Print (PDF) - On this page / på denna sida - Frihandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 11 — Frihandel Den hurtige bg konsekvente Gennemførelse af 1 F. var et naturligt Udslag .af, at dette System var fordelagtigt for England med dets Verdenshandel og dets i Sammenligning med Forholdene i andre Lande langt overlegne Industri. Intet Under, at Princippet om F. længe forblev ubestridt herskende i eng. Handelspolitik. Først mod Slutn. af 1870'erne fremkom der fra moderat, protektionistisk Hold forsigtige Angreb paa Fribandelsdogmet (se fair tråde), men det var dog først, da imperialistiske Synspunkter i ålutn. af' Aarh. arbejdede sig frem, at Frafaldet fra F. begyndte at antage en for den hidtil fulgte Politik faretruende Karakter. Særlig blev dette Tilfældet, da Chamberlain (1903) kastede sig ind i Agitationen for en Toldbeskyttelse med lavere Toldsatser for Kolonierne end for Udlandet for derigennem at styrke Baande-ne mellem Kolonierne og Moderlandet. Foreløbig holdt dog endnu Flertallet fast ved F., men maaske Verdenskrigen i saa Henseende vil komme til at betegne et Vendepunkt. I Tyskland kom friere Ideer allerede til Orde under den Stein-Hardenberg'ske Periode, og den preuss. Toldlov af 1818 var et ikke uvæsentligt Skridt henimod friere Omsætningsforhold. I samme Retning virkede ogsaa den gradvise Udvikling af det preuss.-tyske Toldforbund, der fra 1. Jan. 1834 omsluttede samtlige mellem- og sydtyske Stater. Med den af Fr. List 1842—46 ledede protektionistiske Agitation indtraadte der en Reaktion, der navnlig gjorde sig gældende i de sydtyske Stater, men det fremdeles overvejende frihandelsvenlige Preussen bevarede Overvægten, og dets handelspolitiske Tendens blev afgørende for den fortsatte Udvikling. Efter at dette Land saaledes 1862 havde ind gaaet en udpræget frihandels venlig Handelstraktat med Frankrig, fik det denne 1865 anerkendt ogsaa af det øvrige Toldforbund. Imidlertid fremtraadte der ogsaa i Tyskland et organiseret og livlig agiterende Frihandelspar ti, der af al Magt støttede den preuss. Handelspolitik. Denne Retnings mest fremtrædende Repræsentanter var Max Wirth, Bamberger og | Schulze-Delitzsch; sine Organer havde den dels i de aarlige indflydelsesrige Kongresser af tyske Nationaløkonomer, dels i talrige Foreninger, Blade og Tidsskrifter. Partiets Maal var ikke blot F. lige over for Udlandet, men — og det i første Række — fuld økonomisk Frihed for de tyske Staters indbyrdes Handel og Samfærdsel!. Sine vigtigste Resultater opnaaede det først efter 1867, i hvilket Aar det tyske Toldforbund rekonstrueredes paa et nyt Grundlag, og der i et »Toldparlament« dannedes en særlig økonomisk Folkerepræsentation. Frihandelspartiet kom herigennem til at bidrage i væsentlig Grad til Forberedelsen af de tyske Staters Samling til en Rigsenhed. En fremtrædende Rolle spillede herunder fra 1868 af navnlig den preuss. Minister Delbruck, der, indtil Bismarck 1876 slog om til Protektionismen, var Jernkanslerens vigtigste Medhjælper i hans Frihandels- og Rigs-enhedspolitik. Den efter den fr.-tyske Krig og Griindersvindelens Rus fra 1874 indtraadte Depression havde ogsaa i Tyskland bragt Protektionismen paa Dagsordenen, idet mange, skuffede over, at F. ikke havde bragt det haabede, I varige Opsving, blev tilbøjelige til ved ethvert Middel at søge Konjunkturernes Pinagtighed afhjulpen. Disse ændrede Forhold i Forbindelse med Ønsket om at skaffe Riget stærkt tiltrængte forøgede Indtægter fik Bismarck til at vende sig fra F. og 1879 gennemføre en stærkt protektionistisk Toldlov. Denne Politik er af Tyskland siden, om end med visse Svingninger, stadig fastholdt. I Frankrig har F. aldrig formaaet at trænge igennem til dominerende Bét.; vistnok har dén været hyldet af de&este fremragende fr. Økonomer, men dens Indflydelse paa den offentlige Mening og navnlig paa Lovgivningsmagten har altid kun været ringe. Saaledes havde ogsaa det Frihandelspar ti, der opstod i 1840'erne, overvejende Karakteren af en teoretisk Skole, der til Trods for. at den talte Navne som Léon Faucher og Bastiat, kun opnaaede sparsomme praktiske Resultater. Naar endelig den stramme Beskyttelsespolitik fra 19. Aarh.'s første Halvdel afløstes, om ikke af F., saa dog af en frihandlerisk Politik, skyldtes dette overvejende Napoleon III's personlige Indgreb. Paavirket af Michel Chevalier og Gobden gennemførte han fra 1860 betydningsfulde Handelstraktater med England, Belgien, Italien, Schweiz, den tyske Toldforening, Østerrig-Un-garn og de skandinaviske Lande. Da disse Stater bagefter sig imellem afsluttede indbyrdes Handelstraktater paa lgn. Grundlag med gensidig Nedsættelse af Toldsatserne, opstod der et nyt handelspolitisk System af maadeholden, frihandelsvenlig Karakter, som efterhaanden kom til at omfatte næsten det hele Europa med Rusland som den vigtigste Undtagelse. Mestbegunstigelsesklausulen gav disse Handelstraktater deres Præg. Den økonomiske Videnskabs og Pressens udpræget frihandelsvenlige Tendenser til Trods vilde imidlertid de fr. Producenter, saavel inden for LandbonæKingen som inden for den store og den lille Industri, ikke forsone sig med den af Napoleon III skabte Tingenes Tilstand, og da henimod Kejserdømmets sidste Dage Spørgsmaalet om Handelstraktaternes Fornyelse blev aktuelt, var den protektionistiske Opposition allerede blevet en Magt. Med Thiers kom Beskyttelsessystemets Tilhængere atter til Roret; Handelstraktaterne blev, efterhaanden som de udløb, opsagte og kun foreløbig forlængede, indtil en ny Tarif kunde blive udarbejdet. De meget høje Beskyttelsessatser i denne Tarif, der udkom 1881, blev ganske vist betydeligt nedsatte ved Afslutning af ny Handelstraktater, men det endelige Resultat blev dog en. adskilligt mere protektionistisk Tarif end den, som den afløste. Og 1892 vedtoges dernæst en omfattende Dobbelttarif med Maksimal- og Minimalsatser, hvilke sidste kommer til Anvendelse ogsaa lige over for Stater, med hvilke Handelstraktat ikke er oprettet, men som indrømmer Frankrig tilsvarende Begunstigelser. Med denne Tarif er Højprotektionismen (et Beskyttelsessystem uden Huller) atter sat i Højsædet i Frankrig, og Satserne er siden da yderligere forhøjede. Ogsaa en Række-Vandre europ. Stater som f. Eks., Østerrig, Un garn, I ta li e n m. fl., som gennem Deltagelse i det fra Frankrig udgaaende vesteuropæiske Handelstraktatsystém
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
