Print (PDF) - On this page / på denna sida - Frikonservative ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frimester — 36 — sindede Frd. 21. Marts 1800 tilsagdes der i Alm. enhver kbhvn'sk Lavssvend, der havde arbejdet 4 Aar som Svend, Ret til at nedsætte sig som F., saaledes at han ved Siden af Hustrus og Børns Hjælp efter 2 Aars Forløb endnu som Medhjælp maatte antage en Dreng, som han dog ikke selv kunde gøre til Svend. Denne Fri-mesterret blev dog ikke længe ved at gælde. Allerede fra 1812 fordredes for Murer- og Tømrerprofessionens og fra 1822 for samtlige Lavs Vedk., at den paagældende Svend skulde aflægge Mesterstykke, væsentlig som Lavsmestre-ne. Den saaledes stærkt beskaarne Frimesterret blev 1832 udvidet til Købstæderne. Ved en Rk. særlige Bstemmelser var der endelig givet Værk-gesellerne i Kbhvn's Brandkorps, de Professionister, der var indtraadte i fast Nummer ved det borgerlige Infanteri ell. Artilleri o. s. v., en vis Frimesterrettighed. I Norge var Haandværkernes Lavsvæsen i alt væsentlig ordnet paa samme Maade som i Danmark, lige til Haandværksloven af 15. Juli 1839 udkom. Noget Indgreb i Lavsprivilegierne gjorde i ældre Tid ogsaa deroppe de mange F., fornemmelig aftakkede Soldater og »Kongens Matroser«, som havde Ret til uden Borgerskab at drive forsk. Haandværk uden Medhjælp af Svende og Drenge. (C.N.).R.B. Frimissionen er dels et Navn, der bruges om al aktiv propaganderende Separatisme i Danmark, dels Navnet paa en bestemt organiseret Virksomhed, som tog sin Begyndelse 1883— 84, ført hertil ved amerik. og svenske Missionærer. Virksomhedens Maal er at vække til Omvendelse og Tro paa Kristus. Uoverensstemmelse i Opfattelsen af Sakramenterne lægges der mindre Vægt paa, og disse sættes ikke ret højt, hvorimod der altid henvises til Bibelen. Overfor Folkekirken indtages der som Regel en meget polemisk Holdning. I øvrigt har F. ikke nogen stor Tilslutning. A. Th. J. Frimley ['frimfc], By i Surrey, England, 50 km VSV. f. London og 1% km N. f. Farn-borough ved London & South-Western Jernbanen. (1911) 13673 Indb. G. HL Frimmel ['fremal], Theodor von, østerr. Kunsthistoriker, f. 15. Decbr 1853 i Amstetten i Nedre østerrig, 1879 Dr. med., ansat ved Hof-museet i Wien og uddannet i Tilslutning til Mo-relli (Lermoliefi), er en fremragende skarpsindig, dybtgaaende og meget alsidig kunsthistorisk Forf. Foruden en Række Bidrag til de be-kendteste Kunsttidsskrifter har han udg. »Kleine Galeriestudien« (1891—97) over tyske Privatsamlinger, »Handb. d. Gemåldekunde« (1894, 2. Opl. 1904), »Vom Senen in der Kunstwissen-scliaft« (1897), »Modernste Kunst« (1904) o. m. a.; fra 1904 udgav F. »Blåtter fur Gemåldekunde«. A. Hk. F.'s musikhistoriske Studier gjaldt navnlig Beethoven og dennes Periode: »Neue Beethoven-iana« (med samtidige Billeder af Beethoven) udkom 1887, 2. Opl. 1890, »Beethovens Woh-nungen in Wien« (1894); 1901 forelaa en Beethoven-Biografi i Samlingen »Beruhmte Musiker«, der udkom i fl. Opl.; et stort anlagt Værk er »Beethovenstudien«, hvoraf hidtil kun to Dele (om Beethoven's Udvortes. Personlig- hed og Elementer til hans Livshistorie) er udkomne; de danner væsentlig en udvidet Bearbejdelse af »Neue Beethoveniana«. 1908 og 09 udgav F. en »Beethoven-Jahrbuch«. W. B. Frimodt, Jens Christian Rudolf, dansk Præst, f. paa Birkendegaard under Lerchenborg, 24. Decbr 1828, d. i Kbhvn 21. Marts 1879. F. blev Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1848, Kandidat 1854, var nogle Aar Religionslærer i Kbhvn og fik 1857 Ansættelse som Adjunkt i Sorø. Det var dog hans Ønske at blive Præst, og 1861 blev han kaldet til Skt Johannes Kirke paa Nørrebro, der just var bleven opført. Hans Præstegerning satte rige Spor; som Prædikant vakte han mange; hans stærke Personlighed, hans inderlige Tro, hans varme Forkyndelse, i hvilken Kristus altid blev malet for Øje, bevirkede, at en talrig Menighed samlede sig. Han var-ivrigt Medlem af Dansk Missionsselskabs Bestyrelse og er den kbhvn'ske Indremissions Fader; han stiftede denne 1865. Endelig har F. haft Bet. som den kbhvn'ske Kirkesags Fader, idet han var Sjælen i Arbejdet for at faa Skt Stefans Kirken (1874) og Skt Jakobs Kirken (1878) opførte, hvorved hans store Sogn blev delt. F. har udg.: »20 Prædikener« (1867), »Nogle Prædikener fra Trinitatistiden« (1872), »24 Prædikener« (udg. efter hans Død [18S0]), »Prædikener til Kirké-aarets Søn- og Helligdage« (1896). (Litt.: Harald Stein, »R. F.« [1880]; N. Dalhoff, »R. F.« [1890]; J. S t e e n, »R. F.« [1915]). (H. O-d.). A. Th. J. Frimodt, Johan, dansk Boghandler, f. 2. Marts 1859 i Kbhvn, foreg.'s Søn, blev Student 1878 og kom derefter i Lære hos C. A. Reitzel. 1883 blev han Cand. phil., og Aaret efter etablerede han sig som Boghandler. F. var Formand for Studentersangforeningen 1887—96; han er Medlem af Hovedbestyrelsen for Diakonissestiftelsen, for hvis Menighedspleje han er Formand. Den Forlagsvirksomhed, han i Aarenes Løb har knyttet til sin Boghandel, gaar hovedsagelig i religiøs Retning; den præges af Navne som Olfert Ricard, H. Martensen-Larsen og C. Skovgaard-Petersen. F. var 1910—17 Formand i »Den danske Boghandlerforening«. J. L. L. Frimont [frrmåij], Johan Maria, Greve, Fyrste .af Antrodocco, østerr. General, f. 3. Jan. 1759 i Lothringen, d. 26. Decbr 1831 i Wien. 1776 begyndte han sin milit. Løbebane som Menig i den østerr. Hær og deltog med Udmærkelse i den bayerske Arvefølgekrig samt Krigen mod Tyrkiet og Frankrig. 1798 forfremmedes han til Oberst og Aaret efter til Generalmajor. Han kæmpede tappert ved Marengo 1800 og senere under Ærkehertug Karl ved Caldiero. 1809 blev han Fel'tmarskalløjtnant, udmærkede sig særlig ved Fontanafredda og førte 1812 Reserverytteriet i det østerr. Hjælpekorps under Schwarzenberg ved Podubnie og Guidowa. 1813 fandt han Lejlighed til at lægge sin Dygtighed for Dagen i Kampene ved Brienne og Arcis-sur-Aube og fik 1815 Overkommandoen i Italien; slog her først Mur at, rykkede dernæst, ind i Sydfrankrig, besatte Lyon og fik Overkommandoen over det indtil 1818 i Frankrig væ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
