Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimureri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indsattes Karl af Hessen af Frederik (VI) i hans
Rettigheder, og alt F. i Danmark underlagdes
ham ved kgl. Reskript. Arkivet fra
Braunschweig kom til Gottorp og derfra ved
Landgrev Karl’s Død 1836 med dennes Arkiv til
Kbhvn. Den højst interessante, næsten
enestaaende Samling (nu i Frimurerlogens Arkiv i
Klerkegade) indeholder værdifulde Bidrag til
Kendskab af de aandelige Rørelser i 18. Aarh.,
særlig i Tyskland. Efter Karl af Hessen, der
foruden fl.. Loger i Hertugdømmerne 1819
havde stiftet Skottelogen »Carl til Løven« i Kbhvn
og s. A. oprettet et Direktorium for F., blev
Prins Christian (VIII), der 1817 optoges i
Odense, Styrer af F. til sin Død 1848. Under
Frederik VII indførtes det sv. System: 1853 i
den 1851 stiftede Loge »Kosmos« i Helsingør,
1856 i »Zorobabel og Frederik til det kronede
Haab«, der 1854 var dannet af de to tidligere
Loger i Kbhvn, og 1858 i Odense. S. A.
oprettedes den store danske Landsloge. En
Andreas-Loge oprettedes 1855 i Helsingør, flyttedes 1857
til Kbhvn. 1856 stiftedes »Cimbria« i Aalborg
og 1863 »Frederik« i Flensborg, der snart efter
lukkedes af Preusserne. Efter Frederik VII blev
Geheimeraad Bræstrup Styrer til sin Død.
Efter at Geheimeraad Trap midlertidig havde
ledet F., blev Kronprins Frederik (VIII) 6. Jan.
1872 indsat til Styrer; han vedblev at være
højeste Myndighed lige til sin Død, og efter
ham har Christian X overtaget Stillingen som
øverste Styrer. 1874 deltes »Zorobabel« i 3
Loger, og ny Loger er blevne stiftede i Aarhus
(1871), Nykjøbing paa F. (1877) og Randers
(1882) foruden en Andreas- og en Provinsialloge
i Odense og en Andreas-Loge i Aarhus; 1918
»Absalon« i Kbhvn, hvortil kommer en Loge
paa Island i Reykjavik.
I Tyskland var der samtidig med »den strikte
Observans« dukket forsk. Systemer op, som
udgav sig for F. og ofte paastod at være i
Besiddelse af dyb Visdom, men som ikke
sjælden kun havde ringe Berøring med F.:
Rosenkreutzer, Illuminater, Asiatiske Brødre,
Afrikanske Arkitekter o. fl. I andre Lande
fremkom for øvrigt lignende Fremtoninger:
Chevaliers bienfaisants de la sainte cité i Lyon,
Filaleter, Filadelfer, »den skotske Heredom-Orden«.
Hertil kom 1810 Ordenen »Misraim« med 90
Grader o. s. v. Men det virkelige F. havde
ogsaa god Fremgang i Tyskland. Det optog Mænd
som Herder (1766), Lessing (1775), Goethe
(1780), Fichte (1800), Wieland (1809) o. fl. Der
stiftedes oftere ny Loger, bl. a. 1770 den
store tyske Landsloge i Berlin, grundet af
Generalstabslæge Joh. Vilh. v. Zinnendorff, der
var traadt ud af »den strikte Observans« og
havde skaffet sig Afskrifter fra Sverige af de
Akter, hvorpaa F. her hvilede. Den store tyske
Landsloge følger derfor et med det sv. nær
beslægtet System. Den har nydt megen
Begunstigelse i Preussen; 1840 indtraadte Prinsen af
Preussen (Kejser Wilhelm I) i Logen; hans Søn
Frederik (III) var en Tid lang Styrer; nu er
Prins Frederik Leopold Styrer (fra 1894).
Logen udgiver (fra 1872) »Zirkel Correspondenz«
og »Die Andreasgrade« med gode Afh. om de
forsk. Graders Bet. og Indhold. Efter at de
ældre Storloger i Tyskland i 18. Aarh. havde
forkastet »den strikte Observans« og »det
rektificerede System«, reformerede de deres
Systemer: Royal York (stiftet 1760 af fr. Kunstnere)
i Berlin ved Fessler, Hamburgs ved Skuespildirektør
Schrøder (»det Schrøder’ske System«,
der ogsaa optager Jøder); der dannedes ny
Storloger i Frankfurt (1783), i Sachsen (1813),
i Hannover (1820, ophævet af Preusserne 1866),
i Darmstadt o. s. v. Alle disse Storloger har
1861 og 1872 sluttet et Forbund, uagtet de
følger forsk. Systemer. I de kat. Lande havde
Pave Clemens XII’s Bandbulle mod F. 1738,
der oftere er fornyet, haft til Følge, at F. i de
fleste Lande var strengt forbudt, og at overalt
alle gode Katolikker i Reglen holdt sig borte.
I Frankrig var før 1789 mange Oppositionsmænd,
saaledes Voltaire (1778), komne ind i
F., men alligevel var Revolutionen det ikke
gunstig. Medens der 1789 var 689 Loger i
Frankrig, var der 1804 kun 300. Napoleon I
begunstigede derimod F., men søgte at faa sine
Slægtninge og bedste Støtter ind i indflydelsesrige
Stillinger i F. Saaledes blev Prins Eugen
Styrer af F. i Nord- og Murat i Syditalien.
Ved Napoleon’s Sejre fik F. nemlig Frihed til
at brede sig i Lande, der hidtil var lukkede for
det. Bourbon’erne var ikke venlig stemte mod
F., men Napoleon III var atter F. gunstig, men
søgte at faa sine Venner ind i høje Stillinger.
Alligevel fandtes der mange radikale Elementer
i F.; nogle af Kommunens ledende Mænd
tilhørte saaledes F. Den haabede derfor i F. at
finde en Støtte og lod udsprede det Rygte, at
Le Grand Orient vilde udtale sig til Gunst for
Kommunen. Men da Le Grand Orient endelig
talte, var det en Beklagelse over, at
Kommunen havde talt Medlemmer af F. i sin Midte.
Men de radikale Elementer havde stadig
Overhaand i det fr. F., og 1878 afskaffedes alt, som
kunde minde om Gud og Udødelighed, hvad
der havde til Følge, at fl. Storloger afbrød den
regelmæssige Forbindelse med Le Grand
Orient. I Spanien, hvor F. oftere har haft
trange Tider, grundedes 1889 en Grande
Oriente, ved Siden af hvilken der er fl. a.
Storloger. I Portugal fik F. blidere Kaar efter
Dom Miguel’s Fald 1828; 1869 forenedes de
bestaaende Loger under een Styrelse. I
Italien grundedes der fra 1856 fl. Loger i
Sardinien; de tog megen Del i de politiske
Bevægelser; Garibaldi indførte F. i Neapel. F.
staar fra 1886 under Storlogen i Rom. I
Belgien grundedes 1833 Le Grand Orient de
Belgique. Hollands Storloge stiftedes 1756. I
Schweiz stiftedes Storlogen »Alpina« 1844.
I Rusland fandt F. tidlig Indgang. Melesino
indførte her 1783 et ejendommeligt System.
Andre Systemer havde ogsaa Fremgang, indtil F.
pludselig 1822 forbødes af Alexander I.
I de nordamerikanske Fristater
var der 1826 en Forfølgelse i Gang mod F.,
hvis Medlemmer fik Skyld for at have begaaet
et Mord, men F. er alligevel udbredt her langt
stærkere end i noget andet Land. I de øvrige
Dele af Amerika og i Australien har F.
ligeledes haft stærk Fremgang.
I det hele kan Antallet af Medlemmer af F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
