Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frynser - Frysemaskine, se Kølemaskine - Fryseprøve, se Frostsprængning - Frysepunkt - Frysning - Frytle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalifernes Kjortler. Deres Traadvæv var stærkt,
skønt den ikke maatte veje mere end 54 g, og
de var saa ødselt virkede i Guld og Farver, at
Stykket kom paa 1300O frc. Det var Klæder kun
for fornemme og hellige Mænd.
Naar undtages visse Silkesjaler med
haandknyttede F. paa gl Vis, forfærdigedes F. som
Possement af egne Haandværkere. Denne
Industri er gl i Europa. Allerede først i 14. Aarh.
virkedes F. i Italien, som det synes i kvindelig
Husflid, da man ved, at de solgtes til Frankrig
af fornemme ital. Damer. Midt i 15. Aarh. kom
der ogsaa F. fra Katalonien, og ved denne Tid
forfærdigedes de i Frankrig. Hidtil har der kun
været Tale om F. af Metaltraad, men ved Aar
1500 kom F. af Silke, og i Aarh.’s Løb blev de
fast Prydelse for Kanterne paa Tronhimle,
Stole, Spærlagen, Tæpper o. s. v. I dansk
Possementmagersprog, som rummer mange Udtryk
laante fra Fransk, har F.’s enkelte Dele flg.
Navne: Baandet, hvorpaa Frynsetraadene er
samlede, hedder Kanten <sp></sp>ell. Hovedet, og
er det forfærdiget i gennembrudt Arbejde:
Lisir ɔ: lisière. De lodret nedhængende F.
kan være i glat ell. snoet Traad, og er de i
en vis Længde, afsluttes de forneden med en
Kugle Perlen, gennem hvilken Frynsetraadene
gaar og samles paa den yderste Side i en
knyttet Figur, Crepinen ell. Paletten.
Er Perlen af blød Uld og uden fast Kerne,
hedder den Bulle (fr. boule) og F.
Bullefrynse. Chenillefrynser er plys- ell.
fløjelsagtige. Cantillefrynser var opr. af
snoede Metaltraade, som paa vore Søofficerers
Epauletter, men gøres ogsaa i Silke og Uld.
Bestaar de af en overspundet Snor, hedder de
Gimpefrynser (fr. guimpe?).
Duskfrynser har frit bundne Kvaster. Havde F.
bred lisière, hed den paa Fransk crépine,
altsaa forsk. fra dette Ords danske Bet.; var den
smal, hed den frangeon, senere mollet. F. af
usnoet Traad hed franges coupées.
Bernh. O.
Frysemaskine, se Kølemaskine.
Fryseprøve, se Frostsprængning.
Frysepunkt, den Temp., ved hvilken en
Vædske fryser. Vædskens F. er egl. det samme
som det faste Stofs Smeltepunkt, og begge
defineres nøjagtigst som den Temp., en Blanding
af Stoffet i fast og i flydende Form (vaad
Sne f. Eks.) har. En saadan Blanding kan ikke
forandre sin Temp., selv om den mister eller
modtager Varme, saa længe begge Former af
Stoffet er til Stede. Stilles en Blanding af Is
og Vand i en varm Stue, vil et Termometer,
der er sat ned i Blandingen, vise paa Nul, saa
længe der er baade Vand og Is omkring det
overalt; Varmetilførslen bruges ved Isens
Smeltning og forhøjer derfor ikke Temp. I Frostvejr
vil Ismængden forøges, herved udvikles Varme,
og Temp. vil ikke synke under Nul, saa længe
der endnu er Vand til Stede. Ved Tryk kan
et Stofs F. ændres noget; det synker, hvis
Vædsken udvider sig ved Frysning; i modsat
Fald stiger det. Vandets F. synker omtr. 1°
for 125 Atm.’s Tryktilvækst. Stoffer, der
krystalliserer ved Frysning, f. Eks. Vand, har et
skarpt markeret F., medens Stoffer, der som
Glas ikke krystalliserer, men bliver mere og
mere tykflydende ved Afkøling, intet bestemt F.
har. Medens et Stof aldrig beholder sin faste
Form ved Temp. over Smeltepunktet, kan en
Vædske ofte afkøles mange Grader under sit
F. uden at stivne, og naar Størkningen
desuden ikke er skarpt udpræget, tager det sig
ofte ud, som om Vædskens F. ligger nogle
Grader under Smeltepunktet, og man kan
derfor finde begge anførte i de fy s. Tabeller.
Tilsætning af et fremmed Stof, der udskilles ved
Vædskens Frysning, bringer altid dens F. ned;
en mættet Kogsaltopløsning fryser saaledes
først ved - 21°.
Nogle Frysepunkter:
| Vand | 0° |
| Kvægsølv | - 39° |
| Kulsyre | - 57° |
| Ammoniak | - 75 |
| Svovlbrinte | - 86 |
| Klor | - 112,5° |
| Ætylæter | - 117° |
| Kvælstoftveilte (NO) | - 167° |
| Methan (CH4) | - 186° |
| Argon (A) | - 190° |
| Kulilte (CO) | - 207° |
| Kvælstof (N) | - 213° |
| Ilt (O) | - 219° |
| Brint (H) | - 259° |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
