- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtstand - Frugtsukker, d. s. s. Fruktose - Frugttræer - Frugtvin - Frugtætere, Frugtessenser - Frugtøje ell. Frugtknop - Fruholmen Fyr - Fruin, Robert Jakobus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Frugtstand (bot.) kaldes den af en
Blomsterstand efter Befrugtningen dannede Samling af
Frugter, f. Eks. Ribs- og Drueklasen. Undertiden,
f. Eks. hos Figen, Morbær, Ananas og
Brødfrugt, er Frugterne meget tæt samlede og
de dem bærende Akser saavel som de paa disse
siddende Blade tillige med Frugterne selv
kødfulde og farvede, saa at de udgør et biol. Hele,
der er blevet betegnet med Udtrykket »falsk«
Frugt.

V. A. P.

Frugtsukker, d. s. s. Fruktose.

Frugttræer. Som saadanne dyrkes Æble, I
Pære, Blomme/Kirsebær, Hassel, Valnød, Fersken
og Abrikos. Se Specialartiklerne.

L. H.

Frugtvin, den gærede Saft af de forsk. alm.
Frugter, navnlig Æbler og Pærer, der giver
den saakaldte Cider, dernæst Ribs,
Stikkelsbær og Blaabær
. F. har en
meget lgn. Sammensætning som Druevin, men
adskiller sig væsentl. derfra ved ikke at indeholde
Vinsyre, men saa meget des rigeligere Æble- og
Citronsyre. Ligesom ved Druevinen er det
fremstillede Produkts Godhed i høj Grad afhængig
af den anvendte Frugts Egenskaber. Jo mere
moden, sød, aromatisk og saftfuld denne er,
des finere Buket faar ogsaa Vinen; beskadigede
Frugter giver en mindre holdbar Vin, og
mindre modne Frugter en syrlig Vin. Det
kommer derfor ved Fremstillingen af F. først og
fremmest anpaa at vælge det rette Raamateriale
og at foretage Blandingen af de forsk.
Frugter paa rette Maade. Man blander saaledes
ofte søde og saftige Pærer med tørre og mere
bitre Æbler, der gør Vinen holdbar, og
omvendt særlig saftige Æbler med meget tørre
og haarde Pærer. Fabrikationen ligner i øvrigt
fuldstændig Vinfabrikationen, idet Frugten
knuses, Saften udpresses og hensættes til Gæring;
efter at Hovedgæringen er til Ende, spunses
Fadene og henligger 4—6 Uger, hvorefter Vinen
tappes over paa Lagerfade, hvor den henligger
til den langsomme Eftergæring, indtil den er
tjenlig til Aftapning. Ved stærkt sure Frugter,
navnlig altid ved Ribs og Stikkelsbær,
anvender man, for at nedbringe Syremængden i
Vinen og for at faa et større Udbytte, den
saakaldte Gallisering, der bestaar i, at man
tilsætter saa meget Vand, at Syreindholdet
derved bringes ned til det normale, og dernæst saa
meget Sukker, at Sukkermængden igen bringes
op til det normale ell. derover. Ved at anvende :
rendyrket Vingær til Gæringen kan man ofte
frembringe en lgn. Buket paa F., som er
karakteristisk for den Vin, fra hvilken Gæren er
taget, og man undgaar ved Anvendelsen af
rendyrket Gær lettere de Sygdomme, som F.
ligesom Druevin let kommer til at lide under, og
som skyldes Tilstedeværelsen af fremmede
Organismer. Medens man tidligere væsentlig
fremstillede F. med en lgn. Karakter som Sherry
og Portvin, fremstiller man nu ogsaa F., der
delvis kan erstatte Rødvin (af Blaabær),
Rhinskvin og Champagne.

K. M.

Frugtætere, Frugtessenser,
Opløsninger i Alkohol af forsk. Alkylsalte, saaledes
blandede, at Opløsningerne faar den for forsk.
Frugter karakteristiske Lugt. De almindeligst
anvendte Alkylsalte er Forbindelser af
Amyl-og Ætylalkohol med Eddikesyre, Myresyre,
Valerianesyre, Smørsyre, Benzoesyre o. a. Det er
det særegne ved disse Forbindelser, at de først
ved stærk Fortynding faar den særegne
Frugtlugt, medens de i koncentreret Tilstand
(Frugtolier) har en ganske anden, ofte
stikkende, ubehagelig Lugt. Ofte faar F. for
at forhøje Lugten en Tilsætning af Kloroform
og æteriske Olier; saaledes kan
Ananasæter f. Eks. fremstilles af Ætyl- og
Amylbutyrat og Kloroform opløst i Alkohol,
Jordbæræter af Ætyl- og Amylacetat og
Ætylbutyrat med ell. uden Tilsætning af
Ætylformat, Metylsalicylat og Ætylnitrat ell. enkelte af
disse, Pæreæter af Amylacetat og
Amylvalerianat, Æbleæter af Amylvalerianat o.
s. fr., sædvanlig med ringe Tilsætninger af
æteriske Olier. Som Regel har hver Fabrik sin
bestemte Recept for hver Slags F., og denne
bevares som en stor Hemmelighed. Undertiden
fremstilles ogsaa F. ved Behandlingen af vedk.
Frugt med Alkohol ell. ved Opløsning af den
af Frugten vundne æteriske Olie i Alkohol, men
denne Slags F. faar ofte en Tilsætning af
Alkylsalte og en tilsvarende Fortynding med
Alkohol. F. anvendes især til Konditorivarer,
Likører og mousserende Limonader.

K. M.

Frugtøje ell. Frugtknop. Herved
forstaas en Knop, der er i Stand til at give Blomst
og Frugt og kendes fra Bladøjnene, der kun
giver Bladskud, ved i Reglen at være tykkere
og mere but afstumpede end disse.

L. H.

Fruholmen Fyr er det nordligste Fyr paa
Jorden. Det ligger paa 71° 4’ 20" n. Br. Det
er opført 1866 paa en lille Holm, N. f. den
under Hammerfest Præstegæld hørende Ingø, og
bestaar af et 19 m højt, rødmalet Jerntaarn med
hvidt Bælte. Fyret, der er af 1. Orden, lyser
rundt mod Havet med fast Lys og ses i 19
Kvartmils Afstand. Holmen er opkaldt efter
en hertil for c. 200 Aar siden forvist dansk
Dame, hvis Navn forblev ukendt, ligesom der
heller ikke findes nogen Beretning om
Aarsagen til hendes ufrivillige Ophold paa dette
øde Sted. Hun levede her i mange Aar og
skal efter Sagnet have været meget godgørende;
hun skal ligge begravet ved Ingø Kapel.
(Litt.: »Skillingsmagasinet« 1831 [S. 393]).

M. H.

Fruin [frö^yn], Robert Jakobus, holl.
Historiker (1823—99), blev 1860 Prof. ved
Leydens Univ. Hans Arbejder er byggede paa
omfattende og grundige Kildestudier og udmærker
sig ved Klarhed i Fremstillingen. Hans Ideal
og Forbillede som Historiker er Ranke, hvad
han allerede fremhævede i sin Tale ved
Tiltrædelsen af Professorembedet (»De
onpartijdighiid des geschiedschrijvers«). Hans Hovedværk
er: »Tien jaren uit den tachtigjarigen oorlog
1588-98« (1856; 5. Opl., 1899). Ved Siden heraf
har han skrevet Afh. i en Mængde Tidsskr,
særlig i »De Gids«; disse blev efter hans Død
udgivne som »Robert F.’s verspreide geschriften
met aanteekeningen« (10 Bd med Bibliografi
og Register, 1899—1905). Han var ogsaa
Redaktør af det hist. Tidsskrift »Nijhoffs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free