- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friedberg, Heinrich von - Friedeberg - Friedek - Friedelit - Friedenau - Friedenreich, Alexander - Friedenthal, Rudolf - Friederichsen, Heinrich Vilhelm - Friedheim, Arthur - Friedl, Theodor - Friedland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1879—89 preuss. Justitsminister. Efter at
Bismarck 17. Juni 1868 havde tilskrevet den
Preuss. Justitsminister Leonhardt om at
foranledige udarbejdet et Udkast til en Straffelov,
blev dette Hverv overdraget F., der allerede
tidligere havde gjort sig bekendt som en
energisk og kyndig Lovkoncipist. I et Skrift af
21. Novbr 1868 til Forbundsraadet udviklede F.
sit Program, og 31. Juli 1869 blev det første
Udkast overrakt Forbundskansleren, samtidig med
at det offentliggjordes. Efter Udarbejdelsen af
endnu to Udkast blev Forslaget ophøjet til
Straffelov af 8. Juni 1870 for det nordtyske
Forbund, den nugældende Straffelov af 15. Maj
1871 for det tyske Rige. Ogsaa efter Fuldførelsen
af dette sit Livs Hovedbedrift virkede F.
med vanlig Kraft og Dygtighed for Fremme af
det legislative Arbejde i Tyskland.
Fz. D.

Friedeberg [fri.dəbærk], By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt
og Landskabet Neumark, 6 km fra Stationen af
s. N. ved Jernbanelinien Berlin—Schneidemühl.
(1910) 5460 Indb. F. har et Gymnasium
og et Skolelærerseminarium.
G. Ht.

Friedek [↱fri.dæk], By i østerr. Schlesien,
ved den i Oder faldende Ostrawitza og ved
Jernbanelinierne Kojetein—Bielitz og
Ostrau—Friedland lige over for den mähriske By
Mistek, har c. 9000 mest tschekkiske Indb.
Betydelig Bomuldsindustri, Uldmarked samt i
Nærheden Jernværkerne Baschka og Karlshütte.
G. Ht.

Friedelit [fri-], Mineral, bestaar af et
Mangansilikat (omtr. H2MnSiO4, dog med 5 % Klor);
det krystalliserer romboedrisk (isomorf med
Dioptas) og forekommer i rosenrøde Krystaller
bl. a. ved Pajsberg i Vermland. — Samme
Krystalform har den brune ell. grønne
Pyrosmalit, der i kem. Sammensætning kun derved
adskiller sig fra F., at Mangan delvis er
erstattet af Jern, og som forekommer i Nordmarken
i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.

Friedenau [↱fri.dəna^u], sydvestlig Forstad til
Berlin i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam
5 km fra Wannsee-Banegaarden i Berlin ved
Jernbanelinien Berlin—Potsdam og ved
Berlin-Ringbanen, blev grundlagt 1871 af et
Aktieselskab som en Villaby og 1875 ophøjet til
Kommune. (1910) 34862 Indb.
G. Ht.

Friedenreich [↱fri´dənrajk], Alexander,
dansk Læge, f. i Kbhvn 1. Juni 1849, blev
Student 1867, cand. med. 1874. Efter at have
været Kandidat paa forsk. Hospitaler, blev han
Reservelæge ved Kommunehospitalets Afdeling
for Nerve- og Sindssygdomme 1878—81, Dr.
med.
1879 (om Athetosen), 1890 blev han
Kommunelæge i Kbhvn, Fængselslæge 1897—98 og
derpaa Overlæge ved Kommunehospitalets
Afdeling for Nerve- og Sindssygdomme samt
Docent i Psykiatri. 1878—93 var han Medredaktør
af Hospitalstidende. Han udnævntes til titulær
Prof. 1903 og har siden 1900 været Medlem af
Bestyrelsen for Kriminalistforeningen.
J. S. J.

Friedenthal [↱fri.dənta.l], Rudolf, tysk
Statsmand, f. 16. Septbr 1827, d. 7. Marts 1890,
af opr. jød. Byrd, var i nogle Aar i preuss.
Statstjeneste, men afgik 1854 for at styre sine
Godser i Schlesien. Indtil 1864 var han
Landraad, men opgav denne Stilling for at lede
store industrielle Anlæg, som hans afdøde
Fader havde ejet. Han optraadte 1860 med et
Forsvarsskrift for Hærreformen og valgtes 1867
til den nordtyske Rigsdag, hvor han var en af
Førerne for det frikonservative Parti. 1870 var
han sammen med den konservative M.
Blankenburg og den nationalliberale R. Bennigsen
Tillidsmand ved Forhandlingerne i Versailles
om det ny tyske Riges Forfatning. S. A. valgtes
han til det preuss. Underhus og tog som en af
Udvalgsordførerne væsentlig Del i Drøftelsen
af Kredsordningsloven 1873. Septbr 1874 blev
han Landbrugsminister, var 1877—78 i et halvt
Aar tillige Indenrigsminister, men trak sig
tilbage Juli 1879 af Misnøje med Bismarck’s
Planer om Toldbeskyttelse. Kort efter udnævntes
han til Medlem af Herrehuset, men opgav 1881
sit Sæde i Rigsdagen.
E. E.

Friederichsen [↱fri.driksən], Heinrich
Vilhelm
, dansk Arkitekt, f. i Kbhvn 6. Maj 1841,
d. 5. Marts 1913. Efter at være uddannet
som Tømrer gennemgik han Kunstakademiet, hvor
han fik Afgangsbevis 1865 og den Hansenske
Medaille 1886. Han er Elev af Hetsch og
Chr. Hansen, og uberørt af moderne Bevægelser
udfolder han i sine Bygninger en vis Kraft
og Simpelhed, som minder om Stilen fra
19. Aarh.’s Beg. Han har foruden en Mængde
Privatbygninger bygget Øresundshospitalet 1876,
Blegdamshospitalet 1880. Skt Johannes Stiftelsen
1886, og han har udført Projektet til det
ny Frederiks Hospital. 1875—89 var han
Bygningsinspektør i Kbhvn.
(E. S.). C. B-r.

Friedheim [↱fri.tha^im], Arthur,
Klavervirtuos, f. 26. Oktbr 1859 i Petrograd af tyske
Forældre, blev Student og søgte derefter
Uddannelse hos Liszt, hvis Kompositioner
han senere har dyrket i fremtrædende Grad.
Ikke uden Vanskelighed tilkæmpede F. sig sin
Berømmelse paa omfattende Koncertrejser i
England, Frankrig og Tyskland (1885 besøgte han
Kbhvn), og siden 1891 har han særlig fejret
Triumfer i Nordamerika.
S. L.

Friedl [fri.tl], Theodor, østerr.
Billedhugger, f. 13. Febr 1842 i Wien, d. 1900.
Han var Elev af Fernkorn, udfoldede en betydelig
Virksomhed ved dekorative Skulpturarbejder for
Monumentalbygninger i Wien (en Kybele for
Kornbørsen, en Helios-Gruppe etc.) og udsmykkede
Augsburgs ny Teaters Hovedfacade m. m.
Andre kendte Værker: »To Hestetæmmere«
samt »Brise«, udstillet 1895 i Wien.
A. Hk.

Friedland [↱fri.tlant], 1) By i Storhertugdømmet
Mecklenburg-Strelitz ved Datze og
Jernbanelinien Neu-Brandenburg—F. (1910)
7872 Indb. Der findes et Gymnasium samt
Sukkerfabrikation og Jernstøberi. F. fik Stadsret
1244. 2) By i Prov. Østpreussen i Regeringsdistriktet
Königsberg ved den til Pregel
løbende Alle og ved Jernbanen Königsberg—Goldap.
(1910) 3027 Indb. I Slaget 14. Juni 1807 sejrede
Napoleon med 70000 Mand over Russerne, der
talte c. 55000 under Bennigsen. Franskmændenes
Tab var 7000 Mand, medens Russerne mistede
16000. 21. Juni sluttedes Vaabenstilstand,
hvorefter fulgte Freden i Tilsit. 3) By i det nordlige
Böhmen, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free