- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
86

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frähn, Christian Martin - Frænde - Frænen - Frænke - Fraenkel, Albert - Fraenkel, Arnold Sigfried Thorald Julian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professoratet i Rostock og blive i Petrograd, hvor han
blev Direktør for det asiatiske Mus.,
Overbibliotekar og Medlem af det kejserlige
Akademi. F. afslog senere alle Tilbud om højere
Embeder for helt at kunne hengive sig til sine
østerlandske Studier, især af Mønter. F. har
undersøgt over 3 Mill. gl. Mønter og har
forfattet over 150 Skr, alle meget vigtige. De
fleste findes i det kejserlige Akademis forsk.
Skr, andre i Journal Asiatique i Paris o. s. v.
Hans Hovedværk er Recensio Numorum
Muhamedanorum Academiæ Imp. Scientiarum
Petropolitanæ
(1826). F. forfattede stadig Tillæg, der
efter hans Død Udgaves af Dorn, Opuscula
posthuma Fræhnii
(1855—77). Dorn har her tillige i
givet en Biografi af F. og Fortegnelse over
hans Skr. F. har desuden selv samlet en Del
af sine mindre, numismatiske Afh. i »Sammlung
moham. Numismatik betreffend« (1839) og »Neue
Sammlung« (Petrograd 1844); men foruden
disse har F. skrevet mange andre vigtige
numismatiske Bøger og Skr. Vigtig for
Oldgranskningen er hans »Topogr. Uebersicht der
Ausgrab. von altem arab. Gelde in Rusland« (1841);
hans Tolkning af gl. kufiske Indskrifter paa
Mindesmærker: Antiquitatis muham. Monumenta
varia
(1820—22); hans »Ueber alte sudsibirische
Gräberfunde« (1837) o. s. v. Særlig Fortjeneste
har F. indlagt sig ved af østerlandske
Haandskrifter at fremdrage ukendte Kilder til
Ruslands ældre Historie. F. har saaledes udgivet:
»Ibn Fosslans u. anderer Araber Berichte über
die Russen« (1823), »Ueber die Russen u.
Chasaren« (1819) o. s. v.
V. S.

Frænde, Slægtning; af ældre dansk frændæ,
oldn. frændi; Ordets Grundbetydning er
»elskende«, smlg. tysk Freund, engelsk friend,
gotisk frijönds, Præs. Part. af Verbet frijōn,
at elske.
V. D.

Frænen, Herred, Romsdals Fogderi,
Romsdals Amt, (1910) 2987 Indb., omkr. den fra
Julsundet i Leden N. f. Molde fra V. mod
Ø. i Fastlandet indgaaende 13 km lange, 2—4
km brede, Frænfjord. S. og Ø. f. denne er
Terrainet kuperet med Højder op til 982 m
(Kvanfjeld) og 973 m (Luten). Dens Bredder dannes
af et smaabakket Terrain, som tillige med
Syltedalen og Malmedalen samt den til
Herredet hørende Strand af Julsundet hører til
de af Naturen for Jordbrug bedst udstyrede
Distrikter i Romsdals Amt, med en særdeles
frugtbar Jordbund og med gode Havnegange, men
næsten uden Skov. Der er dog gode
Brændtorvmyrer. Til F. Herred hører de uden for
Julsundets Forlængelse, det saakaldte Buddyb,
liggende Bjørnsundøer, der dannes
af en Mængde smaa nøgne Holme, hvorpaa de I
to Fiskevær, Nordre og Søndre Bjørnsund,
det første med 22 Huse og 125 Mennesker,
det andet med 36 Huse og 182 Mennesker.
Ved Siden af Jordbruget er Fiskeriet den
vigtigste Næringsvej. Udbyttet af Skreifiskeriet
1907 var 105160 Kr. Hertil kommer andre
Fiskerier, især Storsildfiskerierne. Der er et mek.
Værksted paa Bjørnsund. F. Sparebank
opretter 1895 og Indre F. Privatbank oprettet 1911.
F. Herred bestaar af 2 Sogne, Indre F.
Hovedsogn
med Kirke i Syltedalen og
Vaagø Anneks, hvis over 200 Aar gamle
Kirke, tidligere Sognekirke, ligger paa Vaagø
i Frænfjordens Munding. Hovedvej fra Molde
fører gennem Aarødalen og videre ned gennem
Malmedal, derpaa om Fjordbunden og Ø. over
Syltedalen ind til Eid Kirke i Nordmøre.
Rodelagte Veje er derhos anlagte saavel paa
Sydsiden som Nordsiden af Frænfjorden og videre
langs Julsundet. Med Molde staar F. Herred
i Dampskibsforbindelse med Anløbssteder ved
Elnesvaagen, hvor der er Turisthotel,
Tornes og Bjørnsund. Antagen Indtægt
(1910) 324230 Kr, Formue 1488050 Kr. Herredets
Areal er 220 km2, hvoraf 5,3 km2 Indsøer, 16,1
km2 Ager og Eng, 30 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.

Frænke, kvindelig Slægtning, af
gammeldansk frænkone, oldn. frændkona (se
Frænde).
V. D.

Fraenkel [’fræŋ-], Albert, tysk Læge, f. 10.
Marts 1848 i Frankfurt a. O., d. 6. Juli 1916 i
Berlin. F. promoverede 1870 og uddannedes i
med. Klinik hos Onklen Traube, var fra 1872
-73 Assistent hos Kussmaul, fra 1876 ved
Charité-Klinikken i Berlin under Leyden, blev 1877
Docent og 1884 titulær Prof. 1890 udnævntes
han til Overlæge ved Hospitalet am Urban. F.
er bl. de mest fremragende tyske Klinikere, og
i hans Arbejder findes der en Bestræbelse for
stadig at lade Fysiologien og Patologien
arbejde sammen med Klinikken; i alle tre Fag
naaede han vidt, dels i Samarbejde med
Leyden, Geppert o. fl., men Berlin-Univ. ansatte
ham aldrig som Lærer, og han naaede ikke sit
Livs Maal. Hans Navn er knyttet til den F.’ske
Nneumokok, en Bakterie, der fremkalder
Lungebetændelse. Denne Sygdom studerede F.
ivrigt lige til sin Død, og han var bl. de første,
der optog Optochinbehandllngen. Hans litterære
Arbejder strækker sig over mange Sider af den
kliniske Medicin (Aneurismer, Leukæmi,
Astma, Blandingsinfektion ved Tuberkulose,
Arteriosklerose m. m.). Han udgav »Pathologie
und Therapie der Krankheiten des
Respirationsapparates« (1890); »Bakteriol. Mittheil. über die
Ætiologie der Pneumonie« (»Zeitschr. f. klin.
Med.« X, XI); »Bakteriologie der eitrigen
pleuritischen Ergüsse« (1888); »Ueber die
pneumonische Form der akuten Lungentuberkulose«
(1894).
J. S. J.

Fraenkel [’fræŋ´-], Arnold Sigfried
Thorald Julian
, dansk økonomisk Forf.,
f. 16. Septbr 1851, gik paa Handelsskole i
Dresden, aftjente sin Værnepligt og var Løjtnant til
1875. Senere var han paa forsk. Maade
beskæftiget i industriel Virksomhed, og herved
lededes han ind paa Studiet af sociale
Spørgsmaal. Efter at have opgivet sin praktiske
Gerning og nogen Tid givet sig af med økonomiske
Studier i Danmark fortsatte han disse i Leipzig
1889—91 og fik der Doktorgraden, ligesom han
studerede ved Berlin-Univ. 1895. Vendt tilbage
til Danmark har F. siden baade mundtlig og
skriftlig deltaget i Drøftelsen af økonomiske
Spørgsmaal, ved hvilken Virksomhed hans
Veltalenhed og lette Pen har ydet ham god Støtte.
Hans Skr og Foredrag er væsentlig paavirkede
af Studierne i Tyskland, særlig af den Retning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free