Print (PDF) - On this page / på denna sida - Frihandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13 — Frihavn melmann), der fremkom som Resultat af den 1787 nedsatte Toldkommissions Arbejder, og som med eet Slag, ganske i Modsætning til' Fortiden, paa Handelens Omraade gjorde Frihed til Regel, Afspærring til Undtagelse; da Kommissionen begyndte sit Arbejde, hindredes Handelen saaledes af 150 Indførsels- og 12 Udførselsforbud, forsk, i de forsk. Provinser, ja endog for Byerne i samme Provins. Den ny Lov ophævede i det væsentlige disse Forbud, lettede den inden- og mellemrigske Handel1, sammendrog Afgifterne og ansatte dem efter Varernes Art og Værdi. Ligeledes tilstodes der alle Toldsteder Transitoplagsret, hvorved »alle Handelsste-der delagtiggøres i den fri Handel med fremmede Varer, som de fremmede Frihavne i Europa er given«, som det hedder i Forordningens Indledning. Denne Forordning betegner altsaa et meget stort Fremskridt i Retning af F., og det paa et væsentligt tidligere Tidspunkt end i noget andet Land. Paa den anden Side har Danmark holdt fast ved dette Grundlag gennem hele det flg. Aarh., og selv om de toldpolitiske Rørelser i 19. Aarh. ikke kan siges at være gaaede sporløst hen over Landet, saa er de Spor, de har sat sig i Toldlovgivningen, kun meget faa. Selve Toldsatserne er vei gentagende blevne omændrede og reformerede, men Reformerne har stadig kun været en gradvis Udvikling af Tariffen fra 1797. De to første Aartier af 19. Aarh. betegner nærmest en om ikke særlig udpræget Reaktion over for Principperne fra Forordningen af 1797, men dette svandt ret hurtigt, og med de flg. Toldlovsændringer 1838 og 1844 fortsættes i fri-haiidlerisk Retning. Af samme Karakter er saadanne Foranstaltninger som Gennemførelsen af Toldenhed for hele Riget (1850), Oprettelse af Frilagre (1851), Øresundstolden« Afløsning (1857) og Transittoldens Ophævelse (1865). Ogsaa Toldloven af 4. Juli 1863 betegner et yderligere Skridt bort fra 18. Aarh.'s udprægede Beskyttelsespolitik, men nogen frihandlerisk Tarif var det ingenlunde. Den bestaaende Toldbeskyttelse formindskedes vei1, ligesom den afpassedes efter de ændrede Forhold, men nogen Ophævelse deraf var der ikke Tale om, navnlig under Hensyn til Hertugdømmernes Industri, der var væsentlig mere fremskreden end Kongerigets. Den kom tilmed ved Hertugdømmernes Udskillelse til at virke mere protektionistisk end egl. tilsigtet, men forblev alligevel, og til Trods for, at den var indrettet efter helt andre Forhold, og saaledes saa at sige var forældet allerede ved sin Ikrafttræden, i det væsentlige uændret lige til 1909. Den store Frihandelsbevægelse, der kan regnes at begynde med den fr.-eng. Traktat af 1860, kom saaledes ikke til at øve nogen gennemgribende Indflydelse i Danmark. Vei prægedes de Toldforhandlinger, som fandt Sted paa Tinge i 1870'erne, af frihandleriske Anskuelser — som Eksempel paa disse Meningers Overherredømme kan saaledes nævnes Beskatningsloven af indenlandsk Roesukker fra 1873, der endog stillede den indenlandske Produktion ugunstigere end Udlandets —, men paa den anden Side har den protektionistiske Bevægelse, | som tog Fart fra Slutn. af 1870'erne heller ikke sat sig Spor i dansk Lovgivning. Talrige Toldlovforslag har lige fra 1870'ernes Beg. været forelagt Rigsdagen, men de strandede stadig væsentlig p. Gr. a. fiskale Uoverensstemmelser mellem de to Ting, hvortil dog efterhaanden tillige kom toldpolitiske Divergenser, Disse Mod- I sætninger kom ogsaa stærkt frem inden for en 1895 nedsat Kommission, der afgav Betænkning I Decbr 1896, og først 1908 lykkedes det endelig ad Overenskomstens Vej at faa gennemført en ny Toldlov. Denne, der hviler paa det Grundlag, der fremskaffedes af Kommissionen af 1896, er at opfatte som et politisk Kompromis og saaledes paavirket af saavel frihandleriske som protektionistiske Anskuelser. De førstnævnte har ganske vist vel nok kun i ringe Grad sat deres Præg derpaa, men Loven betegner paa den anden Side ingenlunde noget Brud med Udviklingen i 19. Aarh. Saavel før som efter Toldloven af 1908 er dansk Toldpolitik moderat protektionistisk. I Loven er indsat en Bestemmelse om, at den skal optages til Gennemsyn inden 1916, hvilken Tidsfrist dog som Følge af Verdenskrigen gentagende er forlænget. Hovedlinien i den europ. Handelspolitik i det sidste Hundrede Aar er efter det fremførte klar og udpræget. Medens i 18. Aarh. det merkantilistiske Forbudssystem havde været det alment herskende, lempedes dette ved Overgangen til 19. og i Beg. af dette Aarh. mere og mere under Paavirkning af de friere Ideer, som efterhaanden arbejdede sig frem. I 1840'erne brød dernæst Frihandelsbevægelsen magtfuldt igennem i England, og fra Beg. af 1860'erne bredte den sig med Frankrig som Udgangspunkt (det vesteuropæiske Traktatsystem) ud over Europa. Fra 1870'ernes Slutn. er denne europ. Frihan-delsesperiode til Ende. Alene Holland og England har stadig holdt fast ved F.. for det sidste Land dog kun under stigende Modstand, og med Verdenskrigens og dens sandsynlige Følger paa det handelspolitiske Omraade synes en Tilbagevenden til F. inden for den nærmeste Tid endnu mindre sandsynlig end før denne Katastrofe. Af den overordentlig omfattende Litt. skal her kun nævnes nogle ganske faa: W. J. Ashley, The tariff Problem (1903), C. F. Bastable, The theory of international tråde with some of its applications to economic po-licy (1903), W. Cunningham, The rise and decline of the free tråde movement (1905), Percy Ashley, Modem tariff history (1910), W. Scharling, »Handels- og Toldpolitik« (1905). K. R.-H. Frihavn. En F. er et Havneanlæg, der i toldmæssig Henseende betragtes som »Udland«. Selve Havnen med tilliggende Landarealer, Pakhuse og industrielle Virksomheder opfattes som liggende uden for det alm. Toldomraade og er undergivet særlige Retsregler. I F. kan Skibe losse og lade uden Toldkontrol, og de dertil fra Udlandet indførte Varer kan oplægges, sorteres, forarbejdes og atter udføres til Udlandet uden Erlæggelse af Toldafgifter. Afgiftspligten indtræder først, naar Varerne passerer F.'s Grænselinier for at indgaa i Toldindlandet. Ved Ind- I førsien fra F. til Toldterritoriet er Varerne un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
