- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frue - Fruebær, se Rubus - Frue Kirke, se Vor Frue Kirke - Fru Elisabeth, se Brummer, Th. C. - Fruens Bøge (Stationsby) - Fruens Bøge (højt Punkt) - Fruentimmer - Frue(r)stue - Fruesko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Septbr 1870, da Madame- og Jomfrutitel
afskaffedes. Den kat. Kirke i Danmark kaldte
Guds Moder: Vor Frue; Fruen kaldtes
ogsaa Dronningen i Skakspil (se Dame,
Frøken, Jomfru).

Bernh. O.

Fruebær, se Rubus

Frue Kirke, se Vor Frue Kirke.

Fru Elisabeth, se Brummer, Th. C.

Fruens Bøge, stærkt voksende Stationsby
og Forstad til Odense, Dalum Sogn, Odense
Herred, ligger S. f. Odense, havde 1. Febr 1916
326 Huse og 2090 Indb. (1906: 329); den har
Station paa Odense—Ringe-Banen og en c. 35
ha stor Lystskov, der er meget besøgt af
Odenseanerne.

H. W.

Fruens Bøge, højt Punkt i Nørrejylland,
Vendsyssel, Dronninglund Sogn (Jydske Aas),
103,5 m.

Fruentimmer. Ordet er i Dansk laant fra
Plattysk: fruentimmer (Højtysk
Frauenzimmer), hvis Bet. opr, var
Kvindeværelse (timmer, Bygningstømmer, dernæst
ogsaa: Bygning, Værelse), senere: en Samling
af Kvinder
, og endelig brugtes det i
individuel Bet.: (enkelt) Kvinde. — I Dansk,
h\or Ordet næppe findes før 16. Aarh., kendes
de samme 3 Bet. (saaledes endnu i Moth’s
Ordbog fra Slutn. af 17. Aarh.); Bet.
Kvindeværelse findes dog ikke stort senere end
Aar 1700; som Samlingsord (»fl. Kvinder«)
bruges det til over Midten af 18. Aarh. (hos
Holberg f. Eks.: Tyboe vender sig til
Fruentimmeret, som skriger, naar de ser den blotte
Kaarde). I Bet Kvinde kan det allerede bruges
i 17. Aarh.; først i de senere Menneskealdere
har Ordet i Dansk faaet nedsættende Bet.

V. D.

Frue(r)stue var det Hus ell. Rum, hvor
Husets Kvinder og deres Piger opholdt sig og
forrettede deres Haandgerning. En anden
Betegnelse for Kvindestuen var Frue(r)bur (Bur
i Bet. »Værelse« har nuv. Dansk i Sammensætningen
Fadebur); om de ugifte Kvinders
Værelse brugtes desuden Betegnelsen
Jomfrubur (Jomfrutimmer ell.
Jomfrukammer). Ligesom Fruentimmer kan F. ogsaa
betegne de Kvinder, som opholdt sig i
Kvindeværelset. Lofthuset paa Frilandsmuseet giver
god Forestilling om den gamle F.

F. hed i den gr. Oldtid Gynækonitis i
Modsætning til Mandsvaaningen, Andronitis. Denne
var anbragt i forreste Del af den aflange
Husbygning, hin i dens bageste Del. Sondringen
af Kønnene brugtes dog kun af den achæisk-ioniske
Stamme; hos Dorerne levede begge Køn
i Fællesrum. Saaledes ogsaa hos Romerne. —
Iflg. Sagaerne hed F. paa Island dyngja. Den
regnedes mellem Udhusene, var til op mod
Tagskægget gravet ned i Jorden og laa for
Solen mod S., alt for at skaffe Varme til
Vinteropholdet. Denne øgedes ved at lægge
Gødning omkr. den og paa Taget. Deraf
Navnet (tysk Dung ell. Dünger, gammeltysk tunc),
som i Glossarier gengives ved hypogeum,
gynæceum, textrina
. Tacitus omtaler disse
underjordiske Opholdsrum i Germania (Kap. 16) og
Plinius i sin Historia naturalis XIV, I. I
Sydtyskland og Schweiz kendes endnu baade
Ordet og Stuerne. Jævnsides med Dyngen nævner
Sagaerne skemma, skemmubúr ell. búr, der
kun er andre Navne paa samme Ting. Sin
afsondrede Beliggejnhed beholdt F. i
Middelalderen og senere, f. Eks. paa Bergenshus, men
kom i sit Ydre til at ligne andre Huse, efter
at den var blevet forsynet med Ildsted. Der
forbandtes med disse Rum for kvindeligt
Haandarbejde Begrebet om en opvarmet Stue.
Rummet varmedes ved Ovnen (gammelfr. poisle)
ell. den aabne Kamin (sv. Spis ell. Spisel, norsk
Peis). I Danmark fik den sidste Navnet Sten
ell. Skorsten, og omvendt gav denne
Navnet tii Stuen, den opvarmede Stenstue, der
forekommer saa jævnlig i de danske Folkeviser,
hvor den trods deres Forvanskning i
Folkemunde og Opskrifter viser sig at være et ældre
Navn end F. og svarer ganske til det tyske
kemenate, ital. caminata, et Rum opvarmet med
Kamin. Her drog Kvinderne sig tilbage under
Svangerskabet, enten frivillig ell. for at skjule
en Skam, og her fødtes Børnene. Da Stenstuen
var et Hus for sig selv, var det bygget til
Forsvar. Naar Ridderen var langt borte, gik hans
Tanker ofte til dette Sted, der rummede hans
Kære, og i hans »stærke Drømme« saa han
det brænde for Voldsmænds Haand hjemme.
I Ufredstid hændte det, at han tyede til
dette faste Sted, der var forsvarlig laaset, for
at værge sig og sine ell. dø med dem. Vi
kender denne Stue fra Folkeviserne med
Højenloftet og dets Brande (Gavlstænger),
Højen1oftssva1en, der løb ud for dets
øvre Stokværk, og Højenloftsbroen,
Stigen, som førte til denne, og som kunde drages
op Da Gaardens mange Udhuse droges
sammen i den 3- ell. 4-længede Gaard, hvor hver
Længe opr. var et Hus for sig uden indbyrdes
Forbindelse (saaledes endnu paa Christian IV’s
Frederiksborg), fulgte Stenstuen med.
Undertiden gav den der sit Navn til det fornemste
Værelse, hvor den store Kamin stod; saaledes
hedder dette Stenstuen baade paa Ørup og
Glimminge Huse i Skaane, og i de plattyske
Lande kaldes den fine Stue Pesel, et Ord, som
er trængt op til Haderslevegnen, skønt
Rummet ikke var forsynet med Ovn ell1. Spisel.

Vi finder F. paa de æl4ste danske
Herregaarde, og paa Borgene er der endog to
jævnsides, f. Eks. paa Malmöhus, hvor de var
udstyrede med samme Pragt som de bedste
Værelser med Senge til Brug for de hyppige
kvindelige Gæster. Der er stadig stærkt Lukke,
undertiden med 3 Laase foruden Bolt og Slaa.
Her var F. under Tag med Familiens øvrige
Rum, men endnu træffer vi 1643 paa
Hindsgavl et Fruerstuehus. isoleret og
grundmuret og med et Taarn ved sin ene Gavl. Et
lgn. fandtes paa Bergenshus. Nu var dog F.’s
Tid forbi, og Livet paa den sammenbyggede
Gaard udslettede Kønnenes Afsondring, der dog
sent forsvandt fra det selskabelige Liv, og det
bestaar endnu paa Landet, f. Eks. under
Gudstjenesten i Kirkerne.

Bernh. O.

Fruesko (Venussko, norsk Marisko,
Cypripedilum L.), Slægt af Gøgeurtfam. med
ugrenede Lysskud og oftest talrige, i Bladlejet
sammenrullede Løvblade. Blomsterne sidder
enkeltvis ell. i en faablomstret Klase. Blosteret bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free