- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jens Andreas - Friis, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Fluefisker og Vildrens jæger. Sin største
Popularitet vandt F. dog som Forf. til de to
romantiske Noveller »Fra Finmarken« (1881,
siden udg. fl. Gange under Titlen »Lajla«) og
»Klostret i Petschenga« (1884), hvori han
skildrer norske og russ. Lappers Liv; begge disse
Bøger opnaaede stor Udbredelse og blev overs,
til fl. Sprog. I sine sidste Aar var F. beskæftiget
med en Overs. af det gl. Test., hvortil
Lappen Lars Hætta havde leveret et Udkast,
og desuden arbejdede han paa en norsk-lappisk
Ordbog. (Litt.: J. Qvigstad,
»Uebersicht der Geschichte der lappischen
Sprachforschung« [Journal de la Société finno-ougrienne
XVI, 3, Helsingfors]; »Det kgl. Frederiks
Univ. 1811-1911«, Festskrift [Kria 1911, Bd II,
S. 346 ff.]).
G. Ht.

Friis [fri´s], Johan, til Hesselager, dansk
Kansler, f. 20. Febr 1494, d. 5. Decbr 1570, var
Søn af Jesper F. til Hesselagergaard paa Fyn
og hørte til den F.-Familie, der førte 3 sorte
Egern i sit Skjold. Efter at have gaaet i Odense
Skole og siden i Aarhus Skole under den
berømte Skolemand Morten Børup blev han
immatrikuleret ved Univ. 1514. Siden rejste han
en Del i Udlandet, besøgte saaledes Paris og
tog Magistergraden i Koln. Efter et kort
Ophold i Hjemmet rejste han 1520 til Rom, da
det opr. var hans Hensigt at træde ind i den
gejstlige Stand. Han opgav dog snart denne
Tanke og traadte ved sin Hjemkomst ind i
Christiern II’s Kancelli. Ved et Besøg kort efter
i Wittenberg synes han ogsaa at være blevet
vundet for Reformationen. Da Christiern II
havde forladt Danmark, sluttede han sig til
Frederik I og blev snart en af dennes mest
betroede Raadgivere. Han opholdt sig mest
hos Kongen paa Gottorp, og da Kansler Klavs
Gjordsen døde Septbr 1532, kom F. i Spidsen
for det danske Kancelli, uden dog endnu at faa
Titel af Kansler. Kort efter døde Frederik I,
og F. begav sig nu til Kbhvn med Kancelliet.
Da hans Anstrengelser for straks at faa
Christian III valgt til Konge mislykkedes, trak han
sig for en Tid tilbage til sine Godser paa Fyn.
Han genoptog dog snart sin Virksomhed for
Christian III. Han var den ledende bl. de
fynske Adelsmænd, der 9. Juli i Hjallese valgte
Christian III til Konge, og rejste umiddelbart
efter over til Holsten for at melde Christian
III dette og faa ham til at sende Tropper over
til Fyn. Han vendte ogsaa kort efter tilbage til
Fyn med nogle af Hertugens Tropper og
dæmpede den Opstand, der imidlertid var udbrudt.
Lykken skiftede dog snart. En Del af Grev
Christoffer af Oldenborgs Tropper gik fra Sjælland
over til Fyn og overrumplede Aug. 1534
Nyborg, ved hvilken Lejlighed F. og en Del andre
Adelsmænd blev taget til Fange. F. maatte nu
sværge Grev Christoffer Troskab og træde i
dennes Tjeneste. Stor Tillid til F. har Greven
dog ikke haft, da han kort efter lod ham. sætte
i Fængsel i Blaataarn i Kbhvn. Under Paaskud
af at ville rejse til Wittenberg for at høre
Luther og mod rigelig Betaling fik F. dog
Borgemester Ambrosius Bogbinder til at
udstede et Pas for ham, saa han kunde slippe
bort fra Kbhvn. Han opholdt sig derefter en
Tid i Sjælland, men fandt det dog raadeligst at
søge Flugten, da Christoffer lod en hel Del af
den sjællandske Adel fængsle. Han undslap i en
Baad over til Tyskland og kom ogsaa til
Wittenberg, men rejste snart derfra igen og begav
sig sammen med Christian UV s tyske Kansler
Wolfgang v. Utenhof til Christian III i Holsten.
Siden deltog han i Fredsforhandlingerne med
Lybeckerne i Hamburg.

Lønnen for F.’s Anstrengelser for Christian
III’s Sag udeblev ikke. Han blev nu kgl.
Kansler og Medlem af Rigsraadet, hvad den kgl.
Kansler ikke hidtil havde været. 1537 blev han
øverste Konservator for det genoprettede Univ
I de første Aar har F.’s Indflydelse som Kansler
næppe været saa stor. Det var endnu Christian
III’s tyske og holstenske Raadgivere, der
spillede Hovedrollen, men siden, efter 1542, da
den tyske Indflydelse traadte mere tilbage, blev
F. Kongens mest indflydelsesrige Raadgiver, og
under hans lange Beklædelse af Kansler pladsen
hævedes dette Embede til langt større Bet. end
tidligere. Det blev nu det fornemste Rigsembede
efter Rigshofmesterens. F. var ogsaa Christian
III en god Medhjælper i dennes Arbejde for at
bringe Univ., Kirken og Skolen paa Fode igen,
og selv om han var en overbevisningstro
Lutheraner, var han fri for al fanatisk Iver. For
Videnskaben nærede F. betydelig Interesse,
navnlig Fædrelandets Historie omfattede han
med stor Kærlighed, og til de to betydeligste
danske Historikere i denne Periode, Anders
Sørensen Vedel og Hans Svanning, stod han i
varmt Venskabsforhold. F.’s Indflydelse blev
ikke mindre under Frederik II. Denne erkendte
villig den gl. Kanslers overlegne Indsigt i
Statens indre og ydre Forhold og overlod heller
end gerne de daglige Regeringsforretninger til
ham. I den ydre Politik var F. en bestemt
Modstander af Sverige. Mellem ham og Gustav
Vasa bestod der et skarpt Fjendskab, og naar
forholdsvis ubetydelige Stridsspørgsmaal 1563
førte til Syvaarskrigens Udbrud, havde F. en
ikke ringe Skyld heri.

Skønt F. var ugift, var han en meget
godskær Mand, og det kan næppe nægtes, at han
har benyttet sin høje Stilling til at berige sig
mere, end sømmeligt var. Allerede under
Frederik I havde han samlet sig et betydeligt
Jordegods, og han fortsatte dermed under
Christian III og Frederik II. Særlig var han meget
ivrig for at forøge det til Hesselager paa Fyn
liggende Gods. Paa Sjælland erhvervede han
sig Borrebygaard ved Skelskør og Hagestedgaard
ved Holbæk. Paa alle sine tre
Hovedgaarde opførte han pragtfulde Hovedbygninger,
hvoraf den paa Hesselager staar endnu. 1548
oprettede han med Kongens og Rigsraadets
Samtykke Hesselagergaard og Gods til et
Stamhus for sin Slægt, det første Stamhus her i
Landet, men Erektionen blev omstyrtet efter
hans Død ved en af Kong Frederik II selv 1572
afsagt Dom som stridende mod Recessen og
Haandfæstningen og sikkert erhvervet ved
vrang Undervisning. Der blev ogsaa s. A. fra
Kongens Side rejst Beskyldninger mod F. for,
at han havde benyttet sin Stilling til imod
Recessen og Christian III’s Forbud at købe og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free