- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruin, Robert Jakobus - Fruktifikation - Fruktose, Frugtsukker, Lævulose - Frullani, Emilio - Frullīni, Luigi - Frumentarier - Frumentios - Frumerie, Agnes Augusta Emilia - Frundsberg, Georg von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bijdragen voor vaterlandsche geschiedenis«. Som
politisk Skribent er F. optraadt mod Groens
van Priesterer’s konservative Statsteorier.

Kr. E.

Fruktifikation (lat.), Frugtdannelse; <sp></sp>
fruktificere, sætte Frugt, gøre frugtbringende.

Fruktōse, Frugtsukker, Lævulose,
C6H12O6, er et Kulhydrat, der hører til de
saakaldte Hexoser. Det findes sammen med
Druesukker (Glykose) i de fleste søde Frugter, og
en Blanding af F. og Glykose i lige Mængde er
det saakaldte Invertsukker, der opstaar ved
Behandling af Rørsukker med fortyndede Syrer
(Hydrolyse): C12H22O11+H2O=C6H12O6+C6H12O6; en
saadan Blanding findes i Honning, der foruden
c. 80 % Invertsukker og 16—18 % Vand
indeholder noget Voks, Æggehvidestoffer o. a. I
Modsætning til Glykose lader F. sig dog ikke
med Lethed fremstille af Honning; man faar
det i Almindelighed af et stivelselignende
Kulhydrat, Inulin, der findes i Rødderne
af Georginen og i Inula Helemierin (Stor
Alant), og som ved Hydrolyse udelukkende
giver F. — F. kan ogsaa fremstilles syntetisk
(se Kulhydrater). Det er letopløseligt i
Vand, opløseligt i Vinaand og krystalliserer
af vinaandig Opløsning i haarde, vandfri,
rombiske Krystaller, medens det af koncentreret
vandig Opløsning udskiller sig i vandholdige
Naale af Sammensætning 2C6H12O6,H2O. F.
drejer Lysets Polarisationsplan stærkere til
venstre, end Druesukker drejer den til højre;
derfor er Invertsukkeret ogsaa venstredrejende.
Ved Indvirkning af Gær gaar F. let og
fuldstændig i Vinaandsgæring. Det har en sødere
Smag end Druesukker; ved Reduktion med
Natriumamalgam giver F. Mannit og Sorbit;
ved Iltning med Kvægsølvilte i alkalisk
Opløsning Glykolsyre og Trioxysmørsyre. Der
eksisterer fl. i optisk Henseende forsk. F.; særlig
har den optisk inaktive F. hist. Interesse, da
det er den Sukkerart, der først blev fremstillet
i ren Tilstand ad syntetisk Vej, og da den er
et Mellemled ved Syntesen af de naturlig
forekommende Sukkerarter (om isomere Hexoser
se Kulhydrater). Hvad F.’s kem.
Konstitution angaar, da er den en Ketonalkohol
(Ketose) og har Formlen CH2OH.(CHOH)2C(OH)
H.CO.CH2OH.

(O. C). R. K.

Frullani, Emilio, ital. Digter, f. i Firenze
1808, d. smst. 24. Oktbr 1879. Han studerede
Jura ved Pisas Univ. og fik en Ansættelse under
Retsvæsenet; baade 1849 og 1859 deltog han i
de politiske Bevægelser, kom saa ind i
Parlamentet (1860) og desuden i Firenzes Byraad,
hvor han 1865 fik foranlediget det store
Dante-Jubilæum. Hans Poesi er fin, elegisk og sjælfuld
(f. Eks. Le tre anime), under Paavirkning af de
mange Sorger, der kort Tid efter hverandre
ramte ham ved Tab af hans Nærmeste. F.’s
Digtninge er udkomne som Versi (1863) og
Nuovi Versi (1874). Desuden udgav han sammen
med Gargani det litteraturhistoriske Værk <footnote>Della
casa di Dante, relazione con documenti (2 Bd,
1864-69).

(E. G.). E. M-r.

Frullīni, Luigi, ital. Træbilledskærer, f.
25. Marts 1839 i Firenze, Elev af Akademiet,
senere Prof. ved samme, d. 1897 i Firenze.
Hans Arbejder i Egetræ, Paneler, Møbler o. m.
a,, gerne i florentinsk Renaissance-Stil,
skaffede ham et Verdensnavn, og
Kunstindustrimuseerne kappedes fra 1860’erne om at
erhverve Prøver paa hans Kunst. Et af hans
berømteste Arbejder: Udstyrelsen af et Bibliotek og
en Spisesal i Newport (Nordamerika). Et
Udvalg af hans Værker er gengivet i »Holzskulpturen
von L. F.« (30 Tavler, Berlin 1884; 2.
Samling, 24 Tavler, 1886).

A. Hk.

Frumentarier (lat. frumentārii), hos Romerne
Folk, der skulde sørge for Hærens Proviantering.
Fra 2. Aarh. e. Kr. havde de ogsaa at
gøre med Efterretningsvæsenet og tjente som
Kurerer og Politispioner, hvorfor de var
Genstand for baade Had og Frygt. Der var tildelt
hver Legion et vist Antal af dem, men nogle
gjorde ogsaa Tjeneste i Hovedstaden.

H. H. R.

Frumentios, Abessinien’s Apostel, var fra
Tyros. Som, ung blev han sammen med sin
Broder Aidesios paa en Handelsrejse til1
Abessinien fanget og ført som Slave til Hoffet. Da
han blev frigivet, rejste han til Alexandria og
blev 326 af Athanasios indviet til Biskop (Abba
Salâma
ɔ: Fredsfader) i Axum, Hovedstaden i
det abessinske Landskab Tigre, og som saadan
fik han Landet, som han styrede paa Kongens
Vegne, kristnet c. 330.

L. M.

Frumerie [’fru.məri], Agnes Augusta
Emilia
, f. Kjellberg, sv. Billedhuggerinde,
f. 20. Novbr 1869 i Skövde. Hun uddannedes
paa Kunstakademiet i Sthlm (1886—90)
og senere paa Studierejser; hun bosatte sig i
Paris. 1891 udstillede hun »Njutning«, derefter
»Amor og Hymen«, »Havfrue«, »Et Spørgsmaal«
(1900), »De spøgelserædde« (1904), »Poesi og
Musik« (købt af den fr. Stat), »Tre
Sladderkællinger« (1905), »Et gott skratt« (1906) o. s. fr.
Endvidere har A. F. med Held arbejdet i
Skønvirke: Genstande i Sølv, Tin, Porcelæn m. v.

A. Hk.

Frundsberg [’fruntsbærk], Georg von
(ogsaa kaldet Fronsberg ell.
Freundsberg), Landsknægtfører, f. 24. Septbr 1473 paa
Slottet Mindelsheim i Schwaben, d. smst. 28.
Aug. 1528. Som ganske ung begyndte han sin
Uddannelse som Kriger. 1499 kæmpede han for
Kejser Maximilian mod Schweizerne. 1504
sloges han til Ridder p. Gr. a. sit fortrinlige
Forhold i Kampen mod Bøhmerne nær ved
Regensburg. Det flg. Aar var han i Italien mod
Venedig, forsvarede sammen med Markgreven af
Brandenburg Verona, udmærkede sig ved
Bologna og belejrede Treviso. Efter et kort
Ophold i Hjemmet vendte han tilbage til Italien
1513. Med stor Dygtighed og Uforfærdethed
afgjorde han Slaget ved Creazzo nær ved
Viacenza og reddede 1514 Verona ved et tappert
Forsvar. Efter at være vendt tilbage til
Tyskland erobrede han Württemberg. 1521 gav
Kejser Karl V ham Kommandoen over Hæren, som
han førte i Picardiet med Franskmændene, der
tvang ham tilbage. 1522 slog han imidlertid
Franskmændene og Schweizerne ved Bicocca
og muliggjorde derved Genuas Tilbageerobring.
1525 kæmpede han igen i Italien og tog med
sine »sorte Knægte« berømmelig Del i Sejren
ved Pavia. Da Kejser Karl p. Gr. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free