Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frostsommerfugl - Frostsprængning - Prosttaage - Frothingham, Octavius Brooks - Frottering, Gnidning - Frotterstof - Frottola - Frouard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midtercellen, det andet gennem dennes yderste Spids.
Længde 10 mm, Vingeomfang 30 mm. Hunnen
har rudimentære Vinger, som ikke naar til midt
paa Bagkroppen, og som langs mod Randen er
frynsede af lange, hvide Haar. Ovale, først
bleggrønne, senere rødgule Æg, Larven gulgrøn
med mørk Ryglinie og med grønt Hoved. Puppe
lysebrun uden Spind i Jorden. Denne Art
er udbredt over hele Europa (- Polaregnene).
Den kommer frem i Efteraaret, flyver selv ind
i Decbr paa et Tidspunkt, naar Frosten er
begyndt, og siges at kunne komme frem igen,
naar Vejret bliver mildere, selv efter - 15°.
Hunnerne vandrer op ad Stammerne til Kronerne,
Hannerne, der er Skumrings- og Natdyr,
flyver derop, parrer sig med Hunnerne, og
disse lægger da deres Æg i Knopperne. Larverne
kommer frem i Apr.—Maj, naar Knopperne
svulmer; ved deres Angreb bevirkes nu og da,
at det er et forsvindende Antal Blade, der
kommer hele ud af Knoppen; selv de unge Frugter
angribes; det gaar særlig ud over Frugttræer
samt over alle Løvtræer, Eg, i mindre Grad
Bøg. Ikke sjælden har det vist sig nødvendigt
at gribe ind for at standse Cheimatobiernes
Angreb, der nu og da har ført til total
Afløvning; den bedste, navnlig i Frugthaver let
anvendelige Maade er at ombælte Træerne med
Limringe, hvorved Hunnerne hindres i at stige
til Vejrs; det er en Fremgangsmaade, der i
Skove med megen Underskov vanskelig eller
umulig kan praktiseres. En nærstaaende Slægt
er Hibernia, særlig med Arten H. defoliaria,
hvis Hun er ganske vingeløs, den har ligeledes
en hel Del forstlig Bet., ligesom den ogsaa gør
Skade paa Frugttræer.
C. W.-L.
Frostsprængning af Sten skyldes Vand, der
trænger ind i Stenen og ved at fryse til Is
sprænger den ell. faar Overfladen til at skalle
ell. smuldre. F. sker kun, naar Stenene er
porøse, og navnlig er fine Porer farlige, fordi
Haarrørskraften holder Porerne fyldte og hin- I
drer det frysende Vands Udvidelse; grove
Porer er mindre farlige, da Vandet hurtig løber
ell. fordamper bort fra dem, saa de ved
Frostens Indtræden sjældent er helt fyldte.
Lagdelte Sten, som Sandsten, ell. paa anden
Maade uhomogene Sten med porøse Steder, f. Eks.
Glimmerlag, sprænges lettere end homogene
Sten og svage Sten lettere end stærke. Naar
Stenene er indmurede i en Bygning, vil Frosten
som Regel kun kunne sprænge Overfladen af,
og lagdelte Sten, der indmures med Lagene
liggende vandret, kan derfor holde sig
udmærket i Murværket, selv om de isolerede ikke er
frostfaste. Frostfastheden bedømmes ved en
Frostprøve med Terninger, der mættes med i
Vand og derpaa fryses (ved - 12 à - 20°)
og optøes 25 Gange. Efter hver Optøning
undersøges, om Stenen har taget synlig Skade,
og til sidst bestemmes Vægttabet. Sluttelig
knuses Stenene i tør ell. vaad Tilstand, og Styrken
sammenlignes med de tørre, ufrosne Stens.
Da Frysekassen er luftfyldt, er en hurtig
Temperatursænkning af Bet. for at hindre, at en
Fordampning fra Prøvelegemernes Overflade
gør Prøven mildere.
E. Su.
Frosttaage kaldes en Taage, hvis Temp. er
under Vandets Frysepunkt. Taagepartiklerne
kan enten være underafkølede Vanddraaber,
uregelmæssigt formede Ispartikler ell.
Iskrystaller. I F. af underafkølede Vanddraaber kan
man, naar Belysningsforholdene tillader det, se
den hvide Regnbue, hvis Tilsynekomst er et
sikkert Kriterium paa, at Partiklerne ikke er
frosne. Dampspændingen er i disse Taager
højere end i F., der bestaar af faste Partikler.
I F., der bestaar af Iskrystaller, kan man paa
tilsvarende Maade, naar Belysningsforholdene
tillader det, se Haloer, Bisole og Bimaaner.
Dampspændingen er relativt ringe i F., der
bestaar af faste Partikler, og ved meget lave
Temp. er Fugtighedsgraden kun c. 50 %. F.
kaldes undertiden for Frostrøg.
D. la C.
Frothingham [’fråþiŋəm], Octavius Brooks,
arner, unitarisk. Præst og Skribent, f. i Boston
1822, d, 27. Novbr 1895. Sin akademiske
Uddannelse fik han i Harvard Univ. 1847 blev han
unitarisk Præst i Salem i Massachusetts, senere
kom han til Jersey City og New York. 1867
valgtes han som den første Præsident i Free
religions Association. Han hørte til Unitarernes
radikaleste Fløj. Efter en Rejse til Europa
sagde han sig 1881 løs fra enhver Kirke.
(H. O-d.). A. Th. J.
Frottēring, Gnidning, en Art Massage,
der udføres for at fjerne Smuds og indtørrede
Overhudsceller fra Huden, forøge Blodtilstrømningen
til den og stimulere dens Virksomhed.
Man kan frottere med Hænderne eller med
Børster, Luffa, ru Klæder o. s. v. Samtidig kan
Huden indgnides med Salver ell. med Spiritus,
Eau de Cologne o. s. v. Ofte udføres F. i
Tilslutning til et Bad.
Lp. M.
Frottērstof, en Slags uopskaaret Fløjl.
Frottola [’fråt.ola] (ogsaa Frotta), lyrisk
Digtform i den ital. Poesi. Ordet bet. tillige
(maaske opr., maaske overført): en Bagatel, en
lille Ting, ogsaa: en Spøg; »Frotta« desuden en
Flok ell. Skare, og F. er maaske da egl. en
lille Vise, bestemt til at synges i Kor. Begrebet
er ellers ikke let at definere, idet baade Indhold
og Form kan veksle meget; hyppig er F. dog
af didaktisk Art, hyppig ogsaa rent
meningsløst Rimeri, i Lighed med: »To og to er fire,
Harpe er ikke Lire, Lire er ikke Harpe, Suder
er ikke Karpe«; Versemaalet for F. er dels
7-Stavelses-, dels 11-Stavelsesvers med Rim i
Midten. Verslinierne rimer som oftest parvis. Man
finder Betegnelsen F. brugt lige fra 13.—16.
Aarh. Desuden er F. i den ældre ital. Musik
en lille, ofte munter, men lige saa ofte følsom
Sang, firstemmig udsat og med folkelig Klang;
fl. Hundrede F. i tilsammen 9 Bd udgaves af O.
Petrucci (Venezia 1504—09).
(E. G.). E. M-r.
Frouard [fru’a.r], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, Arrond. Nancy
(Lorraine), ved højre Bred af Moselle, nær
Meurthes Udløb i denne, og ved Marne-Rhin-Kanalen,
er et Knudepunkt paa Østbanen, 10
km NNV. f. Nancy, har Jern- og Metalindustri,
Teglværker og c. 4000 Indb. 2½ km S. f. F.
ligger Fortet F., som behersker Sammenløbet
af Moselle og Meurthe.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
