- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
2

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friendly Societies - Fries (Flaus) - Fries, Adriaen de, holl. Billedhugger, se Vries - Fries, August Christian Johannes - Fries, Bengt Fredrik - Fries, Elias Magnus - Fries, Ellen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

regulerende ind i F. S.’s Forhold, før man i en
L. af 1875 fik en Kodifikation af den hele
Lovgivning vedrørende F. S. De for F. S. nu
gældende Regler indeholdes i L. af 1896 og 1908.
Chr. Th.

Fries [fri.s] (Flaus), en Slags groft og
stærkt, temmelig løst vævet og svagt valket
Uldstof med lang Luv paa Retten, glat eller
kipret. Islætten er oftest dobbelt saa tyk som
Kædegarnet. Kun de finere Sorter faar en
virkelig Valkning, i øvrigt indskrænkes
Appreteringen efter Runingen til en Børstning og
Presning. Særlige Slags F. er coating (s. d.),
Dyffel (s. d.) og Kalmuk (s. d.).
K. M.

Fries [fri.s], Adriaen de, holl.
Billedhugger, se Vries.

Fries [fri.s], August Christian
Johannes
, Violinist, f. i Jahnshof i Holsten 23.
Aug. 1821, d. i Bergen 27. Marts 1913. 1842 kom
han til Bergen, hvor han levede som
Musikinformator indtil 1847, da han drog til Boston.
Her dannede han sammen med Broderen,
Wolff F., en »Mendelssohn-Kvartet«, med
hvilken han gæstede en Mængde Steder i de
forenede Slater. 1858 vendte han tilbage til
Bergen, hvor han fra 1859—62 og 1864—73 var
Dirigent i Musikselskabet »Harmonien«. 1873—
78 opholdt han sig atter i Boston, men levede
senere i Bergen, for hvis Musikliv han har haft
adskillig Bet. baade som dygtig og afholdt
Lærer paa sit Instrument, som Dirigent i
»Harmonien« og særlig som fortræffelig
Ensemblespiller.
L H.

Fries [fri.s], Bengt Fredrik, sv. Zoolog,
f. 1799 i Hellestad i Skaane, d. 1839 i Sthlm.
Hans Forældre døde, medens han var Barn,
og da hans Formynder ønskede, at han skulde
vælge det jur. Embedsstudium, fulgte han mod
sin Tilbøjelighed dette Raad. Hans Interesse
for Naturvidenskaberne lod sig dog ikke kue,
og han afbrød sit paabegyndte Studium for at
hellige sit Liv til sit Yndlingsfag. Efter at have
studeret i Lund blev han 1824 Docent i Zoologi
og 1828 tillige i Anatomi ved det derværende
Univ. 1831 blev han ansat som Intendent ved
det zool. Rigsmuseum i Sthlm. Han beskæftigede
sig fortrinsvis med ichthyologiske
Undersøgelser og udgav saaledes 1836—38 i
Forbindelse med K. U. Ekström og K. J. Sundevall
Pragtværket »Skandinaviens fiskar« med
Tegninger af W. v. Wright (2. Opl. ved F. A.
Smitt 1892—95). Hans Interesser var i øvrigt
meget alsidige, og saavel inden for
Ornitologiens og Entomologiens som de lavere Havdyrs
Omraade har han leveret adskillige Arbejder.
(J.C.). R.H.S.

Fries [fri.s], Elias Magnus, sv.
Botaniker, f. i Femsjö Præstegæld i Jönköping Len
15. Aug. 1794, d. i Upsala 8. Febr 1878.
Allerede i sin Barndom studerede han med Iver de
dengang næsten ukendte Svampe, og efter at
han 1811 var indskrevet som Student ved Lunds
Univ., fortsatte han sine bot. Studier under de
derværende Botanikere A. G. Retzius og C. A.
Agardh. 1814 blev han Dr. phil. og allerede fra
sit 23. Aar maatte han ofte vikariere som Prof.
i Botanik under Agardh’s Fravær; 1819 udnævntes
han til Adjunkt, 1824 til Prof. regius og
1828 til botanices demonstrator. Allerede nu
havde F. særlig ved sine banebrydende
Arbejder over Svampe og Lavarter opnaaet et
Verdensry. Af disse hans tidligere mykologiske
Arbejder kan særlig nævnes: Observationes
mycologicæ
(1815—18), Scleromycetes Sueciæ
exsiccatae
(1818—32), Systema mycologicum
(1821-32), Elenchus fungorum (1828) og
Epicrisis systemaiis mycologici (1836—38); af hans
likenologiske maa nævnes hans Samling af
tørrede Lavarter Lichenes exsiccatæ Sueciæ (1824
—28) og hans betydningsfulde Arbejde
Lichenographia europæa reformata (1831). For
Skandinaviens Floristik har hans Flora hallandica
(1817—19), Summa vegetabilium Scandinaviæ
(1846—49) haft en indgribende Bet. — 1851 blev
F. Prof. i Botanik og praktisk Økonomi og
samtidig Direktør for den bot. Have. 1859 trak han
sig tilbage som emeritus, skønt han endnu et
Par Aar beholdt Bestyrelsen af den bot. Have.
Hermed ophørte dog ingenlunde hans
videnskabelige Virksomhed, tværtimod blev denne om
muligt endnu rigere, hvad saadanne Arbejder
som hans Epicrisis generis Hieraciorum (1862)
og fremfor alt hans mykologiske Arbejder:
Monographia Hymenomycetum Sueciæ (1857—63),
Hymenomycetes europæi (1874) og Icones
selectæ Hymenomycetum nondum delineatorum

noksom bærer Vidne om. — Som systematisk
Botaniker stod F. overmaade højt, og særlig kan
man sige, at Læren om Svampene (Mykologien)
er grundlagt af ham; m. H. t. de større
Svampearters Systematik er man fremdeles næsten
helt og holdent henvist til hans Arbejder. For
de sv. Folkenavne paa Planterne interesserede
han sig meget og gjorde i denne Henseende
vidtløftige Optegnelser, men de udkom, først
efter hans Død under Navn af »Kritisk ordbok
öfver svenska växtnamnen« (1880). — Ogsaa til
praktiske Hverv blev F. oftere benyttet,
saaledes valgtes han 1844—45 og 1847—48 til
Rigsdagsmand for Univ.
(N. W.). V. A. P.

Fries [fri.s], Ellen, sv. hist. Forfatterinde,
f. 23. Septbr 1855, d. 31. Marts 1900, blev
Student 1874, filos. Kand. ved Upsala Univ. 1879
og Dr. phil. s. A., den første Kvinde i Sverige,
der har faaet Doktorgraden. Senere helligede
hun sig til litterære Studier og Lærerindevirksomhed;
fra 1890 og til sin Død var hun
Studierektor ved den Åhlin’ske Skole i Sthlm.
Foruden talrige Artikler om hist. og pædagogiske
Emner i Tidsskr har hun bl. a. udg.: »Bidrag,
till kännedomen om Sveriges och Nederländernas
diplomatiska förbindelser under Karl X
Gustafs regering« (1883), »Den kvinliga
elementarundervisningen i Frankrike« (1885), »Erik
Oxenstjerna; Biografisk studie« (1889), »Märkvärdiga
kvinnor« (2 Bd 1890—91), Reports from the
Swedish ladies committee to the exposition at
Chicago
(1893), »Svenska adelens familjlif«
(1895) og »Den svenska odlingens stormän,
lefnadsteckningar för skola och hem« (1896—97)
samt »Svenska kulturbilder ur 16- och 1700-
talens historia« (1901). F. var med til at stifte
det kendte »Fredrika-Bremer-förbundet« og tog:
Initiativet til »Svenska kvinnornas
nationalförbund«.
A. M. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free