Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fried, Alfred Herrmann - Fried, Oskar - Friedberg - Friedberg, Emil Albert - Friedberg, Heinrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fried [fri.t], Alfred Herrmann, østerr.
Publicist, f. 11. Novbr 1864 i Wien, opr.
Boghandler. F. grundlagde 1891 Tidsskriftet »Die
Waffen nieder!«, og væsentlig ved hans
Initiativ og Propaganda stiftedes Novbr 1892
»Deutsche Friedensgesellschaft«, hvis Organ
»Monatliche Friedens-Korrespondenz« han
redigerede 1896—1900. Foruden at bistaa den
polske Fredspropagandist I. S. von Bloch med
Udarbejdelsen af hans Skr og levere Hundreder
af Artikler til Blade og Tidsskrifter har F.
skrevet en Mængde Bøger ang. herhenhørende
Emner, bl. a.: »Friedenskatechismus« (1894),
»Die Haager Konferenz« (1900), »Die Grundlagen
der modernen Wirtschaft und des Krieges«
(1903), »Die moderne Schiedsgerichtsbewegung«
(1904), »Handbuch der Friedensbewegung« (1905,
2. Udg. 1911), »Die moderne Friedensbewegung«
(1906), »Die zweite Haager Konferenz« (1907),
»Das internationale Leben der Gegenwart«
(1908), »Die moderne Friedensbewegung
in Deutschland und Frankreich« (1908),
»Pan Amerika« (1910), »Der Kaiser und
die Weltfriede« (1910), »Der kranke Krieg«
(1910), samt en Række Overs. af Descamps,
Novicow, Revon, Gaston Moch o. a. Han er
Redaktør af »Die Friedens-Warte« og Annuaire
de la vie internationale. 1911 blev F.
tildelt den Nobel’ske Fredspris til lige Deling med
den belg. fhv. Statsminister T. M. C. Asser.
K. V. H.
Fried [fri.t], Oskar, tysk Musiker,
f. 10. Aug. 1871 i Berlin, Elev af Humperdinck
og Scharwenka. Han har navnlig kastet sig over
Dirigentvirksomheden, ledede »Sterns Sangforening«
(Berlin) og »Gesellschaft der Musikfreunde«
og indtager en fremskudt Plads som Dirigent,
navnlig af moderne Musik, hvortil
hans Opfattelse og Temperament særlig
henviser ham. De senere Aar har F. tilbragt uden
for Tyskland, i Petrograd og i Kbhvn (1915—16),
hvor han med stort Held er optraadt som
Orkesterleder. F. har ogsaa — om end i ringere
Grad — dyrket Kompositionen: Korværker
(»Das trunkene Lied« og »Erntelied«), Stykker
for Strygeorkester og for Blæsere, Damekor og
Solosange.
W. B.
Friedberg [↱fri.tbærk], By i hessisk Prov.
Oberhessen i den frugtbare Dal Wetterau ved
Usa og ved Jernbanelinierne Kassel—Frankfurt
a. M. og Hanau—F. (1910) 9518 Indb., mest luth.
F. har endnu til Dels bevaret et gammeldags
Præg og rummer mange middelalderlige Bygninger,
deriblandt den got. Liebfrauenkirche
(1260—1350), den 1215 grundede, af Ringmur
omgivne Borg og det 50 m høje Adolfsturm,
Byens Vartegn. F. har en Agerbrugsskole,
en tekn. Skole og et Lærerseminarium.
Industrien omfatter Ølbryggeri og Fabrikation af
Sukker, Læder og Handsker. F. var opr. en
rom. Koloni, blev 1211 ophøjet til fri Rigsstad
og kom 1802 til Hessen.
G. Ht.
Friedberg [↱fri.tbærk], Emil Albert, tysk
Retslærd, nedenn.’s Brodersøn, f. 22. Decbr 1837
i Konitz, d. 7. Septbr 1910 i Leipzig, 1861
Dr. jur., 1862 Privatdocent i Berlin, 1865 Prof.
extraord. i Halle a. S., 1868 Prof. ord. i
Freiburg i. B., 1869 i Leipzig. Som Kirkeretslærer
arbejdede F. videre i de af Aem. L. Richter
angivne Retninger, hans omfattende og
betydningsfulde Forfattervirksomhed bærer
Vidnesbyrd om en overordentlig Viden, skarp
Tænkning og ubønhørlig Logik. Paa Udformningen
af og Tendensen i Halvfjerdsernes Kirke- og
Ægteskabslovgivning i Preussen og i det tyske
Rige udøvede F.’s Skr synlig Indflydelse; han
vilde ikke knuse Kirken, benægtede, at Staten
er beføjet dertil, han vilde kun gøre Kirken
uskadelig for Staten. Af F.’s hist. og dogmatiske
Arbejder skal fremhæves »Das Recht der
Eheschliessung in seiner geschichtlichen
Entwicklung« (1865), »Die Gränzen zwischen
Staat und Kirche und die Garantien gegen deren
Verletzung« (I—III, 1872) o. a.; karakteristisk
for hans kirkepolitiske Anskuelser er hans
»aabne Brev« til Biskop von Ketteler »Die
preussischen Gesetzentwürfe über die Stellung
der Kirche zum Staat« (1873), »Johannes
Baptista Baltzer« (1873), »Der Staat und die
Bischofswahlen in Deutschland. Das neunzehnte
Jahrh.« (1878), »Ein neues Gesetzbuch für die
katholische Kirche« (I—II, 1907) o. fl. a. Af
stor hist. og praktisk Værd er F.’s »Sammlungen
der Aktenstücke zum ersten vaticanischen
Concile mit einem Grundrisse der Geschichte
desselben« (1871—76), »Die geltenden
Verfassungs-Gesetze der evangelischen deutschen
Landeskirchen« (1885, med Suppl.-Bd I 1888,
II 1890, III 1892, IV 1904) og »Das geltende
Verfassungsrecht der evangelischen
Landeskirchen in Deutschland und Österreich« (1888).
F.’s berømte Corpus juris canonici (I—II, 1879
og 1881) lader alle andre tidligere Udg. langt
tilbage for sig; i Forbindelse hermed kan
nævnes: Compilationes quinque antiquæ nec non
collectio canonum Lipsiensis (1882), »Die
Collectio canonum Cantabrigiensis« (1896) og »Die
Canones-Sammlungen zwischen Gratian und
Bernhard von Pavia« (1897). Hans »Lehrbuch des
katholischen und evangelischen Kirchenrechts«
(1879, 6. Udg. 1909) beherskede absolut det
kirkeretlige Marked. Mod Sohm’s »Das Recht der
Eheschliessung« (1875) tog F. til Genmæle i
»Verlobung und Trauung« (1876). Sammen med
Richard Dove udgav F. 1864—92 »Zeitschrift
für Kirchenrecht«, 1892 til sin Død med Emil
Sehling dets Afløser »Deutsche Zeitschrift für
Kirchenrecht«. Ogsaa som Handelsretslærer var
F. virksom. Meget benyttet er hans »Die
Handelsgesetzgebung des deutschen Reiches«
(10. Opl. ved Otto Schreiber 1914) og hans og
Ludvig Beer’s »Formelbuch für Handels-, Wechsel-
und Seerecht« (2. Opl. 1901). Et betydningsfuldt
litterært Enklave opdyrkede F. ved fortræffelige
litteraturhistoriske Arbejder, saaledes »Das
Collegium juridicum« (1882), »Otto Stobbe« (1887),
»Hundert Jahre aus dem Doctorbuche der
Leipziger Juristenfacultät 1600—1700« (1887),
»Die Universität Leipzig in Vergangenheit und
Gegenwart« (1898) og Festskriftet »Die Leipziger
Juristenfacultät, ihre Doktoren und ihr Heim
1409—1909« (1909).
Fz. D.
Friedberg [↱fri.tbærk], Heinrich von,
tysk Jurist, f. 27. Jan. 1813 i Märkisch-Friedland,
d. 2. Juni 1895 i Berlin, Understatssekretær i
Justitsministeriet i Berlin, 1876 Rigsjustitsminister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
