Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fronden - frondere - Frondør, se frondere - Fronsac - Front
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigspolitik, var de indre Finansforhold under
den ødsle Italiener Emeri’s Ledelse blevne saa
fortvivlede, at der skabtes en Lejlighed for de
Befolkningslag, Richelieu havde bøjet under
Kongemagten, til endnu et Modstandsforsøg.
Bevægelsen udgik fra 3 Sider. Parlamentet i
Paris følte sig i Forstaaelse med de andre
højere Embedsmænd, der »ved Køb« havde faaet
deres Embeder som retmæssig Ejendom, som
Nationens Repræsentant; det tænkte sig at
spille en Rolle som det eng. Parlament, der just
da sejrede i Kampen mod Kongen. Højadelen,
Prinser af kgl. Familie o. a., ønskede at
genvinde den Indflydelse i det kgl. Raad, Richelieu
havde givet borgerlige Ministre; hver af dem
haabede at udnytte Kongemagten til egen
Fordel. Endelig rørte sig atter i Paris og enkelte
andre større Byer hos den lavere Befolkning
de demokratiske Strømninger fra
Religionskrigenes Tid; først og fremmest krævede man
her Skattelettelser.
Fra først af gik Parlamentet, ledet af dets
Præsident Mathieu Mole, i Spidsen; det
modsatte sig en Række Skattepaalæg, og endelig
samledes det. 13. Maj 1648 med Medlemmerne
af chambre des comptes, cour des aides og
grand conseil. Disse 4 Raad af høje
Embedsmænd vedtog nu ligefrem en Konstitution,
hvorefter de skulde have Skattebevillingsretten,
vilkaarlige Arrestationer forbydes og
Intendanternes Embede ophæves. Kort efter kom
Efterretningen om de fr. Troppers Sejr ved Lens,
og i Tillid hertil besluttede Mazarin og den
regerende Enkedronning Anna af Østerrig at
lade 3 af Bevægelsens Ledere arrestere. Dette
fremkaldte la journée des barricades 26. Aug.
1648. Paris-Befolkningen rejste sig til Fordel
for det Parlament, der havde protesteret mod
Skatterne, fornemme Mænd som Paul de Gondi,
den senere Kardinal af Retz, støttede
Bevægelserne, og det endte med, at de Arresterede
maatte frigives, og 2 Maaneder efter maatte
Dronningen ved et Forlig anerkende den
vedtagne Konstitution samtidig med, at den
westfalske Fred sluttedes.
I Beg. af 1649 forlod imidlertid Mazarin og
Dronningen Paris og begyndte at samle
Tropper. Dette medførte en aaben Alliance mellem
Parlamentet og Højadelen; Prinsen af Conti,
Hertugen af Longueville, Hertugen af
Rochefoucault o. s. v. samlede en Hær og fandt Hjælp
hos Turenne. Regeringens Tropper kæmpede
imidlertid med Held under Anførsel af Condé,
og da Adelsmændene begyndte at træde i
Forbindelse med Spanierne, som Frankrig stadig
førte Krig med, trak Parlamentet sig tilbage
og sluttede i Rueil et Kompromis med
Dronningen Apr. 1649, hvorpaa Hoffet vendte
tilbage til Paris. — Condé følte sig nu som
Regeringens Frelser og optraadte i Paris,
omgivet af en Kreds af unge Adelsmænd, som den
egl. Regent. Mazarin, der ikke vilde finde sig
heri, traadte da i Forbindelse med Gondi og
lod ham arrestere Jan. 1650, men kort efter
allierede Gondi sig med Condé’s Parti, og snart
var atter Adel, Parlament og Borgere i Bevægelse.
Mazarin frigav Condé og flygtede selv
til Köln, hvorfra han dog vedblev at lede
Dronningens Politik, Gondi blev Kardinal af Retz.
De tre Allierede kunde imidlertid aldeles ikke
forliges, og til sidst forlod Condé Paris for i
Provinserne at samle en adelig Hær og ved
dens Hjælp tage Magten. Dette bevirkede
imidlertid, at Mazarin vendte tilbage og fik Turenne
til at overtage Anførselen for den kgl. Hær.
Denne kæmpede uafgørende mod Condé ved
Bléneau Apr. 1652, medens Borgerne i Paris
ikke ret vidste, hvem de skulde slutte sig til.
Juli 1652 kom det til Kamp mellem de to Hære
i Forstaden St-Antoine; til sidst syntes det, at
Turenne skulde sejre og ganske ødelægge
Condé’s Hær, idet denne var trængt tilbage mod
Paris’ lukkede Porte. Da aabnedes disse, og
Condé slap ind i Byen, medens Turenne
standsede Kampen. Condé kunde dog ikke i
Længden forliges med Borgerne, og han opgav
derfor snart at holde sig i Paris; med omtr. 10000
Mand flygtede han til de sp. Hære ved
Frankrigs Nordgrænse og gik i sp. Krigstjeneste.
Imidlertid havde Mazarin i Aug. atter trukket
sig tilbage fra Hoffet for saaledes at lette en
Udsoning med Modstanderne. Parlamentet og
Borgerne havde nu faaet nok af Kampene;
Fred og Ro under Regeringen blev atter deres
stærkeste Ønske. Oktbr 1652 bad de
Dronningen vende tilbage til Paris, en Del
Øvrighedspersoner, Kardinalen af Retz og fl. fængsledes,
og Febr 1653 kom ogsaa Mazarin tilbage og
styrede fra nu af uanfægtet. Parlamentets Magt
indskrænkedes nu, idet det mistede enhver Ret
til Indblanding i Statssager ell. Finansstyrelsen,
Paris’ Milits opløstes, og dets valgte Øvrighed
afløstes af kgl. Embedsmænd. Condé kæmpede
i sp. Tjeneste uden Held mod Frankrig, og ved
Freden 1659 fik han Lov at vende tilbage. En
særlig Bet. fik F. ved det Indtryk, den gjorde
paa den unge Konge. (Litt.:
Sainte-Aulaire, Histoire de la Fronde [2 Bd, Paris
18601; Chéruél, Histoire de France pendant
la minorité de Louis XIV [2 Bd, Paris 1879—
80] og Histoire de France sous le ministère de
Mazarin [2 Bd, Paris 1882]; De Barante,
Le Parlement et la Fronde, la Vie de Mathieu
Molé [Paris 1859]).
P. M.
frondēre [dansk ’från- ell. ’fråŋ-] (fr.), være
misfornøjet i politisk Henseende, skumle;
Frondør, en politisk misfornøjet Person,
Oppositionsmand (jfr_ Fronden).
Frondør [dansk ’från- ell. ’fråŋ-], se frondere.
Fronsac [frå’sak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, Arrond. Libourne (Guienne),
ved højre Bred af Dordogne, 24 km ØNØ. f.
Bordeaux, har c. 1400 Indb. og en meget
betydelig Produktion af røde Vine. Karl den Store
lod 768 bygge en Borg ved F., som i
Middelalderen var et af de vigtigste strategiske
Punkter i Guienne, men blev sløjfet 1623.
G. Ht.
Front betegner den Side af en opstillet
Troppeafdeling, hvorhen Mandskabet har
Ansigtet vendt. Er 1. Geled foran, haves ret F.,
er 2. Geled forrest, haves omvendt F. Den
Linie, der angiver Retningens Flugt, og som
gaar gennem Støttepunktet (det Punkt, hvorfra
Retningen udgaar), kaldes Frontlinien.
Sker en Afdelings Bevægelse lodret paa
Frontlinien, koldes Marchen Frontmarch. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
