ledige Plads som Prof. i Billedhuggerkunst
ved Akademiet; den sidste Tid af hans
Romophold var mest gaaet med Indpakningen og
Afsendelsen til Kbhvn af Thorvaldsen’s
Arbejder og Samlinger. Rejsen afbrødes af længere
Ophold i Firenze og Paris, saa han naaede
først til Kbhvn ud paa Efteraaret. Det meste
af Vejen tilbagelagde han til Fods. Før han
overtog Professoratet, maatte han optages som
Medlem af Akademiet; det blev han paa en
siddende Thor (nu paa Akademiet), et
udmærket dygtigt, men for øvrigt ikke særlig
interessant Arbejde. Han overtog sin Fribolig,
»Materialgaarden« ved Frederiksholms Kanal og
udstyrede den med et Bohave, saa skønt, at der
 |
| H. E. Freund. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
