Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - frigiven - frigællede - Frigørelsestid, se Betalingstid - Frihandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedarvedes efter mange Retsforfatninger paa hans
Efterkommere, undertiden uden Begrænsning,
undertiden kun i visse Generationer, men hvis
en saadan Regel nogen Sinde har været
gældende her i Landet, var den i hvert Fald paa
Landskabslovenes Tid forsvundet.
P. J. J.
frigællede benævnes de Fisk, hos hvilke
Gællebladene er fri og sidder i en fælles
Gællehule, som dækkes af et Gællelaag.
Ad. J.
Frigørelsestid, se Betalingstid.
Frihandel. Hermed menes en Handelspolitik,
der behandler hjemlige og fremmede Produkter
paa lige Vis og altsaa hverken yder de første
nogen speciel Begunstigelse ell. paalægger de
sidste ved Indførselen til Landet særlige
Byrder. Navnlig tidligere er Udtrykket F. anvendt
i en noget udvidet Bet., nærmest enstydig med
»fri Konkurrence« og altsaa vedrørende ikke
blot Forholdet mellem indenlandske og
fremmede Varer, men Erhvervs- og Omsætningsforholdene
i al Alm., hvilke krævedes frigjort for
enhver Regulering ell. Indgriben, men dette
Indhold lægges der dog nu sjældnere ind deri.
Holder man sig til F. i dens indskrænkede og
mere korrekte Bet., bliver Toldbeskyttelse
(Protektionisme) dens principielle
Modsætning, og den udenlandske Vareomsætning det
Omraade, som Tilhængerne af de to modstaaende
Principper kræver ordnet hver paa sin
Vis. Det er dog ingenlunde saaledes, at F.
forlanger al Told bandlyst, men kun, at en saadan
ikke maa virke beskyttende over for den
indenlandske Produktion. Saaledes indeholder en
Told paa Varer, der ikke kan tilvirkes i Landet
selv, ikke nogen Beskyttelse, lige saa lidt som
en Told, der er paalagt Varer, der ogsaa kan
fabrikeres indenlands, gør det, naar de
indenlandske Varer er beskattede lige saa højt som
de indførte.
F. er som praktisk Politik først brudt
igennem i 19. Aarh., men alt i 18. Aarh. blev der
gjort enkelte Tilløb, og i Litt. kom Kravet om
en friere Ordning af Handelsforholdene ret
tidligt til Orde, særlig i England. I dette Land
var som andetsteds Merkantilismen
herskende i 17. og 18. Aarh., efter at der i de
foregaaende Par Hundredaar var sket en
gradvis Udvikling henimod det fuldt gennemførte,
protektionistiske System., som indeholdes i
Merkantilismen. Ret tidlig opstod dog her en
Retning, der vendte sig kritisk imod den herskende
Politik, og den Tanke arbejdede sig
efterhaanden mere og mere frem, at for et økonomisk
fremskredent Land maatte Handelens Frihed og
den hermed flg. stigende Omsætning indeholde
væsentlige Fordele. Denne Tankeretning findes
f. Eks. saaledes udtrykt hos William Petty
(1623—87), der var en Modstander af en
unødvendig Statsindblanding i Folkets økonomiske
Forhold, og Dudley North i hans Bog;
Discourses upon trade (1691), hvor han vender
sig ret skarpt mod Merkantilismens
Hovedpunkter. Ogsaa i Frankrig kom lgn. Betragtninger
frem, saaledes hos Boisguillebert (død
1714), der bekæmpede Indgriben i Omsætningsforholdene,
og den bekendte Ingeniør Vauban
(d. 1707), der mente, at F. og uhindret
Bevægelse i Handel og Omsætning var det bedste.
End mere udpræget kom de samme Tanker
til Orde i 18. Aarh.’s sidste Halvdel hos
Fysiokraterne, hvis berømte Sætning: Laissez faire,
laissez passer (fri Produktion, fri Omsætning)
klart viser deres Opfattelse. De egl.
Grundlæggere af Teorien om Handelsfrihed var dog de
eng. Forf. David Hume (1711—76) og særlig
Adam Smith (1723—90), hvis berømte
Hovedværk om »Nationernes Velstand« udkom
1776.
Smith’s Udgangspunkt er, at ved enhver
Omsætning vil Reglen være, at begge de handlende
Parter opnaar Fordele, idet ingen ellers vilde
indlade sig derpaa, og dette Forhold maa gælde
ogsaa for den internationale Handel. Men hvis
man saaledes kun handler med Udlandet, fordi
dette er fordelagtigt, da maa ogsaa enhver
Indgriben, der hindrer ell. hemmer en saadan
Handel, berøve Landets Borgere en Fordel.
Derfor bør dette ej heller ske, men Handelen
bør have frit Løb og Adgang til at indrette sig
i Overensstemmelse med sin Natur. Desuden vil
under en fri Omsætning Arbejdsdelingen
mellem de forsk. Lande fuldt ud kunne
gennemføres. Hvert enkelt Land vil fortrinsvis
udnytte sine naturlige Fortrin og anvende sin
Arbejdskraft og Kapital i de Produktionsgrene,
der giver størst Udbytte, og for den
overskydende Produktion af de her producerede
Varer, som der ikke er Brug for i Landet selv,
kan det da tilbytte sig alle andre Ting, som
det enten ikke kan producere ell. ikke staar sig
ved selv at fremstille. Ved at Kræfterne
saaledes overalt anvendes der, hvor de er mest
produktive, bliver den samlede Produktion den
størst mulige, og Behovene kan som Helhed
blive rigeligst forsynede. Anvender man
Toldbeskyttelse, griber man forstyrrende ind i den
naturlige Udvikling. At en Erhvervsgren
tiltrænger Beskyttelse, er et Udtryk for, at den
med de gældende Priser er mindre lønnende
end andre for Landet mere naturlige
Erhvervsgrene.
Denne Adam Smith’s Lære vandt hurtig alm.
Tilslutning saavel i England som andetsteds, og
skønt Enkelthederne deri naturligvis i den flg.
Tid nøjere udformedes af de liberale Økonomer
(særlig maa nævnes i England Stuart Mill og
Cairnes, i Frankrig I. B. Say og Bastiat), er
den dog af Tilhængerne i alt væsentligt
fastholdt indtil Nutiden. For en stor Del skyldes
dette, at disse kun sjældent har stræbt udover,
hvad der med Udgangspunkt i elementære
økonomiske Kendsgerninger lod sig udlede gennem
rent logiske Betragtninger, medens de ret alm.
har undladt at tage de faktisk foreliggende
stærkt sammensatte sociale Foreteelser op til
Undersøgelse, til Prøve paa de opstillede
Sætningers alm. Gyldighed. Man naaede derfor
hurtigt til Ende med Spørgsmaalet, til hvis
Løsning der ikke syntes at være Brug for andet
end alm. sund Fornuft. Forholdene i det
moderne Samfund er imidlertid saa sammensatte,
at det paa Forhaand maa synes lidet
sandsynligt, at den rene Frihandelslære med sine
snævre Udgangspunkter og rent logisk formede
Sætninger virkelig skulde have udtømt denne
Mangfoldighed. Dette kan heller ikke være Tilfældet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
