Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Frederik Reinholdt - Friis, Hans Gabriel - Friis, Ingo Marius - Friis, Jacob Jørgen Frederik - Friis, Jens Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1892—96 redigerede han »Beretninger fra
dansk fotografisk Forening«.
(C. N.). C. A. J.
Friis [fri´s], Hans Gabriel, dansk
Landskabsmaler, f. paa Skovgaard ved Hobro 7.
Septbr 1839, d. paa Falster 20. Juli 1892. 17 Aar
gl kom han i Materlære i Kbhvn, tegnede paa
Akademiet og blev Svend; men det viste sig
snart, at han, der var svag af Helbred og meget
forvokset, ikke kunde taale det anstrengende
Haandværksarbejde, og han gjorde da et
Forsøg paa at ernære sig som Fotograf i Roskilde.
Det mislykkedes imidlertid, og han havde
derfor dobbelt Grund til med Glæde at modtage
det Tilbud, der gjordes ham, om at være med
ved de Restaurerings- og Dekorationsarbejder,
som dengang foretoges i Roskilde Domkirke.
Ved sin Virksomhed der tjente han saa godt,
at han blev i Stand til om Vinteren at opholde
sig i Kbhvn, hvor han studerede paa Akademiet
samt under Ad. Kittendorff og F. C. Lund,
Vinteren 1865—66 boede han hos P. C. Skovgaard
og arbejdede i dennes Atelier; udstillet havde
han alt tidligere — fra 1863 — uden dog at
vække Opmærksomhed; et enkelt Billede af
ham var dog 1865 blevet erhvervet til
Tombolaen. Det var under Skovgaards Paavirkning,
at F. udviklede sig til Kunstner; før han traadte
i Forhold til den store Mester, havde hans
Frembringelser været svage og kejtede baade i
Form og Farve. Gennembrudet kan dateres fra
1868, da han fuldendte det store fortræffelige
Landskab »En Sommerdag paa Heden i Jylland«,
der blev købt til Nationalgalleriet. 1870
foretog han sin første Udenlandsrejse, der førte
ham til Dresden og Berlin; 1871—72 opholdt
han sig med Akademiets store Stipendium i
Schweiz og Italien. Fra 1877 var han bosat paa
Falster i Nærheden af Orehoved. F., der 2
Gange havde vundet Akademiets Aarsmedaille, blev
Medlem af dets Plenarforsamling 1892. —
Foruden en Række Hedebilleder, i hvilke han viser
megen Evne til at skildre de vidtstrakte Flader
og fastslaa den rette Stemning af Ensomhed og
Tungsind, har F. malet adskillige friske
Foraarsbilleder med aandfuld Tolkning af den sarte
Skønhed, der udfolder sig i den første
Løvspringstid, samt ikke faa Snestykker af
betydeligt Værd. I det hele naaede F., der i sine
første Arbejder var stærkt paavirket af den ældre
Skovgaard, og som aldrig kom under Indflydelse
af Strømninger udenlands fra, at udvikle sig
til en selvstændig Kunstner med ejendommelig
udpræget Opfattelse af den Natur, han elskede
saa højt.
S. M.
Friis [fri´s], Ingo Marius, dansk
Landmand, f. 7. Marts 1838, d. 5. Juni 1912. F., f.
paa Fyn, overtog 1871 Forpagtningen af
Hovedgaarden Lindersvold ved Fakse, og her
begyndte han sit Arbejde for Oprettelsen af
Kvægavlsforeninger, der har faaet en meget stor Bet.
for dansk Landbrug. Den første egl.
Kvægavlsforening i Danmark fik F. oprettet 1884 i
Roholte Sogn, og med en utrættelig Energi
virkede han for Dannelsen af disse Foreninger,
ell., som de kaldes paa Sjælland, Tyreforeninger.
S. A. som paa Sjælland blev i Jylland den
første Kvægavlsforening oprettet paa Initiativ
af Etatsraad Fr. Hvass (1824—90), og fremfor
andre har F. og Hvass Æren for, at den
kooperative Bevægelse gennem Kvægavlsforeningerne
lagde nyt, frugtbart Land under sig.
H. H-l.
Friis [fri´s], Jacob Jørgen Frederik,
dansk Forf., f. 4. Maj 1815 i Faaborg, d. 15.
Novbr 1879 som Præst i Jylland. Han var en
frugtbar Efterligner af Carit Etlar, og hans
»historiske« Fortællinger som »Svenskerne paa
Laaland« (1856), »Fiskelars« (1857),
»Lybeckerne i Nakskov« (1858) og »Magnus Heinesen«
(1870) vidner om en vis Opfindsomhed, hvor det
gælder spændende Handling, men Karakterskildringen
er yderst overfladisk, og vil han
vække en poetisk Stemning, falder det altid ud i
det rent banale. Ikke desmindre havde han i
sin Tid en stor Læsekreds og er endnu en af
Lejebibliotekernes søgte Forf.
S. M.
Friis [fri.s], Jens Andreas, norsk
Sprogforsker, f. i Sogndal i Sogn 2. Maj 1821, d. i
Kria 16. Febr 1896. Han blev Student 1840, tog
teol. Embedseksamen 1844 og studerede derefter
Lappisk og Finsk under Missionæren
Stockfleth’s Vejledning. Han var Universitetsstipendiat
i disse Fag 1847—49, da han fik et
Rejsestipendium for at fortsætte sine Studier
først hos E. Lönnrot i Finland, senere under
Ophold i Finmarken. Efter sin Hjemkomst
ansattes han 1851 som midlertidig Docent i
Lappisk ved Univ. i Kria og som Udgiver af de
for Skolen og Kirken nødvendige lappiske Skr.
1863 udnævntes han til ekstraordinær Lektor i
det lappiske Sprog, 1866 blev han ekstraordinær
Prof., 1874 ordinær Prof. 1856 udgav F.
sine første sprogvidenskabelige Arbejder
»Lappisk Grammatik« og »Lappiske Sprogprøver«.
Uden at være Dialektforsker i moderne
Forstand havde han dog Øje for de lappiske
Dialekters Bet.; hans »Sprogprøver« er saaledes
hentede fra 15 Sogne i det nordlige Norge.
Særlig Fortjeneste indlagde han sig ved sin
Fremstilling af den lappiske Syntaks. For det
lappiske Skriftsprogs Udvikling havde hans
lappiske Oversættelsesarbejder stor Bet.
(Lærebøger i Religion, Salmebog, Revision af det ny
Test.). Hans Hovedværk er »Ordbog over det
lappiske Sprog med lat. og norsk Forklaring«
(1883—87), der som den righoldigste Kilde til
Kendskab af det lappiske Ordforraad har haft
stor Bet. for den finsk-ugriske Sprogforskning,
selv om Lydbetegnelsen er mangelfuld og Ordenes
geogr. Udbredelse ikke angivet. Lappernes
Folklore og Myter har F. behandlet i »Lappisk
Mytologi, Eventyr og Folkesagn« (1871).
Bebyggelsesforholdene i det nordligste Norge har han
gjort Rede for i »Etnografisk Kart over
Finmarkens Amt« (1861—62, omarbejdet Udg. 1888)
og »Etnografisk Kart over Tromsø Amt« (1890).
Velkendte blev hans Rejse- og Folkelivsskildringer:
»En Sommer i Finmarken, russisk
Lapland og Nordkarelen« (1871), »Kong Oscar II’s
Rejse i Norge og Finmarken« (1873), »Skildringer
fra Finmarken« (1891), og ikke mindst hans
friske Jagtskildringer »Tilfjelds i Ferierne ell.
Jæger- og Fiskerliv i Højfjeldene« (1876), der
i eng. Overs. (1878) blev en i den eng.
aristokratiske Sportsverden højt anset Bog; F. var
bl. Sportsmændene en stor Autoritet, navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
