Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 89 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fræsemaskine - Frø (se Frey) - Frø (bot.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

c, og Hjulværk. Paa Hovedet a fastgøres den
ikke viste Fræse. Den bevægelige Konsol T
flyttes ved Skruen S. Fastspændingsapparatets
Slæder er n og m; m, der gaar vinkelret paa
Tegneplanen, er i Virksomhed ved at faa
Bevægelsen fra Fræseakslen gennem
Trappeskiverne e og d, Akslen f, Tandhjulsudvekslingen
4, Akslen g, Tandhjulsudvekslingen 5, Akslen
h med Skrue uden Ende s og Sneglehjul o. h
ender med en Firkant for at kunne drejes med
et Haandsving; et saadant kan ogsaa sættes paa
Firkanten p, og Slæden n kan da bevæges; skal
dette ske automatisk, indskydes mellem p og
Akslen ab et Klinkeværk. Stillingen G er hul
og indrettet til Skab for Værktøjet. — Fig. 2
viser skematisk nogle af Universalfræsemaskinens
Hoveddele, a er Fræsen; ved Skruen n
stilles hele Understøttelsesapparatet op og ned,
ved Skruen e stilles ind ell. ud i Retning lodret
paa Tegneplanen. Langslæden bb bevæges i
denne ved Skrue og Hjulene d og Remmen c
til Fræsespindelen. F og B er Dukkerne,
Patronen r kan drejes og desuden svinges i
Dukken B, naar Fræsning paa koniske
Arbejdsstykker kræver det; Drejningen af Patronen kan ske
automatisk ell. ved at bevæge Deleskiven, dette
sidste f. Eks., naar Tænder skal fræses i et
Tandhjul; de hertil nødvendige Organer er ikke
viste paa Fig.

Adskillige Maskiner arbejder med rundløbende
Staal uden at kaldes F., saaledes navnlig
Kopiermaskinerne; her følger Fræsen en mere
ell. mindre simpel Bevægelseslov, som er
bestemt ved en Ledeflade ell. Ledekurve.
F. W.

Frø, nordisk Gud, se Frey.

Frø (bot.) kaldes det befrugtede Æg hos
Blomsterplanterne. For disse er det en aldeles
karakteristisk Dannelse, der ikke har sit
tilsvarende hos nogen blomsterløs Plante. I det
Øjeblik, Ægcellen i Kimsækken er blevet
befrugtet (se Befrugtning), udskiller den en
Cellulosehinde og er nu en (encellet) Kim; i
samme Øjeblik er Ægget blevet F.; det har nu
kun at udvikle sig videre, indtil det ikke
forandres mere og er blevet skikket til at
gennemløbe en kortere ell. længere Hvileperiode; det
siges da at være blevet modent; i denne Tilstand
er det forholdsvis vandfattigt. Et F. bestaar af
Skal og Kerne (Fig. 1). Skallen, som er de
omdannede og indtørrede Æghinder (se Æg),
er sædvanligvis fast og tør ell. indeholder i
det mindste et fastere Cellelag; den skal værne
om Kernen og ved Spiringen opsuge Vand. Uden
paa den kan man iagttage saavel en meget fin
Pore (ɔ: Ægmunden) som en større ell. mindre,
rundagtig ell. langstrakt, undertiden linieformet
Plet, Navlen; det er Arret efter
Frøstrengen (ɔ: den indtørrede Ægstreng). Hos
Hestekastanjen er Navlen en stor og mat, hos
Bønnen en meget mindre, men meget tydelig,
hvid, elliptisk Plet; hos ganske smaa og
ufuldkomne F. (som hos Gøgeurterne) er den
overhovedet ganske utydelig. Paa F., som er
udviklede af omvendte Æg, findes der undertiden
(f. Eks. hos Tveblad, Svaleurt, Lærkespore, Viol
[Fig. 2] og Mælkeurt) en vorteagtig, af tydelige,
ofte endog store Celler sammensat Udvækst
ved Siden af Navlen; den afgiver gode systematiske
Karakterer og kaldes Navlevorten.
Paa andre F. af samme Oprindelse er den Egn
ell. Linie, som gaar fra Navlen til Kernefoden
(se Æg), af en egen Farve ell. noget ophøjet;
den kaldes Navlestriben, og i dens Indre
forløber F.’s meget svagt udviklede Karstreng.
F.’s Farve er meget forsk.; hos mange Planter
er den saa iøjnefaldende, at F. let bliver sete
af Dyr og bortslæbte (se Frøspredning),
hos andre hjælper den dem netop til at undgaa
Opmærksomheden. Hos F., som skal udkastes
af Frøgemmet, er Overfladen ofte vortet, nopret
ell. endog pigget (f. Eks. hos Klinte, Bulmeurt
o. a.); den kan være ganske glat (Hestekastanje,
Bønne, Pæon) ell. haaret (over det hele f. Eks.
hos Bomuld; delvis [nemlig paa Kernefoden]
hos Dueurt) ell. forsynet med tynde, lette
Udvækster (Hindeknæ, mange Bignonier [»vingede«
F.], Kinatræ). Skallen er kun ganske tynd og
hindeagtig hos saadanne F., som ved
Modningen ikke kommer ud af deres Frøgemmer; hos
andre altid mere ell. mindre haard og

Fig. 1. Et Frø, gennemskaaret paa langs. s Frøskal; h Frøhvide; p Kim; b Kimblade; k Kimknop; r Kimrod.

Fig. 2 Frø af Violblomst, til venstre gennemskaaret paa langs.

Fig. 3. Gennemskaaret Frø af Ribs.

modstandsdygtig (Ærter, Vikker, Lind, hvor det
yderste Cellelag er uddannet som et saakaldet
»Prismelag«), endogsaa ganske stenhaard (Pinje,
Paranød, Staphylea). Yderlaget kan hos enkelte
F. (Hør, Loppefrø, Kvæde, Sennep) forslime
(se Forslimning), naar det kommer i
Vand, og der ligger hos andre enten i samme
Cellelag ell. indenfor ofte store Mængder
Garvesyre, saa at F. formentlig af den Grund undgaar
at blive ædt ell. itubidt. Hos ganske enkelte
Planter er Frøskallens Yderlag meget saftigt og
kødfuldt (Stikkelsbær, Ribs [Fig. 3], Granatæble,
Surkløver). F.’s Størrelse er meget forsk.; de
største findes hos Kokospalmen og den
malediviske Nød, de mindste, der er næsten
mikroskopiske, hos Gøgeurterne, hvor Vægten af
eet eneste angives til een 565000-Milliontedel af
et gr, Snylterod, Vintergrøn og visse Alperoser.
Visse F., f. Eks. Græssernes, er sammenvoksede
med Frøgemmet med hele deres Overflade.

F.’s Kerne bestaar i de fuldstændigste F.
(Fig. 1) af Frøhvide og Kim; i mange F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>