Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end naturlige Produktionsbetingelser i
Henseende til Kul og Raavarer. thi Industriens
Afhængighed heraf kan der bødes paa ved Hjælp
af Nutidens udviklede Samfærdselsmidler.
Allerede Adam Smith og ogsaa senere Stuart Mill
havde Øje for, at det her angivne Synspunkt
under visse Omstændigheder kunde føre til en
Fravigelse fra F., men nogen større praktisk
Bet. tillagde de dog næppe Sagen. Særlig stærkt
er derimod delte Udgangspunkt for Anvendelse
af Toldbeskyttelse blevet. fremsat af den
protektionistiske Teoris Grundlægger, Tyskeren Fr.
List (d. 1846), der derigennem vilde hjælpe den
tyske Industri frem til at kunne optage
Konkurrencen med den da langt overlegne eng. Nu er
en rigtig Anvendelse af Beskyttelsen som
Opdragelsesmiddel imidlertid ingenlunde let, idet
der jo hertil kræves en Udpegning af de
Industrier, der besidder Udviklingsmulighed og i
Løbet af rimelig Tid kan naa frem til at staa
paa egne Ben, og desuden maa Forudsætningen
for at gøre Brug af Beskyttelse i den her
nævnte Henseende scm Hovedregel være, at det
indenlandske Marked er stort nok til at kunne
bære en virkelig Storindustri, og dette vil
sjældnere være Tilfældet i smaa Lande. Der vil her
være mindre Plads for en opdragende Beskyttelse,
mere derimod for en Beskyttelse, der er
til Forsvar, ell. søges begrundet som en
Sikringspræmie, til Begrænsning af den
internationale Risiko.
Der kan ogsaa, udover hvad alt er sagt,
fremføres adskilligt andet, som mere ell. mindre
modificerer Frihandelslærens Resultater, og
Muligheden af, at det vilde være rigtigt ikke blot
at fastholde en given Beskyttelse, men ogsaa
forhøje den ell. indføre en ny, lader sig
saaledes ikke paa Forhaand afvise. Den Afgørelse,
der herom skal træffes, er imidlertid i det
enkelte Tilfælde forbundet med betydelige
Vanskeligheder. Der er en ikke ringe
Sandsynlighed for, at der vil blive grebet fejl, og det gør
ikke Sagen bedre, at Beskyttelsen i Praksis altid
fremkommer som et Resultat af økonomiske
Interessebrydninger, hvor den politiske Magt
gør Udslaget. Det vil derfor være rimeligt at
forlange et stærkt Bevis for Beskyttelsens gode
Virkninger, inden man skrider til dens
Indførelse; der maa være et rundeligt Overskud af
Grunde, der taler for dens Gavnlighed.
Inden for alle moderne Kulturstater har der
i 19. Aarh. eksisteret frihandelsvenlige Partier,
der har haft en større ell. mindre Indflydelse
paa den politiske, særlig den handelspolitiske
Udvikling. Nedenfor skal denne Bevægelses
Historie i Hovedtrækkene skitseres for nogle
vigtigere Landes Vedk., idet der i øvrigt henvises
til den under Protektionisme givne
udfyldende Fremstilling.
England er F.’s Moderland, og den har i
dette Land udviklet sig mere konsekvent og til
større Bet. end i noget andet. Naar Adam Smith
troede, at den af ham formulerede Lære om F.
ingen Sinde vilde naa sin Virkeliggørelse, gav
Begivenhedernes faktiske Forløb ham ikke Ret.
Allerede i 18. Aarh. havde William Pitt ved en
1786 med Frankrig afsluttet Handelstraktat
gjort det første Skridt, men den saaledes
indledede Bevægelse afbrødes ved den fr.
Revolution og den gensidige Afspærringspolitik, som
herskede saavel herunder som endnu mere
under Kejserdømmet. Efter at der imidlertid
herefter var indtraadt roligere politiske Forhold,
meldte Kravene om en friere Omsætning sig
atter. Den ved Maskinteknikken stærkt
specialiserede Masseindustri og Engroshandel maatte
nødvendigvis arbejde med Verdensmarkedet for
Øje; det laa da i dens Interesse ikke alene at
faa sine Raastoffer saa billigt som muligt ved
fri Indførsel, men ogsaa ved den eventuelt
herigennem opnaaede Gensidighed i Toldnedsættelser
fra andre Landes Side at opnaa et udvidet
Afsætningsomraade. Ud fra dette Synspunkt
indgav Londons Købmænd 1820 en Petition til
Regeringen om at faa nedsat en Kommission til
Toldspørgsmaalenes Overvejelse. Den
herskende Beskyttelsespolitiks Voldsomhed, der bl. a.
havde skaffet sig Udslag i den berygtede
Kornlov af 1815, der ganske forbød Indførsel af
Hvede, saa længe Varens indenlandske Pris
ikke havde naaet en Højde af 80 sh. pr Quarter,
bidrog stærkt til at berede Tanken om en
Udvidelse af Handelsfriheden Sympati inden for
vide Kredse, og disse Tendenser fik snart inden
for selve Regeringen en ivrig Repræsentant i
Huskisson, der foretog Reduktioner i
Toldtariffen. Efter hans Død (1830) blev disse
Reformbestræbelser afbrudte for først at genoptages,
da Richard Cobden, støttet af den 1839 af
forskellige lokale Foreninger sammensluttede
Anti-cornlaw-league, overtog Frihandelspartiets
Ledelse. Efter dettes Hovedsæde fik F.’s mere
vidtgaaende Tilhængere Navnet »Manchester-Mænd«,
en Benævnelse, der efterhaanden gik
over til — ofte i nedsættende ell. spottende Bet.
— at betegne dem, der doktrinært ensidig
modsatte sig ethvert Indgreb fra Statens Side i det
økonomiske Liv. Med agitatoriske Talenter som
Cobden og Bright i sin Spidse lykkedes det
Frihandlerne at vinde Massen af Befolkningen,
ogsaa Industriarbejderne, for deres Ideer.
Bevægelsen voksede som en Lavine. Allerede 1845
ophævedes under dens Tryk Tolden paa 430 af
Tariffens Varesorter. Endnu holdt vistnok
Regeringen haardnakket fast ved den siden 1828
bestaaende, 1842 noget reducerede, bevægelige
Toldskala for Korn, men dette bidrog kun til
yderligere at anspore Frihandelspartiet til
fortsatte Anstrengelser, og inden et Aar var gaaet,
var Regeringens Modstand brudt; Peel
fremlagde Forslag om Korntoldens Ophævelse, og
efter stormende Forhandlinger i Parlamentet gik det
igennem (1846); kun en lav, aftagende
Korntold forblev som Overgang gældende i 3 Aar.
Den største Sejr, F. nogen Sinde har opnaaet,
var dermed vundet, og den fuldstændiggjordes
ved Navigationsaktens Ophævelse 1849. Gennem
Gladstone’s første Ministerium lykkedes det
Frihandlerne 1853 at opnaa Toldens Ophævelse ell.
Nedsættelse for endnu 133 Artikler, og F. var
derigennem i det væsentlige gennemført i
England. 1860 blev Toldsatsernes Antal reduceret
til 48, idet ved den epokegørende fr.-eng.
Handelstraktat af s. A. de sidste Rester af
Beskyttelsessystemets Satser blev drevne ud af den
eng. Tarif, som efter nogle yderligere
Forenklinger endelig kom til at indeholde kun et lidet
Faatal af rent fiskale Toldpaalæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
