Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frundsberg, Georg von - Fruška Gora - Frutigen - frutti di mare - Fry, Edward - Fry, Elizabeth - Fry, James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pengemangel ikke kunde sætte en Hær paa Benene,
lykkedes det F. 1526 ved Hvervning at samle
en Styrke paa c. 12000 Landsknægte. Han
naaede med Hæren ned i Italien, men her satte
Landsknægtene, der ikke længe havde
modtaget Sold, sig op imod ham. F. søgte at tale
dem til Rette, men forgæves. Dette gik F.,
»Landsknægtenes Fader«, saa nær til Hjerte,
at han fik et Slagtilfælde, som han aldrig
forvandt. F. var Landsknægtenes Afgud, hans
kæmpemæssige Skikkelse, hans myndige, men
samtidig venlige Væsen, hans Mildhed og
Uegennyttighed vandt deres Hjerter, og hans
personlige Tapperhed ansporede dem. Men nogen
dygtig Feltherre var F. ikke. Paa Rigsdagen i
Worms havde han opfordret Luther til at
fortsætte sit Arbejde, og F. gik selv over til
Protestantismen.
B. P. B.
Fruška Gora (’fru∫ka-’gåra] (ɔ:
Frankerbjerget), skovbevokset Bjergkæde i Slavonien,
mellem Saves og Donaus nedre Løb, strækker
sig i en Længde af 90 km fra V. til Ø., er rig
paa Bøge- og Egeskove, Vin- og Frugtavl. Den
højeste Spids er Cerveni Cot (539 m).
G. Ht.
Frutigen, Distrikt i Schweiz, Kanton Bern,
478 km2 med (1910) 17019 Indb., deraf 74 %
tyske og protestantiske, Resten mest Italienere
og Katolikker. F. strækker sig fra
Berner-Alpernes Hovedkam paa Grænsen af Wallis til
Thuner-Søen og indesluttes mod V. af
Niesen-Kæden og mod 0 af Kæden Gspaltenhorn—
Morgenberghorn og omfatter den øvre og
mellemste Kander-Dal (F.-Dal) samt dennes
Forgreninger, af hvilke de vigtigste er Ueschinen-,
Engstligen-, Kien- og Suld-Dalene. 35 % af
Arealet bestaar af nøgne Klipper, Gletschere
o. a. uproduktiv Jordbund. — Distriktets
Hovedstad F. ligger 806 m o. H. ved
Engstligenbach, nær dennes Udløb i Kander, er
Station paa Jernbanen gennem Kander-Dalen
(Spiez-Briz) og stærkt besøgt af Turister. (1910)
4832 Indb., som især ernærer sig af Agerbrug
og Kvægavl; der fabrikeres Tændstikker, og i
Nærheden findes Skiferbrud. Den tidligere
betydelige Klædefabrikation er næsten ophørt. F.,
der i 11. Aarh. stod umiddelbart under den
tyske Kejser, tilhørte i 12. og 13. Aarh. forsk,
adelige Slægter og kom 1302 under Familien La
Tour Châtillon, som 1400 solgte F. til Bern.
Reformationen indførtes ved Tvang 1528. Ildebrand
hærgede Byen 1726 og 1827.
G. Ht.
frutti di mare (ital.: Frugter fra Havet). I
Italien Fællesbetegnelse for forsk. Muslinger,
Østers, Smaakrebs, Søsnegle etc, der findes ved
Kysterne, og som særlig i Syditalien af den
mindre velhavende Del af Befolkningen spises
meget, som oftest i raa Tilstand.
R. H.
Fry [fra^i], Edward, Sir, eng. Retslærd
og Naturvidenskabsmand, f. i Bristol 4. Novbr
1827, blev Sagfører 1854, og steg derefter trinvis
til de højeste Grader inden for det juridiske
Hierarki, 1877—83 Dommer i High Court, 1883
—92 Lord Justice of Appeal. Baade som
praktisk Jurist og som Forf. har F. udfoldet en rig
og paaskønnet Virksomhed, i første Egenskab
baade i England selv og som Voldgiftsdommer
i mellemfolkelige Tvistemaal, saaledes 1902
sammen med T. M. C. Asser, Fr. Martens og
A. F. de Savornin Lohmann under Prof. H.
Matzen’s Forsæde i Sagen ang. Striden mellem
Meksiko og de nordamerikanske Fristater om
Retten til Udbyttet af nogle fromme Fonds i
Kalifornien, 1909 i Casablanca-Affæren o. a.
Delegeret 1907 ved Fredskonferencen i Haag,
Medlem af den permanente Voldgiftsdomstol smsL
Af F.’s retsvidenskabelige Værker skal
fremhæves A treatise on the specific performance
of contracts (1858, 5. Udg. 1911), The doctrine
of election, an essay (1864) o. a., af hans
religiøse filos. og naturvidenskabelige Essays on the
accordance of christianity with nature of man
(1857), Some intimations of immortality from
the physical and psychical nature of man (1913),
British mosses (1892, 2. Udg. 1908) og Studies
by the way (1900). Sammen med Agnes Fry
udgav F. bl. a. The mycetozoa (1899, 2. Udg. 1915)
og The Liverworts, british and foreign (1911).
Fz. D.
Fry [fra^i], Elizabeth, eng. Filantrop, f.
1780 i Norwich, d. 12. Oktbr 1845 i Ramsgate,
Datter af Kvækeren John Gurney og selv
Kvækerinde, gift 1810 med den londonske Købmand
F. Hun oprettede først en Skole for forældreløse
Pigebørn i sin Hjemstavn, men blev fra 1816
efter et Besøg i Newgate Kvindefængsel i London,
hvor hun fandt Fangerne i den frygteligste
Tilstand, en af Fængselsreformens virksomste
Forkæmpere. Indtil 1837 virkede hun utrættelig
i Storbritannien for Fangerne, hvem hun
skaffede religiøs og opbyggende Læsning, trøstede
og understøttede, og hvis Hengivenhed hun
ganske forstod at vinde (af Fangerne kaldet
»Englen«), hvorhos hun søgte at vinde
Øvrighederne for et filadelfisk System (se
Fængselsvæsen), der imidlertid ikke lod sig
gennemføre med Fængslernes daværende
Indretning, hvorimod et Klassifikationssystem i
Grupper paa 10—12 under Opsyn af særlig
paalidelige Fanger fl. St. indførtes efter hendes
Initiativ. I Newgate fik hun kvindeligt Opsyn
indført i St f. det tidligere mandlige. Særlig
Fortjeneste indlagde F. sig af Fængselsselskaberne,
hvoraf hun oprettede de første i sit Hjemland
og stiftede adskillige paå sine Rejser 1837—43.
i Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland og
Danmark, hvor hun overalt ved sin fremragende
Personlighed vakte Opmærksomhed for
Fængselssagen. I Danmark skylder Kbhvn’s
Fængselsselskab F. sin Tilblivelse (se
Fængselsselskaber). F.’s Døtre har udg. Memoirs
of the life of Elizabeth F. (2 Bd, Lond. 1847).
A. Gl.
Fry [fra^i], James, amer. General (1827—94),
traadte 1847 ind i de forenede Staters Hær og
ansattes, efter at have taget Del i Felttoget mod
Meksiko, som Lærer i Artilleri i Westpoint.
Under Borgerkrigen 1861—63 deltog han bl. a. som
Stabschef hos General Don Carlos Buell i
Kampene ved Bull Run, Shiloh og Corinth, i
Operationerne til Louiseville og i Forfølgelsen af
General Bragg. 1864 forfremmedes han til
Brigadegeneral og Aaret efter til Generalmajor.
1863 overdroges det ham at sætte den vedtagne
Lov om Udskrivning i Gang for at skaffe Hæren
den nødvendige Erstatning. Han udskrev,
medens han beklædte denne Stilling (indtil 1866),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
