- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
32

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frikonservative - Frikorps - Frikronbladede (Choripētalæ) - Friktion - Friktionsfængrør, se Fængrør - Friktionsfænomenet, se Skurestriber - Friktionshammer, se Hammer - Friktionshjul, se Kobling - Friktionskalander, se Appretur, S. 896 - Friktionsklinkning - Friktionskobling, se Kobling - Friktionssats, se Sats - fri Kunster (artes liberales) - Frilager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


2) Navn for en lille Gruppe af det danske
Landsting, som 1900 udskilte sig af
Højrepartiet. Allerede et Par Aar forinden havde der
bl. den senere Gruppes Mænd været nogen
Utilfredshed med Partiets Ledelse, samt Ønske om
at fremme de store Reformspørgsmaal, der stod
paa Rigsdagens Dagsorden, særlig Told- og
Skattereformerne, ved at vise større
Imødekommenhed over for Folketinget og Venstre, end
Flertallet vilde gaa med til. Decbr 1899 talte
man derfor om »de otte«, der sluttede sig
nærmere sammen; men først Novbr 1900 foregik
den egl. Udskillelse, og Decbr 1902 optoges det
ny Navn. Siden øvede F. en væsentlig
Indflydelse ved at fremme Lovgivningsarbejdet i
Forstaaelse med Venstreministerierne, og skønt
de kun talte en halv Snes Medlemmer, udgjorde
de dog Tungen paa den politiske Vægt og
kunde altid skabe et Flertal i Tinget ved at
kaste sig enten til højre ell. venstre Side.
Gruppens Fører var Grev Mogens Frijs, og i
Samlingerne 1902—10 toges Landstingets Formand
ud af dens Midte (H. N. Hansen, H. C. Steffensen
og Chr. Sonne). Til Gruppen hørte desuden
bl. a. Breinholt, Reedtz Thott og Rottbøll. Da
Højrepartiet 1916 omdannedes til »det
konservative Folkeparti«, gik F. op i det ny Parti.
E. E.

Frikorps kaldes de mindre Afdelinger, der
under Krig dannes af Frivillige, ell. som
organiseres af enkelte Mænd med Statens
Bemyndigelse. De indordnes ordentligvis ikke blandt
Hærens Afdelinger, men opererer paa egen
Haand. Deres Maal er at støtte egen Hær ved
Operationer i Fjendens Flanke og Ryg,
Overfald paa mindre, fjendtlige Afdelinger,
Borttagelse af Transporter, Ødelæggelse af
Magasiner og Kommunikationer o. s. v. Skal disse
Opgaver løses, kræves stor Bevægelighed,
Dristighed, gode Forbindelser med Beboerne og
nøje Kendskab til de lokale Forhold.
Manglende Sammenhold og Disciplin og Mangel paa
militær Uddannelse har bevirket, at F., trods den
gode Villie, hyppig kun har haft ringe Bet. F.
fandtes allerede i Middelalderen, men Navnet
kommer først frem i 18. Aarh. De har ofte
fundet Anvendelse, saaledes under Frederik den
Store i den Schlesiske Krig og Syvaarskrigen og
under Kampen mod Napoleon I (Lützow’s F.
o. fl. i Tyskland). Ved Oprørets Udbrud i
Holsten 1848 ytrede Befolkningen i Danmark
overalt Lyst til’ ved personlig Tjeneste at yde
Bidrag til Landets Forsvar. Regeringen støttede
i Beg. denne Bevægelse, og talrige F. oprettedes.
Kun »Herregaardsskytterne«, »Odense og
andre Byers F.« samt »Ribe F.« fik nogen, men
ikke væsentlig Bet., og Bevægelsen i
Befolkningen døde snart bort.
B. P. B.

Frikronbladede (Choripētalæ), Afdeling
(Underklasse) af tokimbladede Planter, hvis
Blosterblade som Regel er indbyrdes fri, ej
sammenvoksede som hos Helkronede (s. d.). F.,
som omfatter det større Antal tokimbladede
Familier, danner en mindre fast sluttet
Plantegruppe end Helkronede, for saa vidt som
Blomstens Grundplan er højst forsk., og
Sammenhængen mellem Ordener og Familier
derfor vanskeligere at opfatte. Et fælles Træk er,
at Æggene hyppigst har 2 vel adskilte Hinder
og en stor Kerne. Til F. regnes nutildags ogsaa
Kronløse, hvis Bioster, ligesom hos F.,’er
frit, men mere ell. mindre stærkt reduceret;
tidligere opfattedes de p. Gr. a. Mangelen paa
»Krone« som en særlig Underklasse af
Tokimbladede.
A. M.

Friktiōn (lat.), Gnidning (s. d.);
Indgnidning; Meningsforskel.

Friktiōnsfængrør, se Fængrør.

Friktiōnsfænomenet, se Skurestriber.

Friktiōnshammer, se Hammer.

Friktiōnshjul, se Kobling.

Friktiōnskalander, se Appretur, S. 896.

Friktiōnsklinkning, Omsætning af en
frem- og tilbagegaaende retlinet ell. omdrejende
Bevægelse til en rykvis omdrejende Bevægelse ved
Hjælp af Friktionsorganer i St f. som sædvanlig
ved Klinkhjul og Klinkhage.
F. W.

Friktiōnskobling, se Kobling.

Friktiōnssats, se Sats.

fri Kunster (artes liberāles) betød hos
Romerne de Kundskaber og Færdigheder, der var
en fri Mand værdige, i Modsætning til de ufri,
lavere Beskæftigelser, der udførtes af Slaver.
Derfra gik Udtrykket i Middelalderen over til
at betegne de 7 videnskabelige Discipliner, der
foruden Religion udgjorde Læreindholdet i
Middelalderens Skoler. De deltes i Trivium
(Trevejen), Grammatik, Dialektik og Retorik, der
lærtes i Elementærskolerne, og i Qvadrivium
(Firvejen), Aritmetik, Geometri, Astronomi og
Musik, der særlig foredroges i de højere
Skoler. I den nyere Tid benyttes Udtrykket f. K.
ogsaa for de skønne Kunster.
Cl. W.

Frilager. F. er ligesom Frihavnen
»Toldudland«, og de der oplagte Varer undergivne
Ejernes, men ikke Toldvæsenets Raadighed. De
Varer, der oplægges paa F., kan indgaa fra
udenrigs Sted, fra andre F. ell. fra de alm.
Transit- ell. Kreditoplag. Netop fordi de af
Staten udlejede Frilagerrum i toldmæssig
Henseende betragtes som udenlandske Enklaver i
Toldterritoriet, kan Lagerhaveren i alt væsentligt
behandle Varerne, som han vil, til
Eksempel ompakke, blande, adskille,
sammensætte dem eller fraskille Emballagen, og
der er derfor en Mulighed for, at en Vare, der
udgaar fra F. til Toldindlandet, efter den
stedfundne Behandling til Tab for Statskassen kan
komme til at indgaa til en lavere Told end den,
der vilde have paahvilet Varen ved Indførslen
fra Udlandet. Lovgivningen har dog ikke af
Hensyn hertil ændret F.-Princippet; kun har
Toldloven af 5. Maj 1908 § 14 fastsat, at der ved
kgl. Anordning kan fastsættes et Tillæg til
Vægten for Varer, der indføres uden en saadan
Emballage, der ellers sædvanlig omgiver Varen
og medregnes til den toldpligtige Nettovægt.
Enkelte Varer som Syrer, letantændelige
Stoffer, massive Jern- ell. Trævarer o. l. er
udelukkede fra F.

For Varernes Henliggen paa F. er der ikke
fastsat nogen Tidsgrænse, og der er ingen
anden Afgift at svare, end den moderate
Lagerafgift, der erlægges for Benyttelsen af de for
Toldvæsenets Regning indrettede Frilagerrum.
Fra F. kan Varerne atter udføres til Udlandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free