Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritzner, Johan - Fritzsch, Claudius Ditlev - Fritzsche, Adolf Theodor Hermann - Fritzsche, Franz Volkmar - Fritænker - Friuli, se Friaul - Frivagt - Frivand - Frivandsfiskeri - Frivillige - frivillige Korps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig ved den fremragende Sagkyndighed og
Udførlighed, hvormed Sprogets reale og
kulturhistoriske Side er behandlet. Mindre
tilfredsstillende er til Dels de etymologiske
Sammenstillinger, ligesom Anordningen, lider under en
vis Manér, idet gerne den sjældneste Bet.
stilles først. Trods disse Mangler er Ordbogen ikke
blot den fuldstændigste og mest samvittighedsfulde,
man har, men i sin Ejendommelighed
enestaaende inden for den germanske Filologi.
F.’s haandskrevne Samlinger til Kulturhistorien
er efter hans Død deponerede paa Kria
Universitetsbibliotek. (Litt.: G. Storm’s
Nekrolog i »Arkiv f. nord. Fil.«, X Bd).
H. F.
Fritzsch [fritsj], Claudius Ditlev,
Blomstermaler, f. i Kiel rimeligvis 1763, d. i Kbhvn
27. Novbr 1841. Som ung kom han til Kbhvn
for at studere paa Kunstakademiet og søgte
først Uddannelse som Figurmaler, men
allerede 1797 maa han dog have fundet sit egl.
Fag, idet han da blev agreeret paa to i Gouache
udførte Blomsterstykker. Medlem af Akademiet
blev han 1806. F, var ikke nogen meget
produktiv, men en særdeles omhyggelig og
fintfølende Kunstner, en udmærket Kompositør,
solid Tegner og smagfuld Kolorist. To
Hovedværker af ham findes paa Nationalgaleriet i
Kbhvn.
S. M.
Fritzsche [’fret∫ə], Adolf Theodor
Hermann, klassisk Filolog, f. 1818 i Groitsch
(Sachsen), d. 1878 som ekstraordinær Prof. i
Leipzig. F. beskæftigede sig mest med de gr.
Bukolikere; udgav Teokrit (med lat. Kommentar
1868—69, 2. Udg. 1870; med tysk Kommentar
3. Udg. ved Hiller, 1881).
A. B. D.
Fritzsche [’fret∫ə], Franz Volkmar,
klassisk Filolog, f. 1806 i Steinbach ved Borna
(Sachsen), Prof. i Rostock fra 1828 til sin Død
1887, Discipel af G. Hermann. F.’s Hovedværk
er hans kritiske Udg. af Lukian (3 Bd, 1860
—82, ufuldendt); om hans udstrakte Virksomhed
som Docent ogsaa paa andre Omraader af
den klassiske Filologi vidner talrige Afh. i
Universitetsprogrammer. (Litt.: »Biogr. Jahrb.
f. kl. Alterthumswiss.«, 1887).
A. B. D.
Fritænker er enhver, som i sin Tænken ikke
vil lade sig bestemme af andet end den
nøjagtige Iagttagelse af Kendsgerninger og
Tankens egne Love. Ordet, der navnlig betegner
en Mand, der i sin Tænkning føler sig frigjort
fra Kirkens Autoritet, kommer fra 18. Aarh.’s
Beg. frem i den eng. Litt.
Edg. R.
Friuli [’friuli ell. fri’uli], se Friaul.
Frivagt (Søv.). Betegnelse saavel for den
Del af et Skibs Besætning, der har fri for
Vagt, som for det Tidsrum, i hvilket denne
Frihed varer. F. kan opholde sig i Lukafet ell.
paa Banjerne (om Læ), sove, spise ell.
beskæftige sig med private Sager. Hvis en Mand en
enkelt Nat ikke har nogen Tørn, siges han at
have F. den Nat.
H. E.
Frivand. Naar et Vandløbs Vand ønskes
benyttet til et ell. andet tekn. Brug (Mølledrift,
Drift af Motorer, Vandforsyning af Byer,
Skibsfartskanaler, Vandingsanlæg o. s. fr.) eller i
fortifikatorisk Øjemed til at frembringe
Oversvømmelser af lavtliggende Strækninger, vil det
let hænde, at Vandløbet enten stadig ell. ogsaa
til Tider fører mere Vand, end man kan
benytte til det bestemte Formaal; det overflødige
Vand, der for ikke at gøre Skade paa de
udførte Værker ell. tilgrænsende Arealer maa
bortledes uden at komme til Nytte, kaldes med
et fra Mølledriften hentet Udtryk for F.
Mængden af F. vil altid være Differensen mellem
Vandløbets Vandføring og Forbruget paa vedk.
Sted. Man skaffer sig det til Forbruget
fornødne Vandkvantum ved at afspærre Vandløbet
ved en tværs over dette ført Dæmning
(Stemmeværk), der har en saadan Konstruktion, at
kun den til F. svarende Vandmængde kan
passere derigennem. Da Vandløbets Vandføring
som Regel er stærkt varierende, og Forbruget
maaske heller ikke konstant, maa Stemmeværket
konstrueres saaledes, at det tillader forsk.
Mængder af F. at passere, det vil sige, det maa
i Reglen forsynes med en bevægelig og
regulerbar Del (Frisluse, Naale-, Klap-, Tavle-,
Jalousidæmning o. s. v.), der ved passende
Aabning kan give en tilstrækkelig stor Passage, for
Bortførsel af F. (se i øvrigt Stemmeværk).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Frivandsfiskeri kaldes Fiskeriet i de fri,
ferske Vande (Søer og Vandløb) i Modsætning
til Dambruget. Det omtales dels under
Danmark (S. 584), dels under
Ferskvandsfiskeri. Lystfiskeriet skildres for sig.
C. V. O.
Frivillige kaldes dels de Soldater, der efter
Opfordring frivillig melder sig til Udførelse af
et farefuldt Hverv, dels de Mænd, der uden at
have Værnepligt af egen Tilbøjelighed
indtræder i Hærens Rækker. Som F. kan derfor
ogsaa Middelalderens Lejetropper, Landsknægtene
og de hvervede Tropper betragtes. F. i højere
Forstand maa de kaldes, der i farefulde Tider
frivillig griber til Vaaben af Fædrelandskærlighed
(de fr. Revolutionshære, Uafhængighedskampen
i Nordamerika, Tysklands Kamp mod
Napoleon 1813—15). Efter Indførelsen af alm.
Værnepligt benævnes ogsaa som F. de Soldater,
der indtræder i Tjenesten for at aftjene deres
Værnepligt forinden den pligtige Tid. En særlig
Art F. danner de eng. Volunteers. Om
Etaarig F., s. d.
B. P. B.
frivillige Korps. Trangen til frivillig at
stille sig til Disposition for Landets Forsvar
gaar et godt Stykke tilbage i vor Historie.
Allerede Aug. 1658, da Svenskerne stod for Kbhvn,
strømmede Borgere og Studenter til for at
hjælpe med ved Fæstningsværkernes Udbedring,
og de deltog ogsaa senere i selve Forsvaret.
Det er dog først et godt Aarh. senere, at den
frivillige Forsvarsbevægelse begynder at
komme ind i mere faste Former.
Under Indtrykket af de før det eng.
Flaadeangreb paa Kbhvn 1801 gaaende Begivenheder
dannedes 25. Marts 1801 Kongens
Livjægerkorps (s. d.), hvis ærefulde
Deltagelse i Forsvaret af Kbhvn 1807 er vel kendt. I
de derefter flg. Fredsaar kunde Interessen for
Korpset ikke opretholdes, det sygnede mere
og mere hen, og 1864 blev det ophævet. Et
Forsøg 1885 paa at genoprette Korpset —
foranlediget ved de urolige indrepolitiske Forhold —
havde ikke længe Held med sig. Efter 3 Aars
Forløb blev Øvelserne indstillede, men først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
