- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 2.<bp Bagfødder af den butsnudede Frø (Rana platyrrhinus), Han (♂) og Hun (♀); <bo Bagfødder af den spidssnudede Frø (Rana arvalis), Han (♂) og Hun (♀); forneden Indertæerne af samme, set fra Siden.
Fig. 2.

p Bagfødder af den butsnudede Frø (Rana platyrrhinus), Han (♂) og Hun (♀);

o Bagfødder af den spidssnudede Frø (Rana arvalis), Han (♂) og Hun (♀); forneden Indertæerne af samme, set fra Siden.


tilendebringes i Løbet af c. 3 Maaneder, hvorpaa
de unge F. kryber paa Land, ofte samtidig og
i saadanne Skarer, at det gl. Sagn om
»Frøregn« finder en naturlig Forklaring. Paa
højtliggende Legepladser kan Forvandlingen kun i
færreste Tilfælde tilendebringes s. A., Dyrene
tvinges da til at overvintre under det tykke
Isdække for næste Sommer at afslutte
Larvelivet. Den butsnudede F. er almindeligere og
lettere at fange end den grønne F., og det er
denne, ikke — som det alm. anføres —
sidstnævnte Art, der sælges paa Torvene i Bryssel,
Paris, Genève o. a. St. Den spidssnudede F.
(R. arvalis Nilsson; R. oxyrrhinus
Steenstrup) bliver c. 7 cm lang. Overkroppens Farve
minder om foregaaende Arts, men Bugen er
uplettet
. Den i Vandet legende Han faar i
langt højere Grad et blaat Skær, der kan stige
til en fuldstændig himmelblaa Dragt. Hannens
Svømmehud (Fig. 2, o, ♂) er lige saa udviklet
som hos begge Køn af forrige Art (Fig. 2, p, ♂
og ♀), naar til Langtaaens næstyderste Led,
hos Hunnen derimod staar hele tre Led af
Langtaaen uden for Svømmehuden (Fig. 2, o,
♀). Hannen har to indre Kvækkeposer. Denne
Art gaar ikke saa højt mod N. som forrige Art;
den er kendt fra det sydøstlige Norge,
Mellem- og Sydsverige, Danmark, Holland, Nord-,
Mellem- og pletvis Sydtyskland, Østerrig-Ungarn,
Nord- og Mellemrusland samt Vestsibirien,
Kaukasus-Landene og Nordpersien. I Danmark er
den maaske lige saa hyppig som den
butsnudede F. Den synes især at holde til i Enge,
Moser o. l. fugtige Steder. Hannen, som
overvintrer paa Dammenes Bund, viser sig om
Foraaret lige saa tidlig som den butsnudede
F.’s, medens Hunnen, som søger Vinterkvarter
paa Land under Trærødder og i Jordhuller,
først kommer til Syne i Vandene nogle Dage
senere. Ogsaa denne Art afslutter Parringen i
faa Dage; Hunnen forlader Vandet straks efter
Æglægningen, men Hannen forbliver endnu en
kort Tid paa Ynglepladsen. Hunnens mindre
udviklede Svømmehud tyder paa, at den i det
hele er mere Landdyr end Hannen, og uden
for Forplantningstiden træffes den hyppig i
langt større Afstand fra Vandet end denne.
Springfrøen (R. agilis Thomas) naar en
Kroplængde af 5,5—7 cm, Baglemmerne er
10,5—12,5 cm lange. Overkroppen er lys rødgraa
ell. gulgraa med forsk., ikke særlig fremtrædende
Aftegninger; Bugen er uplettet. Hovedet
er langstrakt, Snuden noget spids; Trommehinden
er noget større (næsten lige saa stor som
Øjet) og nærmere ved Øjet (Fig. 1, c) end hos
de to forrige, »brune« F. Svømmehuden er
nærmest som hos forrige Art, altsaa betydelig
mindre hos Hun end hos Han, endog i Parringstiden.
Hannen mangler Kvækkeposer (men ikke
Stemme). Denne F. har indtil nyeste Tid gældt
for kun at være en sydlig og vestlig Form,
kendtes fra Frankrig, Schweiz,
Italien, Østerrig-Ungarn, Grækenland
samt Asien SØ. f. det kaspiske Hav;
i seneste Tider er den imidlertid
dukket op paa fl. isolerede Punkter uden
for de anførte Lande, f. Eks. i
Elsass, i Egnene om Main-Floden, paa
Øen Øland og i Danmark (Sjælland,
Fyn med Langeland, Taasinge og
Fænø, Øen Endelave i Horsens Fjord,
Falster og Bornholm). Uden for
Forplantningstiden synes den i sin
Forekomst bundet til skovklædte Bakker
og til Skovenge. P. Gr. a. sine lange
Bagben (jfr Oversigtstabellen) kan den
springe meget bedre end de to andre,
brune F.; den kan gøre Sæt paa 2 m.
Dens Legetid falder noget senere end
de to foregaaende Arters; Æggene er
forholdsvis smaa og talrige. — En F.
(R. opisthodon Boulgr.) fra Salomons-Øerne
aflægger Æggene paa Land; Ungen forlader
Ægget, hvis Skal den gennembryder med en paa
Snudespidsen siddende Horntap, i fuldkommen,
luftaandende Form uden Spor til Gæller, Hale
e. a. Larvekarakterer; Fosteret er nemlig

Fig. 3. Den javanske Flagrefrø (Rhacophorus reinwardtii).
Fig. 3. Den javanske Flagrefrø (Rhacophorus reinwardtii).


udstyret med en anselig Blommesæk og
gennemgaar den noget forkortede Forvandling i selve
det store Æg (6—10 mm i Diameter). Bl. de
halvandet Hundrede Arter ægte F., som hidtil
er beskrevne, udmærker enkelte sig ved en
meget betydelig Størrelse, f. Eks. den i de
østlige Forenede Stater levende Oksefrø
(»bull-frog«) (R. catesbyana Shaw), som opnaar en
Vægt af 300 gr og en Kroplængde af 19 cm. Den
tager ikke alene Insekter og Bløddyr, men tillige
Fiske, F., Slanger og Smaafugle. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free