- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
55

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritsø - Fritte, se Maar - fritte - Fritteporcelæn, se Porcelæn - fritto misto - Fritture - Fritturedejg - Fritz, Andreas - Fritzlar - Fritzner, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med fl. a. nærliggende Gaarde af Ulrik Fr.
Gyldenløve var afkøbt Lange, tillagt Grevskabets
Hovedgaard, og Navnet bibeholdtes kun for en
ringe Parcel. Efter 1805 at være solgt til Kong
Frederik VI blev F. tillige med Grevskabet 1817
iafhændet til et Interessentskab, der igen 1835
overdrog Ejendommene til Overhofjægermester
Fr. Treschow’s Fader, W. M. Treschow. Det
nuværende F. Gods falder dog ikke sammen
med det tidligere Grevskab, da betydelige Dele
af dette er frasolgte, medens paa den anden
Side andre Ejendomme er tilkøbte, saaledes
at det nu omfatter c. 5 norske Kvadratmil. Paa
det gl. F.’s Grund er nu opført den prægtige
Hovedgaard Fritsøhus efter Tegning af
Arkitekt Nordan, sen. Sin største Bet. har F.
haft ved de mange industrielle Anlæg, som
under dette Navn dreves af den betydelige
Vandkraft, der leveres af Farisvandets Udløb i
Larviksfjorden inden for Larvik Bys Grænser, og
af hvilke kan mærkes F. Jernværk (nu
nedlagt); opr. oprettet i Midten af 17. Aarh. fik
det snart stor Bet. og navnlig efter Grevskabets
Oprettelse store Privilegier, som snart
gjorde det til et af Norges vigtigste Værker og
senere, efter at Driften ogsaa var udvidet til
at omfatte Kanonstøbning, til et af de mest
indbringende, særlig mellem 1771—91. Ved
Siden heraf dreves ogsaa betydelige Savbrug og
Mølledrift. Under den nuv. Ejer drives
Træsliberi, Høvleri, Savbrug og Mølle,
Elektricitetsværk, Mineralvandsfabrik m. v. (Litt.:
»Morgenbladet«’s Ekstranummer [1895, Nr 48, 49, 50]).

(J. F. W. H.). M. H.

Fritte, se Maar.

fritte, ophede en pulverformet ell. dejgagtig
Masse saa stærkt, at de enkelte Korn, hvoraf
den bestaar, blødgøres saa meget paa deres
Overflade, at de klæber fast ved hverandre,
uden at der dog indtræffer en Smeltning af hele
Massen.

K. M.

Fritteporcelæn, se Porcelæn.

fritto misto (af det ital. fritto, stegt, og
misto, blandet). En Ret, der bliver meget spist
i Italien, og som bestaar af smaa
Kartoffelruletter og Osteboller samt Skiver af forsk.
Dyrs Hjerne, Lever, Nyrer og ofte Tomat o. a.
Grønsager dyppede i Fritturedejg. Det koges i
Klaret ell. Olie og anrettes sammenblandet.

R. H.

Fritture [-’ty.rə] (fr.), Fisk, Grønsager ell.
andet, der er kogt i Klaret, Fedt, Olie ell. Smør.
I Italien, hvor frittura er alm. Kost, anvendes
som Regel Olie hertil, hvorimod man i
nordligere Lande foretrækker Klaret.

R. H.

Fritturedejg [-’ty.rə-], en af Mel, Vand, Æg
og lidt Olie sammenrørt Dejg, hvori man ofte
dypper f. Eks. Fisk ell. Grønsager, inden de
koges i Klaret.

R. H.

Fritz, Andreas, dansk Landskabsmaler, f. 2.
Novbr 1828 i Landsbyen Mou ved Aalborg, d. paa
Louisehøj ved Aarhus 22. Febr 1906. Faderen,
der var Præst, ønskede, at Sønnen skulde
studere; men da han viste Anlæg for Kunsten, og
hans Tegnelærer, Dyremaleren E. Høegh-Guldberg,
af hvem han blev undervist under sin
Skolegang i Aarhus, troede at se Talent hos
ham, fik han Lov at rejse til Kbhvn og kom
1845 paa Kunstakademiet. Han naaede op i
dets Modelskole, men afbrød sin Virksomhed
der for at deltage i den første slesvigske Krig;
efter at være vendt hjem som Sekondløjtnant
tegnede han atter paa Akademiet, vandt sine
Sølvmedailler og tiltraadte 1855 sin første
Udenlandsrejse, der gik til Tyskland, Frankrig og
Norditalien. Hjemkommen herfra arbejdede
han igen paa Akademiet og under Marstrand.
Paa Charlottenborg debuterede han 1856 med
Billedet af »En jysk Høstpige«; snart vendte
han sig dog væsentligst til Landskabsmaleriet,
som han vedblev at dyrke, ogsaa efter at han
var flyttet til Aarhus for der at ernære sig
som Portrætmaler og Fotograf. Paa Charlottenborg
gav han først 1870 for anden Gang Møde;
hvad han der udstillede, betegnede et
Gennembrud. Det var det store »Dalstrøg i
Marselisborg Skov«, der vakte ualmindelig
Opmærksomhed og blev købt af Kunstforeningen.
Senere hørte F. til de stadige Udstillere og
stadfæstede sit Ry som en dygtig Landskabskunstner,
af den udpræget national-konservative
Retning. Sine Emner søgte han mest i Egnen om
Aarhus; Foraaret med dets Løvspring var den
smagfulde og omhyggelige Kunstners kæreste
Aarstid.

S. M.

Fritzlar [’fretsla.r], By i den preuss. Prov.
Hessen-Nassau, Regeringsdistrikt Kassel, paa
en stejl Skrænt ved Floden Eder, er Station
paa Jernbanelinien Wabern—Wildungen, 25 km
SV. f. Kassel, og har (1910) 3495 Indb., hvoraf
2000 Katolikker. F. er en smuk lille
gammeldags By, endnu omgivet af middelalderlige
Fæstningstaarne. Der findes en luth. og 2 kat.
Kirker, af hvilke Skt Petri er en betydelig
romansk Bygning. F. er opstaaet omkr. et af
den hellige Bonifacius 732 stiftet Kloster. Indtil
1802 hørte F. under Ærkebispedømmet Mainz.

G. Ht.

Fritzner [’fritsnər], Johan, norsk
Sprogforsker, f. paa Askøen ved Bergen 9. Apr. 1812,
d. i Kria 17. Decbr 1893. Efter 1832 at have
taget teol. Eksamen var F. en Tid lang Lærer
og derefter Præst, senest i Tjødlingen ved
Larvik, indtil han 1877 tog sin Afsked for helt
at ofre sig for sine videnskabelige Arbejder.
Sin Debut som Præst gjorde F. i Finmarken,
hvorhen han nærmest søgte for at studere det
sproglige og kulturelle Forhold mellem
Nordmænd og Lapper. 1845 offentliggjorde han (i
Tidsskriftet »Nor«, III) en Kritik over
Stockfleth’s »Grammatik i det lappiske Sprog«,
hvorefter i samme Tidsskrift fulgte en »Beskrivelse
over de i Østfinmarken forekommende
hedenske Begravelser, tillige med nogle
Efterretninger om andre i Østfinmarken og tilgrænsende
Egne levende Oldtidsminder«. 1876 udkom hans
Afh. om »Lappernes Hedenskab og
Trolddomskunst sammenholdt med andre Folks, især
Nordmændenes, Tro og Overtro«. Mest bekendt
er F. som Ordbogsforfatter. 1. Udg. af hans
»Ordbog over det gl. norske Sprog« udkom 1862
—67 og var det første fuldstændige Leksikon
over det gl. norsk-isl. Sprog. 1883 begyndte
Udgivelsen af 2. Udg. og afsluttedes 1896, 3
Aar efter Forf.’s Død. I Størrelse mere end
det tredobbelte af 1. Udg. udmærker den sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free