Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 28 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fri Jord - Frijs, Christian Emil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af saadanne Ejendomme skal blive en
Hovedparcel af en vis Størrelse tilbage, jfr
Udstykning.
H. Gr.

C. E. Frijs.

Frijs [fri´s], Christian Emil,
Krag-Juel-Vind-, Lensgreve til Frijsenborg, dansk
Godsejer og Politiker, f. 18. Decbr 1817, d. 12.
Oktbr 1896. Han fik en akad. Uddannelse, som
han afsluttede med 1842 at tage jur. Embedseksamen.
1849 overtog han Styrelsen af Godset, Landets største
og dengang med sine 5000 Tdr. Hartkorn Fæstegods
betydelig større end nu. Han kastede sig med megen
Iver og Dygtighed over den Opgave, som saaledes
var blevet ham stillet, og bragte paa
forskellig Maade sine Godser stærkt frem,
samtidig med, at han i vidt Omfang bortsolgte
sit Fæstegods til Selveje paa for Fæsterne
lempelige Vilkaar. 1860 blev han ved
Faderens Død Lensgreve. Han begyndte tidligt at
tage Del i det offentlige Liv, dels som
Amtsraadsmedlem og Indehaver af forskellige
stedlige Tillidshverv, dels 1850 som Medstifter af
og senere Formand for »Grundejerforeningen«,
hvis Opgave var at samle navnlig de større
Jordbrugere til Værn for de konservative
Interesser. F. var konservativ Helstatsmand, men
ingenlunde uden Forstaaelse af og delvis
Sympati med visse af Tidens frisindede Rørelser.
Over for den efter Midten af 1850’erne
bestandig stærkere fremtrædende nationalliberale
Strømning forholdt han sig meget skeptisk, idet
han dog samtidig mistvivlede om, at det i en
nærmere Fremtid vilde være muligt for ham
og hans Standsfæller paa virksom Maade at
modarbejde den. Derfor indtog han, endskønt
han fra 1858 var Medlem af Rigsraadet, en
meget tilbagetrukket Stilling i det politiske Liv,
uden dog at sky Ofre, naar det gjaldt ved
Understøttelser til de enkelte Presseorganer, som
paa den Tid forfægtede en konservativ
Helstatspolitik, ell. paa anden Maade at støtte den
politiske Retning, han tilhørte. 1863 stemte han
dog for Novemberforfatningen, idet han
mistvivlede om Muligheden af at tilvejebringe en
anden Løsning. 1864 valgtes han til Medlem af
Rigsraadets Landsting og 1865 for ganske kort
Tid tillige til Medlem af Rigsdagens Folketing.
Efter Krigen voksede Godsejergruppen frem til
større politisk Indflydelse, og F. blev ved sin
sociale Position, i Forbindelse med sin støtte og
tillidindgydende Personlighed og sine gode
Evner Gruppens naturlige Fører. Under
Grundlovskampen traadte han i nærmere Forbindelse
med Bondevennernes Fører, J. A. Hansen, for
at tilvejebringe en Samvirken mellem de større
og de mindre Landejendomsbesiddere til
Fremme af fælles Interesser og som Modvægt mod de
Nationalliberale. F. saa i denne Sammenslutning
det eneste mulige Grundlag for en sund
konservativ Politik og særlig for en Løsning af
Forfatningskonflikten, og det lykkedes ham
ogsaa at opnaa en Forstaaelse med J. A. Hansen
og en Del af Bondevennerne om Forfatningsforandringen.
En Følge heraf blev Efteraaret 1865
Dannelsen af »Oktoberforeningen«. Ved den
Festmiddag paa Hotel Fønix, ved hvilken
Alliancen mellem »de store og de smaa Bønder«
skulde besegles, udtaltes det saavel fra F.’s som
fra J. A. Hansen’s Side som Formaalet med
Forbindelsen at virke for »Kongedømmets
Befæstelse, Sparsommelighed i Statshusholdningen
og Embedsmændenes Fjernelse fra det
konstitutionelle Liv«. Ved denne Lejlighed var det
ogsaa, F. sagde de ofte citerede Ord: »Jeg vil
med mit Hus og alt, hvad jeg ejer, tjene
Danmark«. Han indløste dette Løfte ved 6. Novbr
1865 at danne det Ministerium, hvis
Konseilspræsident og Udenrigsminister han blev.
Ministeriet gennemførte Forfatningsforandringen af

1866 og senere en Række vigtige Love ang.
Kommunalvæsen, Jernbaneanlæg, Hærvæsenet
og de kirkelige Forhold. F. tog i hele sin
Ledelse af Ministeriet særdeles meget Hensyn til
Folketinget, særlig dettes bondevenlige Fløj,
men Forholdet mellem de store og de smaa
Bønder, som allerede havde lidt et Knæk ved,
at der ved Ministeriets Dannelse slet intet
Hensyn var taget til Bondevennerne, kølnedes
efterhaanden en Del. F., som utvivlsomt havde
bragt et personligt Offer ved at overtage
Ministerportefeuillen, blev træt af Stillingens
Vanskeligheder og greb Maj 1870 en i og for sig
ikke betydelig Differens med Folketinget som
Anledning til at trække sig tilbage. Fra nu af
indtog han kun sin Plads i Landstinget, men
modstod alle senere Opfordringer til paa ny at
danne en Regering. Ikke længe efter sin
Dimission skulde han dog gøre sit Land en væsentlig
Tjeneste ved at paatage sig paa Regeringens
Vegne at føre Forhandlingerne med Napoleon
III’s Afsending Hertugen af Cadore, som efter
Udbrudet af den fr.-tyske Krig var kommet
hertil med det Maal at bevæge Danmark til at
deltage i Krigen paa fr. Side. Han optraadte her
med saa megen Dygtighed og Besindighed, at
der maa tilskrives ham en væsentlig Del af
Æren for, at Danmark undgik at blive inddraget
i Kampen. Indtil 1880 bevarede F. sin Plads
i Landstinget, og uden synderlig Deltagelse i
Forhandlingerne ell. i det daglige Arbejde var
han den anerkendte Fører for Tingets Flertal.
Efter sin Tilbagetræden levede han paa sine
Godser. Den nordlige Del af Grevskabet
overdrog han dog fra 1882 sin Søn at styre. Kun
i Anledning af den nordiske Industri- og
Kunstudstilling 1888 traadte han en kort Tid atter
frem for Offentligheden, idet han overtog
Ærespræsidiet. F. var højagtet af alle for sin
noble og retsindige Karakter og sin levende
Følelse for de Forpligtelser, hans fremragende
Stilling paalagde ham over for Samfundet.
N. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>