Print (PDF) - On this page / på denna sida - Frihandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frihandel - 10 - sel end naturlige Produktionsbetingelser i Henseende til Kul' og Raavarer. thi Industriens Afhængighed heraf kan der bødes paa ved Hjælp af Nutidens udviklede Samfærdselsmidler. Allerede Adam Smith og ogsaa senere Stuart Mill havde Øje for4 at det her angivne Synspunkt under visse Omstændigheder kunde føre til en Fravigelse fra F., men nogen større praktisk Bet. tillagde de dog næppe Sagen. Særlig stærkt er derimod delte Udgangspunkt for Anvendelse af Toldbeskyttelse blevet. fremsat af den pro-tek?ionisti$ke Teoris Grundlægger, Tyskeren F r. List (d. 1846), der derigennem vilde hjælpe den tyske Industri frem til at kunne optage Konkurrencen med den da langt overlegne eng. Nu er en rigtig Anvendelse af Beskyttelsen som Op-dragelsesmiddel imidlertid ingenlunde let, idet der jo hertil kræves en Udpegning af de Industrier, der besidder Udviklingsmulighed og i Løbet af rimelig Tid kan naa frem til at staa paa egne Ben, og desuden maa Forudsætningen for at gøre Brug af Beskyttelse i den her nævnte Henseende scm Hovedregel være, at det indenlandske Marked er stort nok til at kunne bære en virkelig Storindustri, og dette vil sjældnere være Tilfældet i smaa Lande. Der vil her være mindre Plads for en opdragende Beskyt^ telse, mere derimod for en Beskyttelse, der er til Forsvar, ell. søges begrundet som en Sik-ringspræmie, til Begrænsning af den internationale Risiko. Der kan ogsaa, udover hvad alt er sagt, fremføres adskilligt andet, som mere ell. mindre modificerer Frihandelslærens Resultater, og Muligheden af, at det vilde være rigtigt ikke blot at fastholde en given Beskyttelse, men ogsaa forhøje den ell. indføre en ny, lader sig saaledes ikke paa Forhaand afvise. Den Afgørelse, der herom skal træffes, er imidlertid i det enkelte Tilfælde forbundet med betydelige Vanskeligheder. Der er en ikke ringe Sandsynlighed for, at der vil blive grebet fejl, og det gør ikke Sagen bedre, at Beskyttelsen i Praksis altid fremkommer som et Resultat af økonomiske Interessebrydninger, hvor den politiske Magt gør Udslaget. Det vil derfor være rimeligt at forlange et stærkt Bevis for Beskyttelsens gode Virkninger, inden man skrider til dens Indførelse; der maa være et rundeligt Overskud af Grunde, der taler for dens Gavnlighed. Inden for alle moderne Kulturstater har der i 19. Aarh. eksisteret frihandelsvenlige Partier, der har haft en større" ell. mindre Indflydelse paa den politiske, særlig den handelspolitiske Udvikling. Nedenfor skal denne Bevægelses Historie i Hovedtrækkene skitseres for nogle vigtigere Landes Vedk., idet der i øvrigt henvises til den under Protektionisme givne udfyldende Fremstilling. England er F.'s Moderland, og den har i dette Land udviklet sig mere konsekvent og til større Bet. end i nogef andet. Naar Adam Smith troede, at den af ham formulerede Lære om F. ingen Sinde vilde naa sin Virkeliggørelse, gav Begivenhedernes faktiske Forløb ham ikke Ret. Allerede i 18. Aarh. havde William Pitt ved en 1786 med Frankrig afsluttet Handelstraktat gjort det første Skridt, men den saaledes indledede Bevægelse afbrødes ved den fr. Revo- lution og den gensidige Afspærringspolitik, som herskede saavel herunder som endnu mere under Kejserdømmet. Efter at der imidlertid herefter var indtraadt roligere politiske Forhold, meldte Kravene om en friere Omsætning sig atter. Den ved Maskinteknikken stærkt specialiserede Masseindustri og Engroshandel maatte nødvendigvis arbejde med Verdensmarkedet for Øje; det laa da i dens Interesse ikke alene at faa sine Raastoffer saa billigt* som* mttligt ved fri Indførsel, men ogsaa^ ved den- Jeventuølt; herigennem opnaaede Gensidighed i'Toldnedsættelser fra andre Landes Side at opnaa et udvidet Afsætningsomraade. Ud fra dette Synspunkt indgav Londons Købmænd 1820 en Petition til Regeringen om at faa nedsat en Kommission til Toldspørgsmaalenes Overvejelse. Den herskende Beskyttelsespolitiks Voldsomhed, der bl. a. havde skaffet sig Udslag i den berygtede Korn-lov af 1815, der ganske forbød Indførsel af Hvede, saa længe Varens indenlandske Pris ikke havde naaet en Højde af 80 sh. pr Quarter, bidrog stærkt til at berede Tanken om en Udvidelse af Handelsfriheden Sympati inden for vide Kredse, og disse Tendenser fik snart inden for selve Regeringen en ivrig Repræsentant i Huskisson, der foretog Reduktioner i Toldtariffen. Efter hans Død (1830) blev disse Reformbestræbelser afbrudte for først at genoptages, da Richard Cobden, støttet af den 1839 af forskellige lokale Foreninger sammensluttede Anti-cornlaw-league, overtog Frihandelspartiets Ledelse. Efter dettes Hovedsæde fik F.'s mere vidtgaaende Tilhængere Navnet »Manchester-Mænd«, en Benævnelse, der efterhaanden gik over til — ofte i nedsættende ell. spottende Bet. — at betegne dem, der doktrinært ensidig modsatte sig ethvert Indgreb fra Statens Side i det økonomiske Liv. Med agitatoriske Talenter som Cobdeii og Bright i sin Spidse lykkedes det Frihandlerne at vinde Massen af Befolkningen, ogsaa Industriarbejderne, for deres Ideer. Bevægelsen voksede som en Lavine. Allerede 1845 ophævedes under dens Tryk Tolden paa 430 af Tariffens Varesorter. Endnu holdt vistnok Regeringen haardnakket fast ved den siden 1828 bestaaende, 1842 noget reducerede, bevægelige Toldskala for Korn, men dette bidrog kun til yderligere at anspore Frihandelspårtiet til fortsatte Anstrengelser, og inden et Aar var gaaet, var Regeringens Modstand brudt; Peel fremlagde Forslag om Korntoldens Ophævelse, og efter-stormende Forhandlinger i Parlamentet gik det igennem (1846); kun en lav, aftagende Korntold forblev som Overgang gældende i 3 Aar. Den største Sejr, F. nogen Sinde har opnaaet, var dermed vundet, og den fuldstændiggjordes ved Navigationsaktens Ophævelse 1849. Gennem Gladstone's første Ministerium lykkedes det Frihandlerne 1853 at opnaa Toldens Ophævelse ell. Nedsættelse for endnu 133 Artikler, og F. var derigennem i det væsentlige gennemført i England. 1860 blev Toldsatsernes Antal reduceret til 48, idet ved den epokegørende fr.-eng. Handelstraktat af s. A. de sidste Rester af Beskyttelsessystemets Satser blev drevne ud af den eng. Tarif, som efter nogle yderligere Forenklinger endelig kom til at indeholde kun et lidet Faatal af rent fiskale Toldpaalæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
