Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fringillidæ, se Finker - fri Næring - Frisbogen, Frissbók, codex Frisianus - Frisch, Anton von - Frisch, John Didrik - Frisches Haff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fringillīdæ, se Finker.
fri Næring kaldes i Modsætning til bunden
Næring den Næring, hvis Udøvelse ikke er
betinget af særlig Næringsadkomst, se
bunden Næring. Detaillerede Oplysninger om,
hvad der er i N., i J. H. Olivarius,
»Fremstilling af de gældende Regler om f. N.«
[1913].
P. J. J.
fri Proces. Bevilling til f. P. meddeles i
Danmark dels til Uformuende (beneficium
pauperiatis), dels uden Hensyn til Trang til
offentlige Institutioner ell. Embedsmænd, der paa
Embeds Vegne sagsøges ell. anlægger Sager
(beneficium processus gratuiti). I første Instans
meddeles Bevillingen af Overpræsidenten eller
vedk. Amtmand, forudsat at Ansøgeren skønnes
at have rimelig Grund til at føre Proces samt
— efter Omstændighederne — ikke har vist sig
uvillig til Sagens mindelige Afgørelse paa
billige Vilkaar. Saafremt Bevillingen søges p. Gr.
a. Uformuenhed, maa det godtgøres ved Attest
(af vedk. Sogneraad, Sognepræst, Underøvrighed,
Kæmner ell. Rodemester, ell. af to
paalidelige Mænd, der nøje kender Ansøgerens
Forhold, og hvis Troværdighed bevidnes af
Underøvrigheden), at Ansøgeren ikke uden at
savne det nødvendige til sit og Families
Underhold ell. til Fortsættelse af sin Næringsdrift kan
udrede de med Sagens Udførelse forbundne
Bekostninger. M. H. t. Udlændinge kræves
desuden, at vedk. fremmede Stat ikke stiller
Danske ringere end Indlændinge i heromhandlede
Henseende Afslaas Ansøgningen, kan Sagen
begæres forelagt Justitsministeriet til Afgørelse.
Virkningen af Bevillingen er, at Parten fritages
for Gebyrer og Brug af stemplet Papir under
Sagen, hvorhos der i Reglen beskikkes ham en
Sagfører til dens Udførelse. — Bevilling til
f. P. for Overret ell. Højesteret meddeles af
Justitsministeriet ad mandatum under lgn.
Betingelser som ovennævnt, men dog i det hele
mindre let end i første Instans; snarest faas
den, naar Ansøgeren helt eller i det væsentlige
har faaet Medhold i foregaaende Instans,
og Sagen er appelleret af Modparten. Ved
særlige Lovbestemmelser ell. Praksis er der tillagt
visse Institutioner og Private under visse
Forhold en alm. Beføjelse til f. P., saaledes at der
i disse Tilfælde ikke behøves særlig Bevilling.
Ved Retsplejeloven af 11. Apr. 1916, Kap. 31,
opretholdes i det væsentlige de hidtil gældende
Regler. (Litt.: Hindenburg og
Krarup, »Formularbog« [4. Udg., 1909]).
I Modsætning til dansk og norsk Ret,
hvorefter Meddelelse af Bevilling til f. P., som
anført, er en Øvrighedssag, er det af den tyske
Civilproceslov af 1877 og den østerr. af 1895
overladt til Domstolene selv at bevilge f. P.
(Armenrecht). Ligeledes kan i England Retten
tillade enhver, hvis Formue ikke overstiger 25
£, Ret til f. P. (Proces in forma pauperis). I
Frankrig er Afgørelsen henlagt til en særlig
kollegial Myndighed (bureau d’assistance). I de
forenede Stater i Nordamerika kendes
Begrebet f. P. ikke.
E. T.
Frisbogen, Frissbók (codex Frisianus),
kaldes et af en Islænder c. 1325 skrevet prægtigt
Skindhaandskrift (Arne Magn. Samling); det er
maaske skrevet i Norge for en norsk Stormand
(Konge?), i det mindste opbevaret der i lange
Tider, derfra kom Bogen til Danmark, hvor
den ejedes af O. Friis til Astrup, efter hvem
den opkaldtes. 1696 erhvervede Arne Magnusson
den. Dens Indhold bestaar af Snorre
Sturluson’s Kongesagaer, Heimskringla, med
Undtagelse af Olaf den Hellige’s Saga. Desuden
findes deri Sturla Tordsön’s Saga om Hakon den
Gamle. Dette Haandskrift er meget vigtigt og
slutter sig nær til et andet Hovedhaandskrift
Kringla; men i den sidste Del er Teksten en
Del ændret og interpoleret. Haandskriftet er
udg. af C. Unger i Kria 1871. (Litt.: G.
Storm, »Sn. Sturl. Hist. Skr« [1873]).
F. J.
Frisch [fre∫], Anton von, østerr. Læge, f.
1849 i Wien, d. smst. 24. Maj 1917. F.
studerede i Wien, ansattes som Demonstrator hos
Anatomen Hyrtl og senere i fl. Aar hos Billroth.
Efterhaanden som Bakteriologien
udvikledes, fangede denne ny Videnskab hans
Interesse, og han drog til Paris for at følge
Pasteur’s Undersøgelser over Hundegalskab. F.
blev 1874 Prof. anat. ved Kunstakademiet i
Wien. og 1889 blev han Ultzmann’s Efterfølger
som Forstander for den urologiske Afdeling
ved Wiener allg. Poliklinik. Som Bakteriolog
gjorde F. sit Navn kendt ved 1882 at opdage
Rhinoskleromets Bacil, og ved senere at fastslaae
at den Østerrig hærgende »Hadernkrankheit«
var Miltbrand. Uhyre Opsigt vakte et
Foredrag, han holdt, i hvilket han statistisk
paaviste, at Hundegalskab var en i uhyre Grad
udbredt Sygdom i Østerrig, medens de tyske
Nabolande havde faaet den udryddet.
Foredraget gav Anledning til, at Foranstaltninger til
Hundegalskabens Udryddelse indførtes. Hans
senere Aar var helligede Urologien, og han var
paa dette Felt Wien-Skolens Fører.
J. S. J.
Frisch [frisj], John Didrik, dansk
Dyremaler, f. 4. Maj 1835 paa Charlottedal ved
Slagelse, d. i Firenze 23. Novbr 1867. Under sin
Skolegang i Sorø modtog han Tegneundervisning
af Harder, som opmuntrede ham til at
gaa Kunstnervejen; efter et Par Aar at have
været Elev af Akademiet udstillede han 1857
—60 nogle Genrebilleder, men kastede sig snart
over Studiet af den landskabelige Natur og
Dyrelivet, navnlig dette sidste, og malede fra
1864 saa godt som udelukkende Dyremalerier,
helst med Hjorte i Skovomgivelser. 1867 fik han
Rejsestipendium fra Akademiet og drog til
Italien; Maalet var nærmest Rom, men han kom
ikke længere end til Firenze, hvor han døde.
F. var en følelsesfuld og ærlig Kunstnernatur
med udviklet Sans for Komposition og
Tegning; som Kolorist var han mindre betydelig,
og Foredraget i hans Arbejder led
gennemgaaende af en vis Tørhed og Mangel paa
Karakteristik.
S. M.
Frisches Haff [’fre∫əs-’haf], Strandsø i
Provinserne Øst- og Vestpreussen, c. 80 km lang,
2—18 km bred, med en Dybde af 3—5 m, har
en Størrelse af 860 km2. Fra Østersøen
(Danziger Bugt) skilles F. H. ved den 52 km lange
og 2—3 km brede Halvø Frische Nehrung,
der mest bestaar af Klitter og kun mod
SV., hvor den slutter sig til Fastlandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
