Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Aage - Friis, Achton - Friis, Christian - Friis, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. at fremdrage fra Familiens Arkiver i
Tyskland et overordentlig rigt og hidtil ukendt
Materiale; dette er han i Færd med at udgive
(»Bernstorff’ske Papirer« [3 Bd, 1904—13]), og
med det som Hovedstøtte har han planlagt en
udførlig Skildring af »Bernstorfferne og
Danmark«, hvoraf. 1. Bd udkom 1903 (ogsaa i tysk
Overs.); heri gives en kulturhistorisk højst
interessant Skildring af Slægtens »Traditioner og
Forudsætninger«. F., der er meget interesseret
i Sønderjydernes Forhold og i nyere dansk og
tysk Historie, har paabegyndt en Skildring af
Bismarck (I, »Ungdomstiden«, 1909), og udg.
en efterladt Redegørelse af D. G. Monrad om
dennes Deltagelse i Begivenhederne 1864 (1914),
dertil sammen med P. Munch »Johanne Louise
Heiberg og A. F. Krieger«, en Samling Breve
(2 Bd, 1914—15). Under hans Redaktion
udgaves »Verdenskulturen« 8 Bd (1905—12). Efter at
F. 1910—13 som Konsulent havde ledet
Udenrigsministeriets Forbindelse med Pressen, blev
han 1913 udnævnt til Prof. i Historie ved Univ.;
1917 overtog han det Rostgaard’ske Professorat.
Kr. E.
Friis [fri´s], Achton, dansk Kunstner, f. 5.
Septbr 1871 i Trustrup, Djursland. Han kom i
Malerlære i Aarhus gennemgik der den tekn.
Skole og blev Svend; 1896—99 studerede han paa
Kunstakademiet, lærte at radere hos Locher og
udførte i 1900 og de flg. Aar 15 Blade. Til
Aakjær’s »Fræ wor Hjemmen« (1902) tegnede han
Illustrationer, der viser ham som en aandfuld
og sikker Kunstner med særegen Evne til at
ramme vedk. Digts Stemning og karakterisere
Personerne; de er gennemgaaende klart
komponerede og i det enkelte dygtig formede. I
ikke ringere Grad gælder dette om hans
virkningsfulde Raderinger — Landskaber, fri
Kompositioner o. s. v. —, af hvilke fl., saaledes den
store »Ahriman«, rummer ægte og
ejendommelig Poesi. 1906—08 deltog F. i
»Danmarks-Ekspeditionen« og udførte paa denne en Mængde
Portrættegninger og malede Landskabsstudier,
af hvilke adskillige var at se paa den fri
Udstilling 1908. Han udgav 1909
»Danmarks-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst«, delvis
illustreret af ham selv.
S. M.
Friis [fri´s], Christian, til Borreby, dansk
Kansler, f. 21. Decbr 1556, d. 29. Juli 1616,
tilhørte den F.-Familie, der førte 3 sorte Egern
i sit Skjold, og var Søn af Henrik F. til
Ørbæklunde paa Fyn, en Broder til nedenn. Kansler
Johan F. Han gik først i Roskilde Skole og
opholdt sig derefter 5 Aar i Rostock i Huset hos
den bekendte Prof. Lucas Bacmeister. Faderens
Død 1571 kaldte ham for en kort Tid tilbage
til Hjemmet, men snart finder vi ham igen i
Udlandet, hvor han studerede ved forsk. Univ. i
Tyskland. 1577—79 opholdt han sig i Frankrig,
væsentlig i Paris og Orléans, og derefter gik
Rejsen til Italien, hvor han 1579 blev
immatrikuleret ved Univ. i Padua. 1581 vendte han
tilbage til Danmark med et betydeligt Kendskab
til de politiske Forhold i Europa, og med
grundige Kundskaber, ikke alene i de europ.
Hovedsprog, men ogsaa i Latinen, den lærde Verdens I
og for en stor Del ogsaa den diplomatiske
Verdens Sprog. Da han tilmed tilhørte en anset og
indflydelsesrig Familie og efter sin barnløse
Farbroder Johan F. havde arvet betydeligt
Jordegods, deriblandt Hovedgaarden Borreby ved
Skelskør, kom han snart til at indtage
betydelige Stillinger i sit Fædreland. Efter en kort
Tjeneste i Rentekammeret og Kancelliet blev
han 1583 forlenet med det udstrakte
Trondhjems Len i Norge, hvorunder senere en Del
af Nordlandene henlagdes. Han viste som
Lensmand betydelig Dygtighed og tillige stor
Myndighed, navnlig søgte han at bringe Orden i de
kirkelige Forhold i Trondhjems Stift, der lod
meget tilbage at ønske. Sammen med Biskoppen
og et Par andre gejstlige Personer foretog han
en grundig Visitats i hele Stiftet, der førte til
Udstedelsen af den saakaldte trondhjemske
Reformats 1589. Et andet Spørgsmaal, der ogsaa
lagde meget Beslag paa hans Tid, var de
stadige Grænsestridigheder mellem Norge og
Rusland i Nordlandene. Baade 1584 og 1586 maatte
han rejse til Malmis for at forhandle med russ.
Sendebud. 1589 vendte F. tilbage til Danmark
og blev Lensmand paa Antvorskov Slot, i
hvilken Stilling han forblev, indtil han Juni 1596,
kort før Formynderregeringens Ophør, udnævntes
til kgl. Kansler, hvilket Embede havde staaet
ledigt siden Niels Kaas’ Død 1594.
Som Kansler kom F. med sin myndige
Personlighed til at spille en fremtrædende Rolle.
Navnlig styrede han Univ. og de kirkelige
Forhold med en meget kraftig, ofte endog ret
haard Haand. Han viste en ikke ringe
Interesse for Kirke- og Skolevæsenet, saaledes
arbejdede han navnlig i sine senere Aar meget for
at faa det lærde Skolevæsen forbedret. I Kirken
hævdede han med stor Strenghed den
ortodoks-lutherske Lære og var en skarp Fjende af
Kalvinismen. Han var en fuldblods Aristokrat
og en ivrig Forkæmper for Adelens Rettigheder
og Privilegier, og han var ikke fri for
undertiden at se vel meget paa sin egen personlige
Fordel. For de mere videnskabelige Sysler var
han ikke uden Interesse, men denne kunde dog
ikke faa ham til at glemme Tyge Brahe’s
Svagheder for hans store videnskabelige
Fortjenester. Det er næppe urigtigt, naar man tillægger
F. en væsentlig Del af Skylden for, at Tyge
Brahe forlod Landet. Ogsaa paa den ydre
Politik udøvede F. som Kansler en stor
Indflydelse, og hans omfattende Sprogkundskaber
gjorde ham særlig skikket til at føre
Forhandlinger med Udlandet. 1597 var han
Hovedlederen af det Gesandtskab, der afsluttede
Ægteskabstraktaten mellem Christian IV og Anna
Catharina af Brandenburg. 1600 forhandlede han
i Emden med eng. Gesandter om forsk. Handelsforhold,
og 1601—03 var han Hovedforhandleren
fra dansk Side ved de Grænsemøder, der
i disse Aar stadig holdtes med Sverige. 1612
—13 ledede han de Fredsforhandlinger med
Sverige, der førte til Freden i Knærød.
L. L.
Friis [fri´s], Christian, til Kragerup,
dansk Kansler, f. 4. Febr 1581, d. 1. Oktbr 1639,
var Søn af Rigsraad Jørgen F. til Krastrup og
hørte til Skaktavl-F.’s Æt. Efter at have gaaet
i Skole i Sorø rejste han 1599 til Udlandet,
hvor han opholdt sig en Række Aar. Han
besøgte først forsk. tyske Univ., rejste siden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
