Print (PDF) - On this page / på denna sida - Friedrich, Kaspar David - Friedrichroda - Friedrichsfelde, Berlin-F. - Friedrichshafen - Friedrichshagen - Friedrichshallervand - Friedrichsruh - Friedrichsthal-Bildstock - Friehling, Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich
__ 948 —
skab« og »Maaneopgang over Havet« o. m. fl.,
i Rudolfinum i Prag: »Et nordisk Hav belyst af
Maanen«, »Strandbred ved Havet« (Museet i
Gotha), »Motiv fra Rugen« (Mus. i Weimar),
»Bøhmisk Bjerglandskab« (Mus. i Königsberg),
»Bjerglandskab« (Münchens Pinakotek), det
store pragtfulde Søstykke i Berlins Slot,, o. s. fr.;
F. er ogsaa repræsenteret i Kria-Mus. F. har
udført fl. Landskabsraderinger. (Litt.: A
u-b e r t, »Landskabsmal., Prof. G. C. Dahl1« [Kria
1894 ff.] og et efterladt Værk om K. F.). A. Hk.
Friedrichroda [fri.dreETro.da.], By i
Hertugdømmet Sachsen-Koburg-Gotha, i Distriktet
Walter shausen paa Thüringerwald’s nordlige
Skraaning i en til Dels af skovklædte Bjerge
omgivet smuk Dal ved Jernbanelinien
Fröttstedt-F. og F.—Gräfenroda. F., som ligger godt
beskyttet, omgivet af skovbevoksede Højder og
har et mildt. Bjergkl’ima, er det mest besøgte
Sted i Thüringen, benyttes som klimatisk
Kursted og Sommeropholdssted. Adskillige Hoteller,
2 Badeanstalter, 4 Sanatorier, mest for
Nervelidende. Aarligt Besøg c. 13000. (1910) 4716 Indb.
Industrien omfatter Lærredsblegeri og
Spillekortfabrikation. Mod SV. ligger Ruinerne af det
gl. Schauenburg. Mod NV. Hertugens Lystslot
Reinhardsbrunn. G. Ht.
Friedrichsf elde [fri.dreRs1*!ældj, B e r l i n-F.,
Landsby og Forstad til Berlin, 6 km SØ. f.
denne By. (1910) 19785 Indb. I Slottet ved F.
maatte Kong Friedrich August af Sachsen
opholde sig fra Juli 1814 til Begyndelsen af 1815.
G. HL
Friedrichshafen [fri.drelislia.fanL By i den
württembergske Donau-Kreds med smuk
Beliggenhed ved den nordøstlige frugtbare Kyst af
Boden-Søen og ved Jernbanelinien Ulm—F., er
Hovedplads for Württembergs Handel med
Schweiz og Østerrig og driver en betydelig
Skibsfart paa Boden-Søen. (1910) 7041 Indb.,
mest kat. Der findes en Latin- og Realskole, en
hist. og naturvidenskabelig Samling samt en
Kuranstalt med Søbade og rom. Bade og en
smuk Udsigt over Alperne. 1909 oprettedes i F.
et Luftskibsværft og en Skole for Luftseilads.
F. bestod tidligere af Rigsstaden Buchhorn og
Klostret Hofen. Buchhorn kom 1802 under
Bayern, men 1810 under Wurttemberg, hvis
Konge forenede den med Hofen og gav Byen
Navnet F. G. Ht.
Friedrichshagen [fri.dreßsliaggn]. Landsby
i Preussen, Prov. Brandenburg, ligger 15 km
SØ. f. Berlin ved Müggel-Søen, der
gennemstrømmes af Spree, samt ved Banen Berlin—
Fürstenv side, har nogen Industri
(Bronzestøberi, Savskæreri) og (1910) 14341 Indb. F. er
anlagt 1753 af Frederik den Store. G. Hl.
Friedrichshallervand [fri.dreßsrhaLr-] er
et Mineralvand (Bittervand), som i 1000 Dele
indeholder 0,i4 Delfe- Kaliumklorid, 12,55 Dele
Natriumklorid, 0}oi Dele Natriumbromid, 0,43
Dele Kalciumklorid, 0,si Dele Kalciumsulfat, 11,E«
Dele Magniumsulfat, 0,?5 Dele
Magniumhydro-karbonat og 0,02 Dele Metakiselsyre. E. K.
Friedrichsruh [fri.dreRsrru.], Landsby i den
Preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
Hertugdømmet Lauenburg, 27 km SØ. f. Hamburg ved
Jernbanelinien Berlin—Hamburg. F. og den
omliggende Skov Sachsenwald blev 1871 skænket
Fyrst Otto v. Bismarck af Kejser Wilhelm I.
Nær Banegaarden findes Slottet, hvor Bismarck
døde, og paa Højen Schnekenberg staar
Mausoleet, hvor han blev bisat 16. Marts 1899. G.Ht.
Friedrichsthal-BiIdstock[fri.dreIs’ta.l-’belt
Ståk], By i den preuss. Rhin-Provins i
Rege-ringsdistriktet Trier ved Jernbanelinien
Welles-weiler — Saarbrücken, har Glasfabrikation,
Stenkulsgruber og Jernertsgruber. (1910) 13119
Indb. G. Ht.
Friehling [’fri.leij], Bernhard, dansk
Glastekniker, f. 2. Febr 1797 i Kbhvn, d. 27.
Febr 1874 smst. Efter at have været ved
Handelen blev han 1835 Bestyrer af Holmegaards
Glasværk, hvis hidtil mindre gode Virksomhed
han med Held koncentrerede om
Frembringelsen af Grønglas og Hvidglas med Opgivelse,, af
Vinduesglas. Som Filialer under Holmegaard
anlagde han 1847 Kastrup Glasværk og overtog
Glasværket Godthaab ved Helsingør, der begge
1872 overgik til et Aktieselskab. F. indførte
Siemens’ Gas-Regeneratorovn og Sammes
kontinuerlige Kummeovn i Danmark. 1873
flyttede han fra Holmegaard til Kjøbenhavn.
(C. N.). R. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
