- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
63

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Froland - Fromage - Frome - Fromentin, Eugène - Fromentiou, Hendrik de - Fromhed - Frommel, Emil Wilhelm - Frommel, Karl Ludwig - fromme Ønsker, se desiderium - Fron - Fronden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hisaaskollen. 410 m. Nidelven (Niserelven) danner
under sit Løb gennem Herredet fl. Vandfald,
der til Dels er under Udbygning, saaledes
Bøilefoss (27 m), der antages udbygget at ville
give 30000 Hk., og Evenstadfoss (17m) med
elektrisk Kraftanlæg med Overføring til Arendal og
Grimstad. Dyrkbar Mark findes fornemmelig
i den sydlige Del af Nidelvens Dalføre og for
øvrigt spredt i Smaadalene og mellem Aasene;
Jordbunden er fattig og for det meste Sand.
Jordbrug og Skovdrift er de vigtigste
Næringsveje. Der er fl. Dampsave og Høvlerier i F.
Herred samt en Bank, F. Sparebank, oprettet
1888. Lyngraatgruberne paa Østsiden
af Nidelven leverede den meste Malm til F.
Jernværk. F.’s Værk blev anlagt 1765 som
Jernværk med Gruber dels i F. Herred, dels i
Øiestad og Tromø Sogne; det har dog aldrig
haft nogen større Bet. og er nu nedlagt.
Værket drives nu som Sav- og Møllebrug; det
ligger paa Gaarden Træ’s Grund ved Hisaaen og
benytter denne Elvs Fald /til Drivkraft.
Herredets Kirke er en gl Træbygning uden Taarn;
paa Kirkegaarden er rejst et Jernmonument
over deri her begravede Matematiker N. H.
Abel. Der er gjort adskillige Oldfund. saavel
fra Stenalderen som den yngre og ældre
Jernalder. Af Hovedveje fører en Chaussé over F.
Værk langs Ufvandet, Mjaavandet og Blinkvandet
ind i Mykland Herred. Antagen Indtægt
1910: 531355 Kr, Formue 4856000 Kr. F. Herred
staar i Jernbaneforbindelse med Arendal og
Grimstad ved den 1908 aabnede Parcel af
Arendal—Aamlibanen—Tveitsund. Herredets Areal er
295 km2, hvoraf 19 km2 Ferskvand, 6,5 km2
Ager og Eng, 250 km2 Skov.

(J. F. W. H.). M. H.

Fromage [dansk fro’ma.sjə, fr. frå’ma.3].
1) Ost. 2) Dessert, hvis Hovedbestanddel enten
er flødeskum, Kræm ell. Æggeblommer, rørte
med Sukker og dertil den for hver enkelt F.
karakteristiske Tilsætning af f. Eks. Chokolade
i Chokolade-F. F. er altid stivet med Husblas.

R. H.

Frome [fru.m], By i det engelske Grevskab
Somerset, paa en Høj 18 km S. f. Bath, er
Jernbaneknudepunkt og har (1911) 10901 Indb.
og nogen Industri (Bryggeri, Metalstøberi). Der
findes en smuk got. Kirke (14. Aarh.) og en
under Edvard VI grundet Latinskole. I
Nærheden ligger Skoven Selwood.

G. Ht.

Fromentin [fråma~’tæ~], Eugène, fr.
Genremaler og Forf., f. 24. Oktbr 1820 i La Rochelle,
d. smst. 27. Aug. 1876. F studerede under
Cabat; i sin Ungdom besøgte han Algier og tog
Skitser; det maleriske og fremmedartede arab.
Ørkenliv, som han ved Rejser jævnlig var i
Føling med, optog ham ganske, og under
Indflydelse fra Orientmaleren Marilhat blev han
den nordafrikanske Ørkens Maler. Med udsøgt
Teknik og kræsent Valg af tyndt og let
paasatte Farver malede han en Række farverige
Billeder: Debutarbejderne paa Salonen »Moské
ved Algier« og »Prospekt af Chiffa-Passet«
(1847), »Maurisk Begravelse« (1853), »Oase
under en Scirocco«, »Audiens hos en Kalif« (1859),
»Arabisk Bivuak ved Daggry«, »Falkejagt i
Algier« (1863, Louvre), »Arabisk Lejr«, ufuldendt
(Louvre) etc. F. var ogsaa en fremragende
Rejseskildrer med sin Pen: Un été dans le
Sahara
, Une année dans le Sahel, begge i
mange Opl., Sahara et Sahel (1879, med Illustr.).
Hans ypperlige Les maitres d’autrefois (4. Opl.,
1882), Studier over de bedste nederlandske
Malere, har blivende Værd for Kunst og
Kunsthistorie. F. forfattede ogsaa en Roman
(Dominique) og skrev om arkæol. Emner. (Litt.:
L. Gonse, E. F., peintre et écrivain [Paris
1881]; E. F. Correspond. et fragments inédits.
Biographie et notes par Blanchon
[3 Udg.,
Paris 19121).

A. Hk.

Fromentiou [fråma’tiu], Hendrik de, holl.
Blomstermaler, f. i Nijmwegen 1630, d. c. 1690,
skal være Elev af Rembrandt; han var 1670 i
Berlin og udførte som Hofmaler Dekorationer
til de kgl. Lysthuse; han har efterladt sig en
Del mindre Billeder med Blomster, Fugle og
Stillleben, hvoraf fl. i offentlige Samlinger, et
i Fredensborgsamlingen.

(A. Ls.). A. Hk.

Fromhed betegner det menneskelige
Sindelag som rettet mod Gud og bestemt ved ham.
Det udtrykker saaledes den subjektive Side af
Religionens Væsen, som ogsaa benævnes
Religiøsitet. Se Religion.

F. C. K.

Frommel [’fråməl], Emil Wilhelm, tysk
Præst, f. i Karlsruhe 5. Jan. 1828, d. 9. Novbr
1896. Faderen var Maler og Kobberstikker. 1854
blev F. Præst i sin Fødeby og kom derfra 1864
til Wupperthal, hvor der var et kraftigt
Menighedsliv, og hvor F. selv udviklede sig til en
fremragende Præst og Sjælesørger. 1869 blev
han Garnisonspræst i Berlin, deltog som
Feltpræst i Krigen 1870—71 og blev 1872 Hofpræst
i Berlin. Han udfoldede her en stor Virksomhed
og øvede en betydelig Indflydelse. 1895
nedlagde han sit Embede p. Gr. a. Sygdom.
1896 blev han Overkonsistorialraad i Plöen. F.
er bedst kendt som folkelig religiøs Forf. Han
havde en sjælden Evne til at skrive populært
og fængende, med Alvor og med Humor, om
Kristendom og Trosliv. Han var bl. a.
Medudgiver af »Neue Christoterpe« (1880 ff.).

A. Th. J.

Frommel [’fråməl], Karl Ludwig, tysk
Landskabsmaler og Kobberstikker, f. i
Birkenfeld 1789, d. i Ispringen ved Pforzheim 1863,
Elev i Maleri af Ph. Becher. 1817 ansat som
Prof. i Karlsruhe, senere Galeridirektør for
Karlsruhe Kunsthalle (der i sin nuv. Form
blev skabt ved F.’s Initiativ), malede
Landskaber. Sammen med Englænderen Winkles
grundede han et Atelier for Staalstikkere; særlig
paa dette Omraade fik hans Virken Bet., idet
dette Atelier gav Anledning til Staalstikkets
Opblomstring i Tyskland (selv offentliggjorde han
mange Blade fra Italien og Grækenland).

A. Hk.

fromme Ønsker (pīa desidēria), se
desiderium.

Fron, norske Herreder, se Nordre F. og
Søndre F.

Fronden [’fråndən eller fråŋ-]. La fronde
[la-’frå~.d] betegner en Slynge, som Gadedrengene
i Paris benyttede til deres Kampe, og Navnet
er derfra af det kongeligsindede Parti overført
paa de oprørske Bevægelser mod Mazarin’s
Styrelse, som fandt Sted 1648—53. Medens
Mazarin med Held havde fortsat Richelieu’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 06:00:01 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free