Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frohne, Jakob Vilhelm - Frohschammer, Jakob - Froissart - Froland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have gaaet i Flensborg Latinskole kom han
1848 i Murerlære. 1852 rejste han som
Mursvend til Kbhvn og derpaa 1853—54 i Tyskland
og Norditalien. 1857 blev han Mester, og efter at
have været Konduktør hos Justitsraad N. S.
Nebelong tog han 1859 Borgerskab som
Murmester i Kbhvn; som saadan havde han skabt
sig en udstrakt Virksomhed. F. havde desuden
Bet. ved sine Samlinger, der for deres
keramiske Del er beskrevne i et eget Værk
(Arthur Pabst, »Die Sammlung F.« [Berlin
18831). Efter hans Død blev de bedste Stykker
ved Køb paa Auktion erhvervede for danske
offentlige Samlinger.
(C. N.). R. B.
Frohschammer [’fro.∫amər], Jakob, tysk
kat. Teolog og Filosof (1821—93). Efter at have
ladet sig vie til Præst 1847 habiliterede han sig
i Teologi 1850 og traadte 1855 som Prof. i
Filosofi over i det filos. Fakultet. Men ved sine
senere Skrifter paadrog han sig Romerkirkens
Misfornøjelse og suspenderedes 1863. Han
fortsatte i den flg. Tid sin Kamp for Filosofiens
Uafhængighed af Teologien og mod Ufejlbarhedsdogmet.
Han dannede sig en Verdensanskuelse,
hvor Fantasien er det formgivende
Princip i Individet, i Historien, i Naturen, ja
i hele Verden, der føres tilbage til Guddommens
Fantasi. Han har bl. a. skrevet: »Beiträge zur
Kirchengeschichte« (1850); »Ueber den
Ursprung d. mensch. Seele« (1854);
»Menschenseele und Philosophie« (»Sendschreiben an K.
Vogt« [1855]); »Einleitung in der Philosophie«
(1858); »Ueber die Aufgabe der
Naturwissenschaft« (1861); »Ueber die Freiheit d.
Wissenschaft« (1861); »Das Christenthum und die
moderne Naturwissenschaft« (1868); »Die
Phantasie als Grundprincip des Weltprocesses«
(1877); »Ueber die Genesis der Menschheit und
deren geistige Entwickelung« (1883); »Die
Philosophie des Thomas von Aquino« (1889). Hans
Autobiografi findes i »Deutsche Denker und ihre
Geistesschdpfungen« (Berlin 1888).
Edg. R.
Froissart [frwa’sa.r], fr. Historieskriver og
Digter, f i Valenciennes 1337, d. rimeligvis c.
1404. Hans Hovedværk er en Chronique de
France, d’Angleterre, d’Écosse, d’Espagne et de
Bretagne, der omfatter Tiden fra 1326 til 1400
og bestaar af 4 Bøger; den omhandler væsentlig
Krigene mellem Frankrig og England. F. er ved
Siden af Villehardouin den fr. Middelalders
betydeligste Historieskriver, og hans Metode er
ganske ny. Medens de ældre chroniqueurs
væsentlig kun meddelte, hvad de selv havde set
og oplevet, hvorfor deres Arbejder ogsaa som
oftest maa siges at tilhøre Memoirelitteraturen,
meddeler F,, hvad han har hørt andre fortælle.
Stoffet til sin store Krønike har han indsamlet
paa sine gentagne Rejser rundt omkr. i
Europa; hvor han færdedes, søgte han altid at
komme i Forbindelse med Folk. der direkte
ell. indirekte havde deltaget i de hist.
Begivenheder, han skulde skildre, og han havde en
sjælden Evne til at faa dem til at fortælle.
Som ganske ung Mand rejste han til England
(1361), hvor han blev vel modtaget af
Dronning Philippe, der var hans Landsmandinde.
Han blev hurtigt knyttet til Hoffet og opholdt
sig der i fl. Aar. Paa Dronningens Bekostning
rejste han til Skotland (1365), hvor han var
Gæst hos Robert Bruce og Grev Douglas, og af
dem begge fik han udførlige Oplysninger om
den skotske Frihedskrig; derefter rejste han til
Bretagne og Sydfrankrig, hvorfra han drog til
Italien, hvor han bl. a. traf Kongen af Cypern,
Pierre de Lusignan, og Johannes Palæologus.
Paa Hjemvejen til England fik han
Underretning om Dronningens Død (1369), og han
foretrak da at rejse tilbage til sit Fædreland, hvor
han fandt en ny Beskytter i Hertugen af
Brabant. 1373 fik han et Præstekald i les Estinnes.
Han havde imidlertid fuldført første Del af sin
Krønike (til hvis ældre Del han har benyttet
Jean le Bel’s Historie), der vakte stor Opsigt og
foreligger i en Mængde Haandskrifter, men han
omarbejdede den snart fra et andet Synspunkt,
der var Franskmændene mere gunstigt; i den
første Redaktion, væsentlig udarbejdet efter
eng. Meddelelser, stod han afgjort paa
Englændernes Side. Anden Del af sin Krønike, der
omfatter 1377—85, udarbejdede han mellem
1386 og 1388, og han gav sig derefter atter ud
paa Rejse, først sammen med sin ny Beskytter
Gui de Blois, dernæst alene, og han opholdt
sig i fl. Maaneder i Orthez som Gæst hos den
ekscentriske Greve af Foix, Gaston Phébus. Her
traf han Riddere fra alle Lande, der kunde
underrette ham om de sidste Aars Historie. Ved
Hjælp af disse ny Oplysninger skrev han 1390
sin 3. Bog og paabegyndte Udarbejdelsen af
den 4., der dog forblev ufuldendt; for at
forhøre sig om forsk. Enkeltheder rejste han
1395 tilbage til England, men herefter ved vi
omtr. intet om hans Liv. Som hist. Kildeskrift
er F.’s Krønike af underordnet Bet.; den er
hyppig meget upaalidelig og unøjagtig, og dog
har han sikkert fl. Steder øvet Kritik over
for sine Beretteres Meddelelser, ligesom han
stadig omarbejdede og forbedrede sine
Beretninger. Som Fremstilling af Livet og
Livsforholdene paa Hundredeaarskrigenes Tid er
Krøniken derimod af stor Værdi. Stilen er livlig
og malende, og paa en uovertræffelig Maade
skildres saavel Datidens raffinerede Ridderliv
med dets Fester og Turneringer som de
evindelige Krige og Plyndringstog med al deres
Grusomhed og Vildskab. Hans Sympati er dog
altid paa Overklassens, Adelens Side; Borgerne
og Bønderne, der maatte lide saa haardt,
forstaar han ikke, og han interesserer sig ikke for
dem. F.’s øvrige litterære Produktion er af
mindre Bet.; foruden en Mængde Ballader,
Pastoreller, Rondeaux o. s. v. har han skrevet
forsk, større, væsentlig allegoriske Digte, af
hvilke sa^rlig maa nævnes Le Dit dou flourin
og desuden den store Ridderroman Méliador;
den indeholder over 30000 Vers. F.’s Krønike
er udg. af Kervyn de Lettenhove (29 Bd, Bryssel
1870—77) og Siméon Luce (8 Bd, Paris 1869
—88). (Litt.: M. Darmesteter, F. [Paris
1894]; G. Boissier, F. d’aprés les manuscrits
[Revne des deux mondes, Jan. 1875]).
Kr. N.
Froland, Herred, Nedenes Fogderi,
Nedenes Amt, (1910) 2627 Indb., er en
Indlandsbygd paa begge Sider af Nidelven; det er et
bjergfuldt Skovlandskab, hvis Fjelde dog ikke
naar nogen anselig Højde, mærkes kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
