Print (PDF) - On this page / på denna sida - Friesen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fries — 4 — peditioner. Som populær bot. Forelæser og Forf. er han meget fremragende, og af hid-hørende ,Skr mærkes særlig »Bilder ur våxt-verlden« (1868), »Om våxternas blomning« (1875) og »Om våxternas spridning« (1880). Fra 1893 har han været Rektor ved Upsala Univ. og har som saadan ved forsk. Lejligheder udg. Delte af en kritisk hist. Fremstilling af Linné's Liv. 0Y. W.). V. A. P, Friesen Tfri.san], CarlSebastianvon, sv. Skolemand og Politiker, f. 10. Septbr 1846 i Hokhufvud Sogn ved Sthlm, Søn af Hofprædi-kant Fr. v. F., d. 10. Juni 1905 i Sthlm. Student fra Upsala 1863, Dr. phil. 1869. Efter at have virket som Lærer ved fl. af Hovedstadens lærde Skoler, blev han 1879 Lektor i Latin, Græsk og Modersmaalet ved Sodermaltois højere »Låro-verk« (Gymnasium) og 1884 Rektor smst. Han blev tidlig indsat i skoleorganisatoriske Komiteer og tog virksomt Del i Sthlm's kommunale Liv som Medlem .af Kommunalbestyrelsen og særlig i Budgetudvalget (dråtselnåmnden). 1896 val'gte Sthlm Stad ham til Medlem af første Kammer (Landstinget), hvor han snart kom til at indtage en fremskudt Plads. Som Taler og Debatør var F. noget fremragende i en Rigsforsamling. 1902 blev han Kultusminister i Bo-strom's andet Ministerium. Bl. de Sager, han fik ført igennem, maa især nævnes Låroverks-organisatioiien, der dog ikke ganske tilfredsstillede Folkeskolens Mænd, fordi den ikke som de samtidig besla>gtede Love i Danmark og Norge byggede den højere Almenskole paa Folkeskolens Grund. Fr. Th. Friesen ['fri.san], Otto von, sv. Sprogforsker, f. 11. Maj 1870 i Småland, blev Student 1889, Dr, phil. og Docent ved Upsala Univ. 1897, Prof. i sv. Sprog smst. 1906. — F. har i fl. Skr behandlet sproghistoriske Spørgsmaal vedrørende de ældre nordiske Sprog (»De ger-manska mediageminatorna« [1897], »Till den nordiska språkhistorien« [1901 og 1906], »Vår ålsta håndskrift på fornsvånska« [1904]) og har udg. nogle gammelsvenske Tekster (f. Eks. »Upplandslagen«, 1902). Især har han dog vundet Ry som Runeforsker. I »Om runskriftens hårkomst« (1904) gør han et interessant Forsøg paa at forklare Runerne som opstaaede ved Omdannelse især af den gr. (Kursiv-) Skrift med Tilføjelse af enkelte lat. Bogstaver. For det af »Vitterhets-Historie- och Antikvitetsakademi-en« planlagte store sv. Runeværk har F. undersøgt en stor Mængde af Sveriges Runeindskrifter og offentliggjort Resultaterne af sine Granskninger i fl. Afh.. f. Eks. »Upplands runstenar« (1907 og 1913), »Historiska runinskrifter« (1909), »Runorna i Sverige« (1915), »Lister- och Lister-by-stenarna i Blekinge« (1916). V. D. Friesen ffri.z»n], Richard von, Friherre, tysk Statsmand, f. 9. Aug. 1808, d. 25. Febr 1884, indtraadte 1834 i Statstjenesten i Sachsen og blev 1844 Regeringsraad samt 1846 ansat i Indenrigsministeriet. Under Majopstanden 1849 viste han stor Koldblodighed i Ledelsen af Forretningerne og blev derfor udnævnt til Indenrigsminister. Han søgte 1851 at gennemføre et riiaadeholdent Gennemsyn af Forfatningen og afgik Oktbr 1852 af Uvillie mod Beust's anti- preussiske Politik. Han var 1853—58 Kredsdirektør i Zwickau og blev Jan. 1859 Finansminister. Han afsluttede 1866 Freden med Preussen og deltog som Udenrigsminister i Forhandlingerne om det nordtyske Forbunds Dannelse. 1870 var han straks bestemt paa at optage Kampen med Frankrig og var senere en af Underhandlerne over for Sydtyskland om det tyske Riges Genoprettelse; blev 1871 ogsaa af Navn Førsteminister og afgik først Oktbr 1876. F. udgav »Erinnerungen aus meinem Leben« (2 Bd, 1880-81). E. E. Friesen ['fri.San], Sixten Gabriel von, sv. Pædagog og Politiker, f. 11. Decbr 1847, Dr. filos. 1877. 1871 blev han Lærer og var 1880-91 Rektor ved Sthlm's ny Reallåroverk, af hvis Udvikling han havde stor Fortjeneste. 1889—91 var han desuden Formand i Oversty-rel'sen for Sthlm's Folkeskoler. Imidlertid havde han med stor Kraft kastet sig ind i det politiske Liv. 1885—1905, naar undtages 1888 —90, sad han paa Rigsdagens Sthlin's-Bænk, hvor han tilhørte den liberale Opposition. Ogsaa uden for denne var han i Besiddelse af stor parlamentarisk Indflydelse, navnlig ved sine Indlæg i Stemmeretsreformen. 1899 stod han i Spidsen for den Fraktion, der bevirkede en Forening af 2. Kammers frisindede Elementer til Liberal'a samlingspartiet. 1905—15 var han Medlem af 1. Kammer som sin Broder Statsraad Carl v. F.'s Efterfølger paa Sthlm's-Bænken. F. har tillige været levende interesseret for Kommunalpolitik og siddet i en Mængde Styrelser og Komiteer. Siden 1887 har han været Medlem af Sthlm's Kommunal'styrelse, hvis første valgte og meget repræsentative Ordfører han var (indtil 1915), ligesom han var Ordfører ved den første sv. Kommunalkongres 1907 og i den Komité, der havde at forberede Dannelsen af »Svenska stadsforbundet«. F. har udg. en Del mat. og pædagogiske Afh. A. M. D. Friesland [rfri.s£ant] (holl. Vriesland), Prov. i Nederlandene, grænser mod 0. til Prov. Groningen og Drenthe, mod S. til Overijssel og Zuider-Søen, mod V. til Zuider-Søen og mod N. til1 Nordsøen og omfatter ogsaa Øerne Arne-land og Schiermonnikoog. 3320 km2 med (31. Decbr 1915) 376471 mest reformerte Indb. eller 113 pr km2. Landet er overalt fladt og ved Kysten saa lavt, at det maa beskyttes ved Diger mod Oversvømmelse. Byerne er byggede paa Diger eller kunstige af Friserne anlagte Høje. Største Delen af F. bestaar af frodige Marskenge; kun mod SØ. findes højere liggende Land, som rummer betydelige Tørvemoser. Floderne er snuaa og for største Delen kanaliserede. Der findes talrige Søer, de største er Tjeuke Meer, Sloter Meer, De Fluessen og Sneeker Meer. Den nordlige og vestlige Del af Prov. er gennemskarret af et Netværk af Kanaler. Klimaet er mildt og fugtigt, med hyppig Taage. Kvægavl og Mejeridrift er de vigtigste Næringsveje. Hesteavlen staar højt, de sorte, frisiske Heste er velkendte. Ogsaa Agerdyrkningen er betydelig. Skibsfarten er i Tilbagegang; Havnebyerne (Harlingen, Workum o. fl.) staar i Stampe. Industrien er ubetydelig. Jorden ejes hovedsagelig af store Godsbesiddere; Fattigdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
