- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frogn (Herred) - Frogner - Frognerkilen - Frognersæteren - Frohavet - Frohme, Karl Frants Egon - Frohne, Jakob Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kria-Fjorden og Ø. over mod Bundefjorden og det
derfra S. over gaaende Dalføre, hvis Bund
indtages af Søen Aarungen. I F. Herred ligger
Drøbak By, under hvilken det i gejstlig
Henseende hører som Annekssogn; ligeledes hører
til F. Herred foruden Fastlandet en Del i
Fjorden liggende Øer, nemlig Kaholmen med
Oscarsborg Fæstning, Haaøen, Aspon
og Langaaren, af hvilke Haaøen med
Befæstningsanlæg er den største. Fastlandet
udgøres af det nordlige, stærkt kuperede og
skovbevoksede Parti, der dannes af Halvøen
Næsoddens søndre Del. Det gennemskæres fra
SV. til NØ. af den 3 km lange smalle Arm
af Kria-Fjorden Hallangspollen og
dennes Forlængelse i et trangt, over til
Bundefjorden gaaende Dalføre, i hvilket findes den
største Del af Bebygningen i dette Parti. Aasene
er for det meste afrundede Koller uden
særdeles store Højder. S. f. dette Parti gaar
Terrainet over i et bølgeformet Sletteland, hvor
veldyrkede Marker veksler med lave skovklædte
Aase. Dyrkbar Mark forekommer kun i mindre
Udstrækning, men Jordbunden er frugtbar, især
i den søndre Del; Skov af Fyr og Gran dækker
overalt Aasene og er tilstrækkelig til Behovet.
De vigtigste Næringsveje er Jordbrug med
Frugtavl samt Skovdrift; der er fl. Garverier,
Savbrug, Høvlerier, Møllebrug, Frørenseri,
Olieraffineri samt Iseksport. Hovedvej fører langs
Aarungen N. over til Kria, med Afstikker
til Dampskibsanløbsstedet Næsset ved
Bundefjorden; denne Hovedvej staar ogsaa i
Forbindelse med Vej over til Drøbak, forbi den i den
østlige Kant af F. Herred liggende Kirke, samt
N. over langs Næsodlandet. Bebyggelsen er i
den søndre Del nogenlunde jævnt fordelt, af
større Gaarde kan mærkes F., Bjerke og
Hallangen. N. f. Hallangspollen er paa en
liden Holm opført Degerud Indsejtingsfyr.
Antagen Indtægt 1910: 514425 Kr,
Formuen 3089500 Kr. Herredets Areal er 84,7
km2, hvoraf 0,7 km2 Indsøer. 55 km2 Skov og
0,74 km2 Ferskvand.

(J. F. W. H.). M. H.

Frogner [’frågnər], tidligere Herregaard i
Åker Sogn, nu liggende inden for Kria Bys
Grænser, havde en Skyld af 63 Skylddaler.
Tilhørte i 17. Aarh. Lagmand N. Toller, i hvis
Familie den forblev til 1742. Senere ejedes
Gaarden af Generalmajor H. Scheel, Fr.
Clausen og Slotspræst Bernt Sverdrup. 1790 købte
B. Anker Gaarden for 39000 Rdl. Ham skyldes
Gaardens standsmæssige Bebyggelse. Efter ham
ejede Broderen Morten A. Gaarden, som han
solgte til Generalkonsul B. Wegner, som 1846
igen afhændede den til Godsejer F. Gade, i
hvis Slægt den forblev, til Kria Kommune
overtog den 1896. Jubilæumsudstillingen 1914 var
opført paa F.’s Grund, grupperet omkr.
Parkens Damme med Administrationslokale i
Hovedbygningen. Denne tjener nu som Lokale for
Foreningen »Det gl. Kria«.

M. H.

Frognerkilen [’frågnər-] kaldes den Bugt
som adskiller Bygdø fra Kria By. Her er (ved
Dronningen) Havn for Lystsejladsflaaden og
Baadhavn for Roklubber og her afholdes om
Vinteren paa Isen Kapkørsel.

M. H.

Frognersæteren [’frågnər-] ligger omtrent
10 km N. f. Kria oppe paa Voksenkollen.
Tidligere var her Sæter for de store Gaarde
Frogner og Frøen, senere blev Sæteren
udskilt som en egen Ejendom, hvortil hørte en
ganske betydelig Skov; den tilhørte fra 1864
Konsul Th. Joh. Heftye, som her byggede en
Sommerbolig, hvor han i Aarenes Løb som
Gæster husede mange inden- og udenlandske
Notabiliteter, bl. a. den fr. Kejserprins, kort
før han faldt i Zululand. Selve F. ligger paa
en Højde af 415 m, men Aasen højner sig
længere indover til Tryvandshøjden 548 m,
hvor Heftye lod opføre et Udsigtstaarn,
hvorfra Rundskue over en betydelig Del af det
sydlige Norge. Det er bl. a. denne Fjeldhøjde, fra
den mod Sørkedalen vendende Side, som gav
Digteren Tullin Ideen til hans Skildring af
Fjeldene i »Majdagen«. Efter Heftye’s Død blev
F. 1889 indkøbt for Kria Kommunes Regning,
som deroppe har opført en større Restaurant
og en 1896 færdigbygget Sportsstue for de
Tusinder af Skiløbere og Fodgængere, som Aaret
rundt færdes deroppe. Den af Heftye opførte
Hovedbygning er nu omdannet til et Museum
af Genstande fra det norske Folkeliv. Til F. er
ogsaa flyttet nogle gl. Stuer fra Hallingdal og
Telemarken. F. staar ved den 1890 aabnede
Kejser Vilhelm’s Vej i Forbindelse med
Etablissementet paa Holmenkollen, Voksenkollen
Sanatorium m. fl. Den elektriske Sporvej, som
indtil 1916 havde Endestation ved Holmenkollen,
aabnedes for Drift 1916 lige til
Tryvandstaarnet med Station ved F. Traadløs
Telegrafstation er oprettet ved F. 1916. Der er planlagt
Anlæg af Restaurant ved Banens Endepunkt
Tryvandstaarnet. (Litt.: Yngvar Nielsen,
»Vejledning for Besøgende paa F.« [Kria 1890];
Samme, »Fortegnelse over de paa F.
beroende Samlinger« [Kria 1890]).

(J. F. W. H.). M. H.

Frohavet. Omtr. i 25 km Afstand fra Land
ligger uden for Kysten af Fosens Fogderi en
lang, fra S. mod N. gaaende Række Øer,
sydligst ligger de store Øer Hitteren og
Froøen, længere med N. den lange, af mange
Hundrede Øer bestaaende Gruppe Froøerne,
som ender i det ret V. f. Bjørnø værende
Fiskevær Halten med et Ledfyr af 2. Orden.
Havet mellem denne Række af Øer og
Fastlandet kaldes F.; det er mellem 70 og 80 km
langt og meget urent.

(J. F. W. H.). M. H.

Frohme [’fro.mə], Karl Frants Egon,
tysk Politiker, f. 1850 i Hannover, var opr.
Maskinbygger, men kastede sig siden over
Studiet af Nationaløkonomi og gjorde omfattende
Rejser i Mellemeuropa, England og Danmark.
Han har siden 1870 været virksom for
Socialdemokratiets Udbredelse, bl. a. som Redaktør i
Frankfurt og senere i Hamburg, og har
gentagne Gange maattet udstaa længere
Fængselsstraffe. 1881 valgtes han til Rigsdagen og har
siden 1884 siddet her som Repræsentant for
Altona. F. har skrevet et stort Skrift »Die
Entwickelung der Eigenthumsverhältnisse«.

E. E.

Frohne [’fro.nə], Jakob Vilhelm, dansk
Murmester og Samler, f. 15. Aug. 1832 i
Flensborg, d. 13. Juli 1909 i Kbhvn. Efter en Tid at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free