Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hurtige og konsekvente Gennemførelse af
F. var et naturligt Udslag af, at dette System
var fordelagtigt for England med dets
Verdenshandel og dets i Sammenligning med
Forholdene i andre Lande langt overlegne Industri.
Intet Under, at Princippet om F. længe forblev
ubestridt herskende i eng. Handelspolitik. Først
mod Slutn. af 1870’erne fremkom der fra
moderat, protektionistisk Hold forsigtige Angreb
paa Fribandelsdogmet (se fair trade, men
det var dog først, da imperialistiske
Synspunkter i Slutn. af Aarh. arbejdede sig frem, at
Frafaldet fra F. begyndte at antage en for den
hidtil fulgte Politik faretruende Karakter.
Særlig blev dette Tilfældet, da Chamberlain (1903)
kastede sig ind i Agitationen for en
Toldbeskyttelse med lavere Toldsatser for Kolonierne end
for Udlandet for derigennem at styrke
Baandene mellem Kolonierne og Moderlandet.
Foreløbig holdt dog endnu Flertallet fast ved F.,
men maaske Verdenskrigen i saa Henseende vil
komme til at betegne et Vendepunkt.
I Tyskland kom friere Ideer allerede til
Orde under den Stein-Hardenberg’ske Periode,
og den preuss. Toldlov af 1818 var et ikke
uvæsentligt Skridt henimod friere
Omsætningsforhold. I samme Retning virkede ogsaa den
gradvise Udvikling af det preuss.-tyske
Toldforbund, der fra 1. Jan. 1834 omsluttede samtlige
mellem- og sydtyske Stater. Med den af Fr.
List 1842—46 ledede protektionistiske Agitation
indtraadte der en Reaktion, der navnlig gjorde
sig gældende i de sydtyske Stater, men det
fremdeles overvejende frihandelsvenlige
Preussen bevarede Overvægten, og dets
handelspolitiske Tendens blev afgørende for den fortsatte
Udvikling. Efter at dette Land saaledes 1862
havde ind gaaet en udpræget frihandels venlig
Handelstraktat med Frankrig, fik det denne
1865 anerkendt ogsaa af det øvrige Toldforbund.
Imidlertid fremtraadte der ogsaa i Tyskland et
organiseret og livlig agiterende Frihandelspar ti,
der af al Magt støttede den preuss.
Handelspolitik. Denne Retnings mest fremtrædende
Repræsentanter var Max Wirth, Bamberger og |
Schulze-Delitzsch; sine Organer havde den dels
i de aarlige indflydelsesrige Kongresser af tyske
Nationaløkonomer, dels i talrige Foreninger,
Blade og Tidsskrifter. Partiets Maal var ikke
blot F. lige over for Udlandet, men — og det
i første Række — fuld økonomisk Frihed for
de tyske Staters indbyrdes Handel og
Samfærdsel. Sine vigtigste Resultater opnaaede det først
efter 1867, i hvilket Aar det tyske Toldforbund
rekonstrueredes paa et nyt Grundlag, og der i
et »Toldparlament« dannedes en særlig
økonomisk Folkerepræsentation. Frihandelspartiet
kom herigennem til at bidrage i væsentlig Grad
til Forberedelsen af de tyske Staters Samling
til en Rigsenhed. En fremtrædende Rolle
spillede herunder fra 1868 af navnlig den preuss.
Minister Delbrück, der, indtil Bismarck 1876 slog
om til Protektionismen, var Jernkanslerens
vigtigste Medhjælper i hans Frihandels- og
Rigsenhedspolitik. Den efter den fr.-tyske Krig og
Gründersvindelens Rus fra 1874 indtraadte
Depression havde ogsaa i Tyskland bragt
Protektionismen paa Dagsordenen, idet mange,
skuffede over, at F. ikke havde bragt det haabede, I
varige Opsving, blev tilbøjelige til ved ethvert
Middel at søge Konjunkturernes Pinagtighed
afhjulpen. Disse ændrede Forhold i Forbindelse
med Ønsket om at skaffe Riget stærkt tiltrængte
forøgede Indtægter fik Bismarck til at vende sig
fra F. og 1879 gennemføre en stærkt
protektionistisk Toldlov. Denne Politik er af Tyskland
siden, om end med visse Svingninger, stadig
fastholdt.
I Frankrig har F. aldrig formaaet at
trænge igennem til dominerende Bet.; vistnok
har den været hyldet af de fleste fremragende
fr. Økonomer, men dens Indflydelse paa den
offentlige Mening og navnlig paa
Lovgivningsmagten har altid kun været ringe. Saaledes
havde ogsaa det Frihandelsparti, der opstod i
1840’erne, overvejende Karakteren af en
teoretisk Skole, der til Trods for. at den talte
Navne som Léon Faucher og Bastiat, kun
opnaaede sparsomme praktiske Resultater. Naar
endelig den stramme Beskyttelsespolitik fra 19.
Aarh.’s første Halvdel afløstes, om ikke af F.,
saa dog af en frihandlerisk Politik, skyldtes
dette overvejende Napoleon III’s personlige
Indgreb. Paavirket af Michel Chevalier og Gobden
gennemførte han fra 1860 betydningsfulde
Handelstraktater med England, Belgien, Italien,
Schweiz, den tyske Toldforening,
Østerrig-Ungarn og de skandinaviske Lande. Da disse
Stater bagefter sig imellem afsluttede indbyrdes
Handelstraktater paa lgn. Grundlag med
gensidig Nedsættelse af Toldsatserne, opstod der
et nyt handelspolitisk System af maadeholden,
frihandelsvenlig Karakter, som efterhaanden
kom til at omfatte næsten det hele Europa med
Rusland som den vigtigste Undtagelse.
Mestbegunstigelsesklausulen gav disse
Handelstraktater deres Præg. Den økonomiske Videnskabs
og Pressens udpræget frihandelsvenlige
Tendenser til Trods vilde imidlertid de fr.
Producenter, saavel inden for Landbonæeingen som inden
for den store og den lille Industri, ikke forsone
sig med den af Napoleon III skabte Tingenes
Tilstand, og da henimod Kejserdømmets sidste
Dage Spørgsmaalet om Handelstraktaternes
Fornyelse blev aktuelt, var den protektionistiske
Opposition allerede blevet en Magt. Med Thiers
kom Beskyttelsessystemets Tilhængere atter til
Roret; Handelstraktaterne blev, efterhaanden
som de udløb, opsagte og kun foreløbig
forlængede, indtil en ny Tarif kunde blive udarbejdet.
De meget høje Beskyttelsessatser i denne Tarif,
der udkom 1881, blev ganske vist betydeligt
nedsatte ved Afslutning af ny Handelstraktater,
men det endelige Resultat blev dog en. adskilligt
mere protektionistisk Tarif end den, som den
afløste. Og 1892 vedtoges dernæst en omfattende
Dobbelttarif med Maksimal- og Minimalsatser,
hvilke sidste kommer til Anvendelse ogsaa lige
over for Stater, med hvilke Handelstraktat ikke
er oprettet, men som indrømmer Frankrig
tilsvarende Begunstigelser. Med denne Tarif er
Højprotektionismen (et Beskyttelsessystem uden
Huller) atter sat i Højsædet i Frankrig, og
Satserne er siden da yderligere forhøjede.
Ogsaa en Række andre europ. Stater som f.
Eks., Østerrig, Ungarn, Italien m. fl.,
som gennem Deltagelse i det fra Frankrig
udgaaende vesteuropæiske Handelstraktatsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
